Februar måneds seje far - Andreas Lau

Tre dage uden mad!

juicekur4

I mit indlæg i lørdags, hvor jeg delte opskriften på min hjemmelavede ansigts – og bodyscrub, fortalte jeg, at jeg var i gang med en tre dages detox. Jeg har længe tænkt på at kaste mig ud i at udfordre min krop, der er stor fan af al slags mad, der lynhurtigt kan knases og kastes i skrutten. I weekenden skete det så, at jeg valgte at vinke farvel til alt andet end flydende væske og kun indtog juice i hele TRE døgn.

Jeg forestillede mig, at det ville gå som smurt, da jeg havde hørt fra flere veninder, som tidligere har prøvet Unplugged Juice Detox Kur, at man ikke er sulten undervejs og ikke savner mad.

Udrensningen foregår sådan, at man køber en detox-friskpresset-juicekur for en bestemt periode. Alt mellem tre og 30 dage. Det er super nemt at overskue, hvilke juice man skal indtage hvornår, da de er nummererede. Jeg fik i alt syv juicer á 330 ml. pr. dag og en aloe vera-drik på 60 ml., som var det første, jeg skulle indtage hver morgen. Og så skulle jeg ellers bare huske at bælle en masse vand ind i mellem hver juice for at undgå/mindske hovedpinen.

 

juicekur2

Dag 1 startede godt: Jeg havde glædet mig til at komme i gang. Jeg stod op ved 7-tiden og drak mit aloe vera-shot, og ca. en halv time efter indtog jeg juice nr. 2, som smagte fint.  Detox’en, som jeg kørte, var lavet af grønt og frugt, men man kan vælge forskellige variationer.

Jeg var i svømmehallen med ungerne og min mand Martin og tænkte slet ikke på mad, til trods for at jeg normalt hungrer efter sprøde svømme-fritter, når jeg leger vandhund. Da jeg kom hjem rundt middag, var det tid til at skylle en flydende romainesalat indenbords. Yikes! Jeg må indrømme, at jeg lige måtte bide juicen over et par gange. Resten af dagen gik fint, bortset fra et lille meltdown ved 14-tiden, hvor jeg syntes, at det var mega unfair, at ungerne måtte spise ostehaps og kiks, når jeg ikke måtte.

Til min egen overraskelse klarede jeg aftenen uden cravings efter fredagsslik eller flødeboller. Unusual.

juicekur1

Dag 2 var straks værre:

Jeg vågnede ret sulten og hældte den første juice i rækken ned. Lige i røven på aloe veraen. Søvn havde nærmest været ikke-eksisterende natten op til, så jeg var ret ør i hovedet, fra jeg væltede ud af køjen.

Som dag 1, blev jeg virkelig træt ved 14-tiden. Sad og nikkede blundere med hovedet, imens ungerne legede på ribben i stuen. Jeg begyndte at få kvalme af sult og hungrede virkelig efter noget, der kunne tygges og havde oveni hatten scoret en ekstrem hovedpine. “Det her er bare ikke noget for mig”, tænkte jeg, men bed cravingen efter mad i mig og sank nærmest i én tår juicen, der skulle indtages et par timer efter. Den hjalp og sulten løb ud i sandet, og jeg fik mere energi. Jeg klarede fint mor-rollen de sidste par timer, inden de blev puttet. Uden at tage livet af nogen.

Om aftenen begyndte jeg at få energi. Fik både lyst til at tømme opvaskemaskine og hænge vasketøj op, hvilket jeg normalt aldrig har 😉 Det var endda svært for mig at nå at hælde alle juicerne ned, inden klokken var 22. Derfor var der efterfølgende godt gang i nat-pisseriet.

Arhhh, endelig var jeg nået dag 3!

Jeg glemte, at jeg var ’sulten’, da jeg stod op og begyndte først at hælde juice ned ved ti-tiden. Dagen gik strålende, hovedpinen var væk og jeg følte ingen sult i løbet af dagen. Ungerne og jeg (Martin var på job), var inviteret over til mine forældre, som havde lavet min all time favorite – lam! Svært at sige nej til. Men jeg klarede den og havde netop fundet detox-gejsten frem og tænkte: “Jeg kan sgu sagtens klare tre døgn mere, uden problemer”.

Tanken var underordnet for køleskabet var tomt for juice. Juice Kuren var færdig. Jeg kunne kaste mig under dynen og se frem til at tygge igennem igen.

Morgenen efter – inden jeg kastede mig frådende over min (for nu) nye sunde livsstil med spinat-bær-smoothie og æg til morgenmad – vejede jeg mig og havde tabt 1,7 kg. Helt sikkert mest væske. Alligevel følte jeg mig bedre tilpas i kroppen og motiveret for (halvtredsindstyvende gang, inden jeg sikkert, senere på måneden springer i modsatte junk-grøft), at køre videre med en sund livsstil. Som i den grad inkluderer mad! 🙂

juicekur3

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Februar måneds seje far - Andreas Lau