Januar måneds mor jeg beundrer - Suzanne Streiff

Om at huske at date, selvom hverdagen er hektisk

italy

Hvor tit siger du til din kæreste eller mand at du elsker ham? Hvis altså du har sådan en. Og hvor tit siger han det til dig?

Det kan man hurtigt glemme i en travl hverdag. Også selvom hverdagen ikke er travl.

Jeg tror det er hamrende vigtigt at huske at fortælle hvor meget man holder af hinanden ellers sumper man i hverdagen hen i en ond cirkel, hvor man bliver hurtigere irriterede på hinanden. Måske skændes man også mere fordi, man ikke føler sig værdsat. Og det er da trist, hvis det faktisk kan undgås.

På baggrund af det der hverdagssumperi inviterede jeg min mand ud. Et smut ud fra de dejlige yngler og Sydhavnen. Vi er ikke det par, der dater hinanden en gang om måneden, men vi er heller ikke vanvittig dårlige til at lave ting sammen, synes jeg. Jeg bliver vanvittig, hvis vi ikke gør noget andet engang i mellem end at sidde foran hver vores skærm, som vi ofte kommer til i hverdagen og kun mødes – med blikke, i køkkenet når der skal brygges kaffe og the. Vi skal edderhakme’ ud af de vante rammer og mærke hinanden. Der kan dates på mange måder, både sammen med venner, men også alene som par. Til koncert, museum, en fodboldkamp eller et restaurantbesøg. Sidstnævnte mulighed er god fordi, man er tvunget til at tale sammen. Nu lyder det som om min mand og jeg aldrig taler sammen. Det gør vi. Hver dag. Og det med at vi sidder klistret til hver vores skærm uden at snakke sammen i hverdagene er måske også lige lovlig groft skitseret. Fakta er dog, at vi er trætte om aftenen når ungerne er puttet og det ikke altid er der ens overskud til de store snakke er.

I mange år har en af mine klare spisefavoritter været Les Trois, som er en del af Cofoco-kæden, på Værnedamsvej. Derfor lå det lige til højrebenet at vi selfølgelig også skulle prøve deres nye italiano (læs:romantico) restaurant Italy på Amager. Da jeg tjekkede rejseplanen, opdagede jeg, at restauranten lå i Amager centeret og kald mig bare en snob, men jeg blev lidt skuffet. Jeg elsker Amager, men er ikke så tosset med centre. Heldigvis fandt jeg ud af, da vi ankom, at restauranten ikke lå i centret, men lige op af og var bragende hyggelig. Vi spiste klassiske, men utrolig lækre italienske retter som minestrone, pizza og tiramisu, drak skønne italienske vine til priser, de fleste kan være med på. Vi, i hvert fald jeg, gik syngende, selvfølgelig på italiensk, derfra med fyldte kærlighedsmaver. Kl. var ikke mere end ni, da vi fløj ned i metroen, retur mod Sydhavnsbavianerne. Med den der følelse af, at man sgu’da er meget heldig at ha’ scoret sådan en lækker mand dér!

Arrivederci!

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januar måneds mor jeg beundrer - Suzanne Streiff