May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

En dag på barsel – med barn nummer to!

fotoGuys – der er nogen der siger, at det er ferie, at være på barsel?

Kl. 04.24
‘Dada dada, bar bar’. Oh shit, han er ved at vågne! IHHH. Hvorfor skal han vågne allerede??! Mor er pisse hamrende træt. Har været oppe seks gange i nat!

Nå! Der er ikke noget at gøre. Op med mor.

Ind og skifte ble. Ind i en bælgmørk stue. Tænde fjerneren. Crap! Der er ikke engang Go’ morgen Danmark endnu! 🐷💤💤💤💤…

Hold kæft hvor er der bare længe til klokken er 19. Og der er ro.

Kl. 06.30
Den store vågner. Kommer slæbende med dynen ind i stuen. Smågræder fordi hun er træt. Skruer over på Ramasjang. ‘Mor, jeg er sulten! Mor, jeg vil ha vand’. Far laver det imens ungerne begynder at tromme og spille klaver. Fuuuuck det der blir’ underboen satme ikke glad for. Hold nu kæft hvor de larmer!

Far kommer ind med morgenmad til begge unger. Skålen med grød er kort efter smurt ud over det hele. Nyt tøj på den lille. Igen. Allerede, arh gab! Kl. er kun 7!

Kl. 07.30
Den store er efter et kvarter, hvor far har sagt ‘Vær nu sød at tage det tøj på’ mindst 14 gange, endelig klar. Afsted med far i børnehave.

Den lille skal have sin første lur. Moren har lyst til at tage en lur sammen med ham, men vasketøjet klarer ikke sig selv, grøden skal tørres af møbler og glas og skåle skal sættes i opvasken. Der skal ryddes op efter i morges (nat).

Kl. 9.00
Den lille vågner og er super frisk.
Skal mades. Alt smøres ind påny. Tøjet skal skiftes. Han har lige lært at spise selv. Intet ryger ned hvis han mades. Mor er TRÆT. Der er stadig længe til ungerne sover og mor kan det samme!

Kl. 10.00
Skal møde nogle veninder. På cafe. Kommer hen til cafeen sætter sig og er efter 10 minutter gået igen, fordi den lille ikke gider at sidde og skriger så højt, at det forstyrrer alle andre. Heldigt man ikke bestilte den store brunch, men nøjedes med en lille morgenmadstallerken, nu man akkurat nåede at betale, uden at spise noget. Great.
Er skide sulten.

Kl. 10.30
Er gået forbi 7-eleven for at købe en palæossalat. Og en dåsecola. Det smager sindssygt. Nammenam!

Må finde noget græs hvor den lille kan kravle.

Kl. 11.30
Mor og søn i Enghave parken. Han spiser og kravler rundt, imens mors øjne kører rundt. Mor er simpelthen så træt.
Mor løber rundt efter den lille. Han æder jord, biller og regnorme – blade, cigaretskodder og et gammelt klamt plasker.
Han kravler over til to piger på et tæppe. Og bider den ene i armen. Fedt! Man skrider!

Kl. 13 .00
Vælger at gå hjem gennem Vestre Kirkegaard. For helvede man håber at nå hjem inden den lille falder i søvn. Så kan mor lige få en time til at gå i bad, imens den lille sover inde på værelset.

Han falder i søvn fire minutter inden man kommer hjem! Mor tænker hun liiiige kan nå at bære ham op og så sover han videre i sengen. Da mor løfter selen på vognen flyver den lille (mide)s øjne op! Kæmpe store øjne. F.U.C.K – han er helt frisk efter mini powernappen. ÅRRRRRHHH!

Op i lejligheden og løbe forvildet rundt efter ham. Han får fingrene i klemme i køkkenskuffen. Græder. Trøste. Op til mor.

Ned igen. Banke hovedet ind i radiatoren. Op til mor.

Ned igen. Kravle op på en skammel. Falde ned og slå sig meget. Rødt mærke i panden. Blod på læben. Op til mor.

Ned igen.

Kl. 14.30
Den store og far kommer hjem fra børnehave og skole.
Den lille er træt. Den store er træt. De leger med deres børnekøkken. Den lille slår den store – dog ikke med vilje- i hovedet og hun græder. Så begynder han også. Begge vil op til mor.

Kl. 15.30
Mor foreslår tidlig aftensmad.
Arh lidt alene tid…

Den store kommer ud og vil hjælpe. Skide hyggeligt, men også lidt uoverskueligt lige nu, da det lige kræver lidt ekstra overskud. Som mor ikke liiiige har i dag (i går eller i morgen)😞.
Den store hjælper lidt. Farer frem og tilbage mellem far og den lille.

Kl. 17 .00
Mad! Alt muligt forskelligt. Aarstidernes menu til de voksne, men ungerne gider ikke spise kålwraps med hoisinsauce, så der bliver også kastet nogen pøller, kartofler og gulerødder efter dem.

Vasker bordet af. Vasker op. Ungerne skal i bad. Far sidder med dem, imens mor rydder af og sætter i opvasken. De skriger (af glæde) og plasker helt sindssygt. De er fandme dejlige, men de larmer!

Ingen af dem vil op fra badet. Klokken er nu 18.30 og de skal ha nattøj på. Hyl! Den store slår foden ind i et varmerør og falder om og græder – virkelig meget! Den lille ryger ind i tremmesengen, får en flaske, imens den store får børstet tænder og får et natkys. Og historie.

Kl. 19.30

Begge unger sover. M.O.R.E.R.T.R.Æ.T og det er far også. De ser så sindssygt søde ud når de sover. Hold kæft, hvor er man dog bare heldig.

Kl. 21. 30

Hyl fra værelset. Endnu en flaske til den lille. Godnat! Måske kunne man også bare lige så godt smutte i seng nu. Så kan man lige nå at få et par timer, inden man skal op igen.

Kl. 02.00

Den lille vågner. Er urolig. Skriger. Vækker den store. Der også skriger. Og har tisset igennem. Mor skifter sengetøj. Far sidder ved den lille og får ham til, at falde til ro.

Kl. 02.45

Børnene sover. Mor ligger vågen. Tør ikke vende sig i sengen, med frygt for den lille skal vågne igen. Falder i søvn.

05.16

Endnu en ny dag starter!

Elsker mine børn. Men. Jeg tror ikke jeg skal have flere.

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen