Min uge i billeder #8 + #9

Sydhavnsmor tester: Hvilken kur giver størst vægttab?

e3c62b20-3d0c-44e9-b687-e3054e70a7fc

Den næste måneds tid lægger jeg krop til et bette projekt, som I kære læsere, har fået mig til at sige ja til. Ja, altså de sidste par måneder har jeg også trænet nede i Fysisk Form på Vesterbrogade, som er et super fint træningssted med en meget stille og rolig atmosfære. Altså, folk laver noget imens de er der, men det er bare ikke sådan et Karl Smart-træningscenter, hvor man ikke føler man kan tillade sig, at komme uden at fjæset er stadset helt op med streg og hele molevtitten. Sådan et sted har jeg tidligere trænet, og er var også grunden til jeg holdt en meget lang pause fra træningen, før jeg fandt ud af at der ligger to perler af træningscentre i København, som skiller sig helt ud. Fysisk Form ligger nemlig også på Amager, ikke langt fra Christianshavn, og her har jeg også været, hvilket også var et særdeles rart sted at fyre op for konditionen og forbrænde (frika)deller. Gennemsnitsalderen i Fysisk Form er ca. 40, vil jeg skyde på. Så jeg føler mig helt ung dernede 😉 Og de har ALLE de maskiner man har brug for, når man træner, plus masser af holdtræning – for alle aldersgrupper. Desuden deler træningscentret hus med en masse fysioterapeuter, som ved hvad de snakker om, når det gælder træning. Og dem kan man faktisk booke, skidehamrendebilligt personlige trænere. Det er helt vildt, hvor dyrt det normalt er for en personlige træner, men hos Fysisk Form koster 5 personlige træningstimer ikke mere end 1100 kr, mener jeg. Det er crazyyyy billigt – og så undervises man endda af mennesker med en lang uddannelse bag sig, ikke en 19-årig, der har taget et personlig træningskursus i 3 uger. Og dét er noget jeg vil fortsætte med (hvis kræfterne lader mig gøre det), imens jeg kører det her show af.

Jeg vil vende tilbage til det vanvittige projekt, jeg udsætter mig selv for – for jeres skyld (!), venner 😉 … De sidste par gange hvor jeg har spurgt ud i åbent forum her på bloggen, hvad I gerne vil læse (mere) om, har jeg fået en del forespørgsler på, om jeg ikke vil prøve forskellige kure af. Og eftersom jeg snarligt skal smøges ned i en bikini, bl.a. på denne ferie, tænkte jeg at det måtte var på tide, at gøre noget ved jeres hede drømme 😉 Derfor har jeg nu sat mig for at teste nogle forskellige kure af over den næste måned. Ikke fordi jeg er tilhænger af lynkure, for jeg tror ikke på dem. Jeg synes de virker useriøse, men at prøve 3 kure over 3 uger, er ikke noget der, ifølge lægen, sætter mit liv på spil 😉 Livsstilsændringer er vejen frem, er jeg sikker på, men det er nemmere sagt end gjort, at lave sit liv om fra pomfritter eller  franskbrødsmadder med tandsmør og ost til et Sense- eller LCHF liv.

Jeg vil bl.a. teste pulverkure, som jeg ikke ser for mig, er noget for mig. Jeg har i en kortere periode for nogle år siden erstattet et måltid dagligt med pulver, hvilket fungerede fint ift mætning og protein ift træning, men jeg synes det var for dyrt (for det var noget særligt alt for dyrt pulver), og så er jeg også ret skeptisk overfor det. Er det ikke farligt, og skide hamrende usundt? Eksperterne fraråder ikke alle pulverkure, har jeg efter grundig Google-forskning fundet ud af,  for flere af dem indeholder faktisk vitaminer og mineraler nok til at dække det daglige behov, men jeg er dog stadig ikke helt tryg ved tanken, i det lange løb, i hvert fald. Jeg tænker ikke at det er en god permanent løsning, men tænker jeg giver det et skud i en kort periode. Pulveret jeg tester er Nutrilett (med kakaosmag), da det er den der anbefales af ernæringseksperter, da den indeholder alt man behøver af næring til en dag, så længe man drikker alle 5 shakes. Kalorieindholdet ligger på kun 122 kcal i hver pose, hvilket jo er sygeligt lidt, så jeg er spændt på om det bare stopper forbrændingen fuldstændig…

Jeg er allerede startte med 3 dage med pulver (intet fast føde, foruden i går, mandags hvor jeg havde en gammel date med Café Livingstone og min søster) – og fortsætte resten af ugen, hvor jeg erstatter et måltid om dagen med pulveret. Synes alt kurhalløj der ikke har noget med MAD at gøre er lidt skørt, men er man testperson, må man ofre sig (i nogle få dage) 😉

I uge 2  ryger jeg på “4-dages kuren”, I ved, den der var så skide populær i 80’erne, som Margaret Danbrot har skrevet en bog om. Den lover minus 5 kg på 4 dage! Det er nok ret optimistisk at tro på 5 kg på 4 dage, særligt når ens BMI ikke er skyhøj, men nu vil jeg hoppe på den og se om møget virker som det lover 😉

Desuden vil jeg i uge 3 tage en grøn juicekur. En juicekur lover også hurtige resultater, og flad mave på få dage, så i 3. uge af eksperimentet her, skal det be- eller afkræftes om det er the big shit at være på en juicekur for at booste sit vægttab eller blive klar til kjolen, i weekenden 😉

 I kan følge med på helt tæt hold, ovre på min Instagram @sydhavnsmor.dk, i mine stories… hvis jeg overlever, så får I status på det næste tirsdag, d. 13. marts i et nyt indlæg. Wish me luck 😉

Cardigan fra Second Arrival

Læs også…

Hvor billigt kan man brødføde en familie på 4 i en måned?

Uge 1, Uge 2, Uge 3, Uge 4

Hvor meget sparer man som vegetar?

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min uge i billeder #8 + #9