Om at være mor til en pige. Og en dreng. 

Svampet protein-brownie på 20 minutter – uden mel, mælk og sukker

svampetbønnebrownie

Hvis du var vild med verdens nemmeste chokoladekage, eller de super sunde kakaomuffins uden mel og sukker – på et kvarter, vil du knuselske disse svampede bønne-brownies, der oser af sund – og lækkerhed. Og som man med god samvittighed kan lade sine børn (og sig selv) gnaske løs af. Da halvdelen af min lille familie ikke tåler gluten, er denne opskrift lige sagen. Og tilmed er den sund og ikke mindst overdrevent nem at lave. Dejen kan bruges både i en bradepande eller i muffin-forme, som jeg har gjort her.

Det er en ordentlig portion, så du kan regne med en hel bradepande eller 25 muffins (102 kcal pr muffin). Du kan selvfølgelig også bare halvere opskriften, men hvem gør det? 😉

Du skal bruge:

2 dåser røde kidney bønner

6 æg

200 gram 70-85 % mørk chokolade

4 spsk kakao

2 tsk vanille

2 tsk bagepulver

200 g. soltørrede (bløde) figner. Kan evt. erstattes af stenfrie dadler.

Evt. lidt lakridspulver og meget gerne skallen af enten en øko-appelsin (som jeg har brugt her) eller øko-citron. Både til at putte i dejen, men også til pynt efterfølgende.

Sådan gør du:

blødeborwnie2

Tænd ovnen på 170 C

Blend hele balladen. Inkl. vandet fra bønnerne.

Del dejen ud i de ca. 25 muffinforme eller ud over en bradepande (med bagepapir).

Bag muffins i ovnen i et kvarter. Laver du den i bradepande, bag den da 20-25 minutter, men hold øje med den. Pga. den blendede chokolade, skal den være fugtig og ikke tør.

Spis den nu (eller i morgen, hvor den smager endnu bedre, efter at have ‘sat sig’ i køleskabet natten over) ☺️.

 Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

blødebrownie

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

16 kommentarer

  • Kristina

    Hov, kan se halvdelen af min kommentar ikke er kommet med😂Din opskrift er intet mindre end fantastisk👍🏼de smager virkelig godt (og syndigt) Jeg tilsatte en moden banan til dejen, og kom et lille stykke chokolade på de varme muffins. Nøjj, de blev goe. Så mange tak for skøn opskrift😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Indrømmet: Det er nyt for mig, at bruge kidneybønner i kager og jeg var noget skepsis, da jeg gik igang med at lave dine muffins igår

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Kan kidneybønnerne mon erstattes med butterbeans? har så mange dåser stående 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej, har lige bagt dem og synes de mangler sødme. Mon du har banan i som det ser ud på billedet? Kh M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivichristensen

    Bedst brownie jeg har smagt 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aase

    Fantastiske. Lavede disse muffins i dag. Var meget skeptisk, da der skulle kidney bønner i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt at høre. Ja, mange bliver bange for bønnerne, men de smages ikke og jeg er simpelthen også drøn vild med den opskrift 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    De er virkelig gode, men vigtigt at de kommer i køleskab før de spises.
    Allerbedst dagen efter en tur i køleskab ell fryser.
    Himmelsk med lidt friske blåbær og en god kop kaffe.
    Tak for rigtig fin opskrift ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Kan bønnerne smages?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Tak 😃 Nu er de i ovnen. Har modereret opskriften en smule, så jeg har tilføjet lidt kokossukker samt lidt Zerotopping med Salted karamel 🙈 Er megaspændt 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Er den fryseegnet 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være mor til en pige. Og en dreng.