Sydhavnsmors venindebog: Johanne Schmidt-Nielsen

Jeg er rå-imponeret over, hvor topsej denne kvinde er. Hvert år d. 1. maj kommer hun til (røde) Sydhavnen og taler til og med folket. Og selvom jeg ikke kender hende privat, føler jeg altså lidt, at jeg gør 😉 Fordi hun er så menneskelig og virker som et yderst varmt menneske. Johanne har udfyldt min venindebog og du kan læse med lige her 🙂

johanne_schmidt-nielsen_mark_knudsen_2015_mg_7811

(Fotos: Mark Knudsen/Monsun)

Kælenavne?

Joe og JohnJohn.

Yndlingsfarve?

Grøn.

Livret? 

Hønsekødssuppe med kødboller og melboller.

Idol?

Min mormor. Lily Schmidt-Nielsen. En af Danmarks første kvindelige borgmestre.

Fritidsinteresser?

Har desværre ikke så meget fritid. Men den fritid, jeg har, den bruger jeg sammen med mennesker, jeg holder af, på at læse bøger og på at se tv-serier. Og så tager jeg somme tider hjem til Fyn og fælder buske og klipper hæk i min mors sommerhus. Det giver luft til hjernen!  

Yndlingsdestination?

Det er ikke så vigtigt. Så længe det er sammen med mennesker, jeg holder af og kan grine sammen med.

Yndlingsspot i København?

Det må næsten være Blågårdsgade, hvor jeg bor. Den er ualmindeligt lokal. Næsten som den lille landsby, jeg kommer fra på Fyn. Vi kender hinanden og siger godmorgen, når vi passerer hinanden i gaden om morgenen. 

Hvad tænker du, når jeg siger Sydhavnen?

Jeg tænker Karens Minde Kulturhus og hyggelige 1. maj-arrangementer med masser af børn, god stemning og dejlig mad.

johanne_schmidt-nielsen_mark_knudsen_2015_mg_7656-2

Favoritbog?

Jeg har mange favoritbøger! Jeg har lige læst “Planen” af Morten Pape om hans opvækst i Urbanplanen på Amager. Og “Forsoning” af Aydin Soei om at være en del af en familie, der kom til Avedøre Stationsby i 80’erne. Hans forældre var politiske flygtninge fra Iran. Jeg giver begge bøger tusind stjerner og vil anbefale alle at læse dem. Man bliver simpelthen klogere på Danmark.


Hvad har du altid med dig i tasken?

Alt muligt ragelse. Jeg burde rydde op. 

Forbillede?

De tusindvis af kvinder i generationerne før min, der har kæmpet for kvinders frigørelse – og som min generation af kvinder står på skuldrene af.

Dit største ønske?

Det er såmænd bare, at verdens ledere tager klimaforandringerne alvorligt, og at verdens rigdom fordeles mere fair.

Hvad sætter du særlig pris på i et venindeforhold?

Humor!

Hvad samler du på?

Alt for mange ting. Kopper, kander, tallerkner, små skabe, bøger, potteplanter. Jeg ender med slet ikke selv at kunne være i min lejlighed.

Den vildeste oplevelse i dit liv til nu?

Alle de bedste oplevelser, jeg har haft sammen med mennesker, jeg elsker. Det er kærlighed, det hele handler om.

Læs også Sydhavnsmors venindebog: Sys Bjerre

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

1 kommentar

  • Linn

    Synes det er nogle seje forbilleder, hun hat. Go go go, JohnJohn. Og sej blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed til en campingdronning og en festlig farmor - og om at ryge sin første cigaret som 7-årig