May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Spa – og shoppeferie til Stettin på budget

kuimg_8497

Ok, jeg slår det fast med det samme. Det er op til dig om spa- og shoppeferien til Stettin bliver budgetvenlig eller ej – for det afgænger af din trang til shopping!  Min var slem, så det endte med at jeg måtte bruge nogle af børnepengene ☝?️, men for helvede – det meste af det jeg kørte ned i min slidte rullekuffert var jo alligevel (jule)gaver til Barylerne.

Men nu må vi hellere komme til makronerne! Det her er altså et åndssvagt lækkert tip til kvinder (og mænd) der har trang og hang til en god afslappende og fantastisk spa/wellness – og shoppetur til det polske. Du tænker måske Polen – hvad kan ‘dét’? ‘Det’ kan sgu meget! Sådan en tur med Skanrejser (ingen reklame, blot et tip) til 1600 kr for busrejse retur fra SYDHAVNEN (Sjælør st) til Stettin, tre overnatninger på Radisson Blue, 3 x enorm overdådig morgenmadsbuffet, 3 x gedigent polsk måltid aftensmad og adgang til fitness og svømmehal. Det er skisme en billig skilling at slippe for det hele, for det er altså lidt luksusagtigt for en Sydhavnsmamma som jeg, at ankomme til et stort værelse med to store senge, badekar på værelset og adgang til diverse spa, wellness og shoppemuligheder. Og få muligheden for at sove uden at vækkes tre nætter i træk!

Masser af kvinder, masser af shopping!

Vi var ni kvinder (min mor, fem af hendes veninder og tre ‘børn’ inkl. mig) der for nylig smuttede sammen til det polske. De store kufferter var sparsomt pakket for vi vidste – da de fleste tidligere havde været afsted før – at de nok skulle fyldes godt op med pakkenelliker fra det polske marked Manhatten og det store center Galaxy (der ligger møj tæt på Radisson???). Er du så gal, hvor vi slæbte hjem. Julepakkerne til børn og børnebørn, mænd, niecer og mostre var pakket – for polakkerne har altså nogle lækre sager på hylderne. I centret var særligt den store legetøjsafdeling i supermarkedet i højsædet, sammen med isbutikken midt i kuppelen (dem åd vi dog på stedet!) og på markedet fløj alt fra Gurli gris og My Little Pony-bamser, læderluffer, lammeskind, angorasokker, lammeskindssutsko til underhakkere i posen. Hold kæft der var meget brugbart og pænt til meget lave priser.

Læs også… Campingferie i Danmark  – bedre end at rejse?

Angående spa og wellness er der mange behandlinger at få på hotellet, fx frisør, spa-afdeling med en masse forskellige damp, sauna og is-grotte-rum og selvfølgelig boblebad (til knap 40 kroner). Spa’et lå i så passende kort afstand fra vores værelse at vi ikke engang behøvede at iføre os tøj, men bare kunne spadsere splitter hamrende Hans Jørgen de 10 meter fra vores værelser til afslapsnings-paradiset.

Fire dage uden børn. Det lyder afslappende, men det var der sgu ikke meget tid til, da programmet var stramt for at nå alle behandlinger og få fyldt kufferterne med lækkert hejs ?.  Heldigvis er det en tradition og jeg glæder mig sagme allerede til næste år, hvor vinterjakken og støvlerne skal på igen og vi skal med og være slutty. Eller bare bruge (en masse) Zloty. Altså den polske valuta.

Her er hvad jeg anbefaler du gør:

Køber en pakke-busrejse retur Kbh-Stettin (vi købte med Skanrejser og boede på Radisson Blue/4 ⭐️som inkl. morgenmad og aftensmad). Hotellet ligger midt i centrum.

Skynder dig i Radisson Blue Spa på hotellet (22 zl/ca 40 kr)

Fiser over på Manhatten marked. Her sælges masser af skindvarer, uldsokker mm. og de har også gode legetøjsbutikker med varer til en brøkdel af prisen i centerbutikkerne. Markedet ligger ca 15 min. gågang fra hotellet.

Besøger ‘tårnet’ ved siden af hotellet som har en bar der serverer drinks og kæmpe isdesserter til ingen penge. Det ligger på 22. etage og har en god udsigt over hele byen.

Bestiller en thaimassage på Royal Thai Massage i den gamle bydel ved floden. Koster 100 zl (175 kr) for en time. 130 zl for halvanden. Ligger ca 20 min gågang fra hotellet. Regner det snup da en taxa (ca. 10 zl/17 kr).

Besøg supermarkedet og legetøjsbutikken (hvis du har børn) i centret Galaxy der ligger lige ved hotellet.

Er du kulturel besøg da bymuseet i det gamle rådhus, den gamle biograf eller Philharmonien hvor der spilles klassiske koncerter. De fleste af os var knap så kulturelle, men nogle stykker snuppede en tur i biffen.

Udforsk byen via sporvognene. Hop på en sporvogn (2 zl) og tag den til endestoppet, hop på en ny og tag den videre osv. En god måde at opleve byen på.

Der findes andre markeder i byen, men jeg synes sgu ikke de er værd at besøge med mindre du har for meget tid, som jeg tvivler på sker, hvis du er lige så aktiv ift at få behandlinger som vi var ?.

Trænger du til en god polsk afslapningstur så rub nummi og se at kom afsted. Jeg har svært ved at acceptere at der skal gå et år før jeg igen skal smide min bløde, boblede krop under thaimassørens hårde hænder, min brede røv i boblebadet og proppe min mund med lækre pandekager, scramble eggs, boller med ost og alle de lækre sager der bugner på der vilde morgenbord. På en måde føler jeg sgu næsten jeg har sparet penge ved at tage afsted. Sådan, hvis man ser på hvad jeg har fået med hjem af gode oplevelser og lækre sager i min kuffert.

Vi ses Polen!

img_8483

Tre dejlige kvinder og tre tuttifruttier i “tårnet”

img_8500

Powershopping på Manhatten

img_8491

Philharmonien

img_8504

Søde polske skolepiger og to danske lækre labaner fra kvindegruppen

img_8508

Et lille udsnit af morgenbuffeten på Radisson Blue

PS: I know – hvor f***** er alle de lækre spa-billeder? Jeg var rimelig off på min tur og knipsede derfor (for) lidt billeder, men jeg lover jer for det var pænt lækkert og luksus agtigt. Stettin er efter min mening ikke en smuk by, men det har den nok været engang, før den blev bombet under 2. verdenskrig. Stettin var tysk indtil 1945. Men den har alligevel sit shit på det rene, hvis man kan li’ at tæske nogle shoppinglækkerier, morgenbuffeter og spa-oplevelser igennem. I’ll be back!

Del på Facebook

3 kommentarer til “Spa – og shoppeferie til Stettin på budget”

  1. Ej det ser lækkert ud! Har faktisk flere gange overveje en weekend i Polen, men udover en Coldplay koncert i Warszawa, er det aldrig blevet til noget. Måske man burde genoverveje – du sælger det dæleme godt 🙂

  2. Jette thomas

    Godt beskrevet.
    Stettin er bare så ok, har været der ca 45 gange over de sidste godt 10 år og der er kun fremgang. Centrene kan virkeligt noget, og Manhattan👍👍👍👍
    Anbefaler at prøve stenbøffer på hotel Viktoria.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top