SUND chokoladekage på TO minutter - uden mel, sukker og mælk

Yaaaay! Jeg skal besøge et økologisk landbrug og kan næsten ikke vente! Vil du med?

landbrug

Indlægget er sponsoreret af Friland Økologi

Sidste uge, efter job, røg jeg i Netto på hjemvejen for at handle. Imens jeg ledte efter oksekød til en omgang hakkedrenge i køleboksen og min ladeport var i klaskehøjde for forbigående kunder, bippede min telefon. Jeg tjekkede den, og der var røget en invitation ind til Sofari. Længe har jeg ønsket at tage mine baryler og flotfyr35 (Manden), med på sådan en vaskeægte bondegårdstur. Hvor ungerne kan løbe frit, opleve ægte landdyr og ikke mindst se hvor (og hvem) frikadunserne kommer fra… Så jeg blev henrykt! Og takkede ja.

I 6. klasse, for ca. 22 år siden (wow, jeg lyder gammel!) var jeg på klassetur til Nordjylland. Jeg gik på en folkeskole i Hvidovre og de fleste i min klasse havde aldrig selv en levende gris eller ko, i virkeligheden. Vi skulle besøge en bondegård, lære om landbrug, malke en ko, lege hyrder og muge ud i stalden. Og det hele blev filmet til Tv2 Lorry. Ser I det ikke for jer? 20 helt håbløse forstands-Københavnere i smarte joggingsko, vade rundt i hestepærer og skrige af skræk, når koen brøler? Ha ha, det var et helt vanvittigt program Tv2 Lorry scorede sig der. Jeg skraldgriner stadig, bare ved tanken. Og jeg husker tydeligt følelsen af, at vi var slået 100 år tilbage i tiden. Vi var helt blanke, os Hvidovre-baryler. Det var først i 6. klasse, at vi fandt ud af at en ged også producerede mælk (!).

Jeg synes det er vigtigt at vide hvor kødet, barylerne og jeg kværner, har sin oprindelse fra. Det kommer vi nu til, når vi i weekenden låner Cruiseren – mormor og morfars Fiat Panda, og tøffer 110 i timen mod Fyn. Der vil vi slå et smut forbi noget af familien på Fyn og i samme omgang tage hjem til Hans Erik og Kirsten, som er nogle af leverandørerne bag Friland Økologi. De holder åbent hus på deres økologiske landsted, på søndag d. 29 maj! Det synes jeg er mega fedt, og jeg glæder mig som et lille barn, til at opleve hvordan den økologiske svineproduktion foregår ‘behind the scenes’. Hvis I vil hooke op med min familie og jeg, og ikke mindst de hamrende søde grisebasser – (som jeg er stensikker på bliver et kæmpe hit hos særligt min yngste, hvis yndlingsdyrelyd er ØF) – kan I læse mere om arrangementet lige HER.

Dem der har fulgt lidt med på Sydhavnsmor, ved at jeg er en ædedolk, elsker at spamme (sunde) opskrifter, tidligere har eksperimenteret med et mere sparsomt madbudget (læs HER), og synes at økologi er drøn vigtigt. Og det er fordi, at økologi beskytter dyrevelfærd – samtidigt med at økologi simpelthen bare smager bedre 🙂 Desuden beskytter vi naturen, grundvandet og miljøet, når vi vælger økologi. Fordi økologisk landbrug ikke bruger sprøjtemidler og fordi GMO (Gen Modificerede Organismer) er forbudt. Desuden bør vi vælge økologi fordi utallige undersøgelser viser, at pesticider som ikke-økologiske madvarer kan indeholde, er med til at skade hjernen. Altså er det en rigtig god idé, at vælge økologi – særligt for vores børn og deres fremtid 🙂 Hooold nu op, hvor lyder jeg hellig. Jeg kan godt høre det. Men det er true fact og egentlig da også mærkeligt, at vi synes, det er en god idé at hælde gift i maden, ik? 😉

Jeg er godt klar over, at mange ikke har økonomisk overskud til at vælge økologi, derfor samlede jeg for nyligt 10 økologiske aftenmåltider, du kan lave for under en 20’er per mand – og du kan finde dem lige HER.

Jeg håber, at vi ses i weekenden! Ha’ en lækker mandag! 🙂

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUND chokoladekage på TO minutter - uden mel, sukker og mælk