7-års krisen – er det min tur nu?

Jeg synes det er vildt hvor mange par der går fra hinanden. Specielt efter at de får børn. I min omgangskreds er de fleste (heldigvis) stadig sammen med den person de har fået børn med. Men ikke alle. Er det ikke vildt at 35 procent af alle par går fra hinanden indenfor syv års ægteskab? Når man er solgt til stanglakrids og død forelsket skider man de praktiske ting,  fejl og mangler ved den anden person et stykke. Men det gør man ikke når forelskelsen lægger sig.

Jeg kender par – veninders forældre, der stadig vimser rundt og piller ved hinanden og fniser konstant, trods for at de har været sammen i 40 år. Det er fantastisk! Men de fleste par holder ikke den der sindssyge forelskelse meget længere end max et par år. Og derefter opstår problemerne langsomt. Be honest – vi kender det alle sammen. Når hverdagen træder ind og vi ikke kaster os over hinanden som frådende kaniner længere, begynder vi at se vores partners knap så fede sider; de beskidte underhylere der altid ligger udenfor vasketøjskurven, at stolen ikke bliver skubbet ordenligt ind under bordet så man snubler over den når man går forbi og at han prutter for meget… eller… what so ever! De rigtige problemer opstår som regel efter fire år  – og efter yderligere tre års kamp opgiver mange og går hvert til sit. Siger statistikken.

Den vil jeg edderrådme’ ikke være en del af! Nu har min mand og jeg været sammen i syv år! Syv år med storm forelskede, skænderier, frustrationer, kæmpe opture og nogle nedture. Fuldstændig ligesom alle andre forhold.

Jeg tror at vi bliver nødt til at kæmpe lidt for den kærlighed dér. Holde ud. Ændre vores handlinger, hvis det er dem der er problemet – for det er vel ofte (de manglende) handlinger der skaber problemerne?

Vi skal kysse mere, være ærlige overfor hinanden, finde ud af hvilket kærlighedssprog vi  bruger/har brug for? Er det nærvær, ord eller noget andet? Vi skal prioritere at lave ting sammen uden børn-  både alene som par og sammen med venner. Vi skal grine, og for Guds skyld skal vi undelynme’ også vise vores børn og mand/hustru at vi faktisk ER glade for hinanden.

Det synes jeg altså vi skylder kærligheden, gør vi ik´?

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram