May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Sundere After Eight kugler af 6 ingredienser (gluten- og sukkerfri)

c2edf2bb-35ac-4029-aeb0-994f2c22175b

Sundere After Eight kugler af 6 ingredienser (gluten- og sukkerfri)

Måske du før har set billedet af de her lækre sataner på min Instagram? Der deler jeg nemlig også tips, opskrifter osv. på gluten- og sukkerfrie sundere sager.

Vi har spist pebermyntekugler en del herhjemme i Sydhavnshytten, og derfor tænker jeg på hvordan jeg kunne bobbe dem lidt ekstra op så de blev endnu bedre – jeg tilføjede dem egentlig blot noget (sukkerfri) chokolade og vupti – så smagte de sgu som After Eight! Som jeg æææælsker!

Jeg har længe haft en drøm om at rejse væk en måned her i vintermånederne men efterhånden som tiden går tænker jeg at det nok først bliver næste år. Så vil jeg hertil – til sommer, palmer, sol og op til 30 grader om vinteren. Og der er direkte fly til under 2300 kr lige nu, så det er edderrådme lokkende at tage en spontan beslutning og bare fise afsted. Men måske jeg alligevel lige skulle spare lidt op først 😉

Jeg vender lige tilbage til mine kugler – altså After Eight kugler 🙂 Kunne du lide pebermynterkuglerne jeg delte opskriften på i december? Btw, skal I seriøst også prøve at lave det her hamrende naiiiz konfekt, af bare 6 ingredienser (de holder HELE året!)!

Det skal du bruge:

1 dåse kokosmælk (brug kun den fede del – ikke kokosvandet)

25 g. mandler (smuttede)

1 dl kokosmel

1 spsk Fiber Sirup Gold

Pebermyntearoma

Sådan gør du: 

Den fede kokosmælk smeltes. Mandlerne smuttes (kog vand og hæld det over mandlerne. Lad mandlerne stå i vandet et par minutter og hæld vandet fra. Kog nyt vand op – hæld over – NU er de skide nemme at smutte!)

Mandlerne køres herefter til mel i en minihakker, og kokosmælk og mandelmel blendes nu med kokosmelet. Når konsistensen er fast – og kan laves til kugler, puttes pebermyntearomaen og Fiber Sirup Gold i dejen. Stil dejen i køleskabet i et par timer, eller natten over. Herefter kan du rulle nogle små kugler. Smelt chokoladen over et vandbad. Vend kuglerne i den smeltede chokolade når du har taget dem ud fra frys. Det lyder måske besværligt, men det er det slet ikke – og det er alt værd 😉

Hold dem på køl til de skal sluges! 🙂

Her er 5 andre opskrifter du ikke skal snyde dig selv for at prøve – alle gluten- og sukkerfri:

Del på Facebook

2 kommentarer til “Sundere After Eight kugler af 6 ingredienser (gluten- og sukkerfri)”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top