2. advent: Vind en buksedragt fra danske Molberg (værdi 1199kr)

Sund jul: De lækreste æbleskiver uden mel og sukker

25255862-e11e-47ee-8f5f-2b9f0abb5ce6Imens jeg render rundt og prøver at finde ud af hvad jeg egentlig skal finde på af gaver til familien til jul, bager jeg på livet løs. I denne måned kører jeg syge mængder guf ned (med god samvittighed) og tager konsekvensen af det i det nye år, hvor jeg sammen med resten af familien Danmark lægger året ud med udrensningskure, detox af kroppen og et forsøg på at komme i en eller anden form for (kage)form 😉 Men selvom jeg ikke holder mig tilbage når der serveres julekager, slik, gløgg og chips til sovsen, så kan man jo godt forsøge at spise en smule sundere kager – ind i mellem alt det andet, også, ik? 😉

Her er en knald god opskrift på nogle sunde æbleskiver, der kan spises hele julen igennem med god samvittighed. Så må du jo selv tage stilling til om de skal stikke snuden i puddersukkeret, som findes i sukkerfri udgave her (affiliatelink) eller syltemøget. De smager i hvert fald også super godt som de er 🙂

Her kan du finde opskriften på de super lækre æbleskiver uden mel og sukker:

8365d390-8340-4673-94e7-ea43e76dff26

Det skal du bruge til 20-25 stk: 

100 g mandelmel

Citronskal fra en halv økologisk citron

1 1/2 dl græsk yoghurt

4 dl vand/kærnemælk (tag lidt i ad gangen for at få en god, cremet men fastere konsistens)

1 tsk natron

1/2 tsk salt

3 æg

1 tsk vanillepulver

4 spsk HUSK (den gule)

1 spsk Fiber Sirup Gold

Sådan gør du:

Bland det hele sammen. Tag vandet/kærnemælken i til sidst, for at få den rigtige bløde men fastere konsistens. Lad dejen hvile i 10 minutter. Smelt lidt smør i din æbleskivepande og steg æbleskiverne til de er færdigbagte og gyldne.

Servér evt med SukrinMelis eller en (stor) klar syltemøg 😉

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. advent: Vind en buksedragt fra danske Molberg (værdi 1199kr)