27/09/2015 - Sydhavnsmor

Fra festabe til rimelig rolig mamma

2 kommentarer / Livsstil / Af Sydhavnsmor

For syv år siden var jeg single. Boede alene i min 70m2 lejlighed en sidegade til Strøget. Var studerende, greb muligheden hver gang den var der (onsdag til lørdag og somme tider lige søndag med), til at gå ud med venner, spise god mad og drikke (lidt for mange) drinks.

Jeg har nok aldrig været helt bleg for at prøve (lidt for mange) ting af, rejst hele verden rundt (mere eller mindre), svømmet med alligatorer i junglen og skulle igennem flere frøer før jeg fandt prinsen.

J-dag, 2008 møder jeg så Martin i en kæmpe brandert på min stam bar i Strædet. 7 år senere har vi to børn, fast ejendom osv… Og ja et langt mere roligt liv. At jeg skulle blive en stille og rolig mamma, havde mine veninder og venner nok ikke forudset.

Har jeres liv forandret sig meget efter I er blevet ældre og måske fået børn? Kan I stadig feste og leve, som da I helt unge?

Det gjorde jeg vist i weekenden, hvor jeg drak al for mange drinks og glas (flasker?) vin, faldt ned af trappen på Kongens Nytorv metrostation, på vej hjem kl 5 om morgenen fordi jeg ikke kunne styre mine stive stiletter, faldt i søvn på vej hjem i toget og lå og brækkede mig hele dagen efter indtil jeg måtte stå op ved aftensmadstid. Med et kæmpe blåt mærke på ryggen! Fy for fanden! Jeg gør det altså aldrig mer’ – det dér helvedes alko! Godt man er sådan en stille og rolig type.

Vand i nakken

Skriv en kommentar / Familie / Af Sydhavnsmor

Jeg har været til mange navngivninger og dåbs fester. Mine egne børn er hverken blevet fejret ved det ene eller andet. Vi fejrer dem hver dag 😜

Da jeg ikke er religiøs, synes jeg det er forkert, at lade mine børn døbe. Og at holde en fest for mine børn har fået navne er da en glimrende mulighed for, at få set familie og venner, men det har slet ikke været på tale hjemme hos os. Trods for jeg ikke er bleg for at knalde en fest på benene, for at samle folk, sejle i vin og danse til Britney. Men det ville måske alligevel også være for meget til en navngivning?

I sommer var jeg til en fin dåb til en venindes barn. I kirken siger man, at man i helligåndens navn døber barnet, man tror på Gud osv.

Jeg spurgte min veninde om de døbte deres barn fordi de var kristne. Nej, svarede hun. De var ikke kristne, men de synes, at det var sådan en fin måde dåben foregik på, at det var smukt.
Det kunne jeg jo kun give hende ret i, trods for at jeg ikke selv ville gøre det samme.

Jeg har tidligere diskuteret med flere om det er rigtig eller forkert, at lade sine børn døbe hvis man ikke tror på Gud? Og det samme gælder jo også konfirmationen og det at blive gift en kirke. Det skal jeg såmænd ikke være herre over, hvad folk vælger. Men jeg synes det er en interessant diskussion – hvad synes i?

Er jeres børn døbt? Er I selv? Er jeres forældre/I religiøse, og synes I, at det er helt frit for folk at døbe deres børn i en kirke, hvis man ikke selv tror på de ting, man egentlig står og siger ja til? Jeg er bare nysgerrig ☺

😘

27. september 2015

Sydhavnsmor