Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk
Vi hører konstant om, at vi skal aktivere vores børn når de kommer hjem fra institution – lege med dem, tegne, stable duplo, eller få dem med i køkkenet og lave mad. Og det værste er edderådme hvis de blir sat foran kassen! Men er det virkelig så slemt, at børn ser tv?
Min personlige holdning er at børn selvfølgelig skal stimuleres ved andet end tv, men at det for hulan da også er dejligt for dem at flade ud, koble af og slukke hjernen og tænde kassen, ligesom det er for os voksne!
Derfor får mine børn (ja ok, Uma – Sofus er ikke tv-narkoman endnu), altså lov til at lappe tv i sig hver dag. På den måde får hun lidt ro i kroppen, som ellers ikke er tilfældet resten af dagen for den dejlige, meget aktive krabat.
Når ungerne er røget i seng ryger jeg ofte lige ind på sofaen, med fjernbetjeningen i hånden og hold op det er altså bare dejligt. Jeg kan jo ligefrem mega glæde mig til det. Dér skal jeg ikke forholde mig til noget (jo, hvis jeg ser Nyhederne skal jeg forholde mig til hele verden), men ellers… Sådan forestiller jeg mig også, at børn har det.
Der ligger jo et godyl pres fra alle kanter og man føler sig som verdens dårligste forældre når folk skuler til én og siger, at deres børn i hvert fald ikke skal se tv, fordi det er da virkelig usundt og bla bla bla. Lidt ligesom med slik. At børn bliver sindssyge af slik – ja for helvede, hvis de spiser det dagen lang, men helt ærligt… Lad os nu stoppe den perfektionisme og indrømme, at der ikke skete noget ved os 80’er børn – og førhen – dengang institutionerne ikke havde ‘nul sukker’ politik. Vi har det jo altså helt ok. Og min datter virker meget sund og rask, trods for, at hun spiser en ingefærkiks med sukker om dagen, en is eller en scone med chokolade. Slap af! Lev i nuet – og tag så for søren en chokolademad, og la’ være med at stress dig selv, eller dine børn ved at presse dig selv og dem.
Ser jeres børn tv hver dag og har I regler for hvornår det er ok, at tænde fjernsynet?
Jeg elsker i den grad at kunne følge med i mine venners liv, inkl. deres børn. Også på de sociale medier. Specielt fordi det desværre
“Forestil dig det menneske, du elskede højere end livet. Efter fem år en del af dig selv. I har været alt igennem sammen. I blev
Min mormor er 97 år, og bor i Norge. Hun er en af de sejeste damer jeg nogensinde har mødt. Som 88 årig rejste hun
Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.
2 kommentarer til “Små tv-narkomaner – om når børn ser (for) meget fjernsyn”
Synes desværre mange i vores samfund skal lege dommer: om det er barnet,parforhold,tøj,politik,kost osv.
Folk har bare følelsen, at de SKAL ytre sig om alt.Men desværre ser folk ikke på helheden og istedet dømmer de én ud fra en lille del af historien.Men hva gør de egentlig selv?Er det så perfekt=firkantet som de får det til at lyde?
Mødre,slip dog kontrollen!Ingen af os er perfekte og I giver sq andre ondt i maven af at tro, at det er ‘sandheden’.
Lige præcis! Vi skal konstant forholde os til hvad andre mener og synes. Vi er alle forskellige i vores små familier og gør tingene på hver vores måde. Så godt vi kan. Ingen ønsker sine børn ondt. Jeg mener bare, at det er super vigtigt, at vi husker HELE pakken – alle i familien. Det nytter ingenting, hvis vi stræber efter perfektionisme og vi så ikke egentlig selv føler det ER perfekt for os, vel?