Effektiv ansigtsscrub af 3 ingredienser fra dit køkken - Sydhavnsmor.dk

Slanke gulerodskage, der smager syndigt (gluten, sukker – og laktosefri) – Sydhavnsmor.dk

At man kan lave noget der smager syndigt og godt, uden at have snerten af dårlig samvittighed, trods for at man ønsker at smide et par kilo, er alligevel helt utroligt! Gulerodskagen her er lavet efter Sense-principperne, og indeholder præcist de ingredienser du skal kværne til morgenmad, frokost eller aftensmad, hvis du ønsker at tabe dig, eller holde vægten. Kage som et helt måltid – på kur? Jeg er ikke på andet end kagekur 😉 , men er fan af ideen om kager der ikke feder, fordi jeg spiser så meget af det (også det med sukker). Tanken er rar, at jeg faktisk kan spise denne kage dagligt – og i princippet tabe mig, imens jeg bare SKOVLER store mængder kage ned 😉  For yes babes, portionen giver en STOR kage – faktisk så stor, at jeg måtte dele den i fire, for ikke at at drukne i kage-gilde. Luksus problem, ik ? 😉

Somme tider smager sunde kager sundt – og jeg har slet ikke noget i mod smagen af sundt… bare ikke så meget, når det handler om kage. Derfor er jeg helt oppe og køre over, at denne gulerodskage slet ikke smager sundt, men som “rigtig” (sød) kage! Nu til makronerne – her er opskriften:

img_1527

Blend følgende (til én person – fx til morgenmad, frokost eller aftensmad):

1 stor gulerod (revet) – ca. 150 gram

2 æg

1 dl (glutenfri) havregryn

1 tsk kanel

1/2 tsk vanillepulver

1 tsk bagepulver

2 spsk Fiber HUSK (den gule)

evt. 1 spsk Philadelphia laktosefri flødeost (gør dejen mere cremet)

Til topping: 

2 spsk laktosefri flødeost, fx Philadelphia laktosefri

1 spsk Sukrin Gold

Lidt citronsaft og evt. skal af øko-citron

Lidt vanillepulver

Sådan gør du: 

Blend kage-ingredienserne og lad dejen hæve i ca. 10 minutter for at HUSK’en gør dejen sammenhængende. Smid dejen i et mindre ovnfast fad (15 x10 cm) og sæt i en forvarmet ovn på 200 C i ca. 20 minutter. Stik en gaffel i for at tjekke at dejen ikke hænger ved – når den ikke gør, er kagen færdig og tages ud af ovnen. Imens den køler blander du ingredienserne til topping med en gaffel og smører ovenpå kagen, når den er afkølet. I princippet kan du spise hele kagen som et fuldt, sundt måltid, men jeg har personligt svært ved at køre hele kagen ned på én gang, så lav dig evt. en kop ægge-latte og spis en gulerod til halvdelen af kagen. Et helt og lækkert sødt måltid 🙂

Hele kagen indeholder ca. 450 kcal.

Ps. Har ikke forsøgt selv, men tænker at man kan bytte gulerod ud med squash 🙂

Jeg har også lavet en raw gulerodskage, uden mel, sukker og laktose. Opskriften kan du finde her. 

Desuden kan du finde opskriften på en anden lækker og sund Sense-morgenmad her. Og Sense-pizza her. 

Opskriften på mine sunde mokka-chokomuffins (se billedet herunder), kan desuden gafles HER. 

2017-02-11-15-39-21

Find alle mine mel og sukkerfrie opskrifter HER.

Affiliatelinks.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

53 kommentarer

  • Line

    Synes der mangler lidt sødme i selve kagen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Bagte den her til morgen og den blev så god! Undlod husk og tilføjede en spiseske mælk. Perfekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Synes den bliver lidt gummiagtig for neden, hvorfor mon det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Laktosefri ?……der er jo vallepulver i😯

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Når du bager, er det så almindelig ovn eller med varmluft?
    Pft.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kan det passe at det er 450 med topping eller er det uden topping ?
    Skal osten være light og laktose fri eller bare laktose fri ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adelina

    Hvis man vil lave den til mange, kunne man måske lave den i muffinsforme ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmm, jeg tør næsten ikke sige ja, for jeg ved den virker i denne størrelse men ved også at nogle har lavet dobbelt og den så ender med at blive lidt gummi-agtig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kan man lave den til mange? Altså i en større bradepande?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har lavet den tre gange nu, og den er bare mums! Smager syndigt af h… til, så det er bare lækkert at kunne spise den med god samvittighed på kaloriekontoen! Tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej. Jeg har lige bagt denne gulerodskage, men som bare slet ikk er blevet som på dit billede👎 Min dej blev helt mærkelig, nærmest som en fast bolledej. Har fulgt opskriften 110% Umiddelbart tror jeg det er gået galt da fiber husk kom i. Der blev dejen helt mærkelig. Og sys ikk at der var meget væske ved mine gulerødder.
    Den må få et forsøg mere, uden fiber husk, så håber jeg at det lykkedes og få en ligeså lækker kage som på billedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er så mærekligt for det er der flere der har skrevet, men den lykkes for mig hver gang! Prøv evt at put lidt ekstra væske i også så? Og fiber husk kan undlades siger flere der har bagt den. Langt de fleste der har givet feed back, også på min instagram har haft stor succes med kagen, men forstår ikke hvordan det kan gå så forskelligt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LH

    Har du ikke glemt at skrive væskemængde på? Hvis du ikke tilsætter væske, er der da absolut ingen grund til at bruge fiberHusk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej – der er list væske fra gulerødderne og også fra æggene – den er god nok som den er 🙂 Har lavet den maaaange gange 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og der er også flere der siger de har lavet den uden Fiber Husk, så prøv uden evt. jeg har bare ikke prøvet uden endnu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Blender du alle tingene på sammen tid eller hvert for sig? For jeg kom det hele i en skål og brugte en stavblender. Og den er blevet lidt gummi aktig 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Jeg har bagt den her til aften, og oplever også den blev gummiagtig, mørk og klæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hanne

    Jeg har prøvet med en mindre form men det blev den da ikke bedre og mere luftig af 🙁 Du svarede ikke på hvordan din kage kan blive så lys og luftig.? Min bliver mørk da der jo er både gulerødder og kanel der farver 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Holm

    Hvordan skal den opbevares når man har doblet den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • I køleskabet 🙂 Mystisk – måske det virker bedre med en spsk flødeost i og i en form der er et par cm mindre? Jeg har i dag selv læst efter opskriften da jeg lavede kagen til morgenmad og min blev igen, igen rigtig god…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hvordan kan gulerodskagen blive så lys og luftig??? Min bliver mørk af gulerødderne og kanelen og så er den tung og klæg.. Har prøvet at bage den to gange uden bedre resultat. Mvh. Hanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov svarede i forkert tråd så her er dit svar 🙂 : Mystisk – måske det virker bedre med en spsk flødeost i og i en form der er et par cm mindre? Jeg har i dag selv læst efter opskriften da jeg lavede kagen til morgenmad og min blev igen, igen rigtig god…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Jeg har bagt den i en mindre form men uden bedre resultat og du svarer ikke på, hvordan din kage kan blive så lys… Undrer mig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Jeg har prøvet med en mindre form, uden bedre resultat… Du svarede ikke på hvordan din kage kan blive så lys.. Undrer mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Jeg har min tvivl om det er hendes billede, eller om det er den opskrift som passer til billeder

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvad mener du? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Om det er mit billede af kagen her på billedet? Jeg forstår ikke helt din kommentar? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ok, nu så jeg Hannes anden kommentar 🙂 Altså billedet er taget i min vindueskarm og derfor ser den måske lys ud, hvis det er det i mener? Opskriften passer til kagen, som jeg flere gange har postet på min Instastory. Hvorfor dælen skulle jeg smide et billede op af en kage, der ikke var min?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Conni

    Jeg har lige lavet den. Jeg synes den blev meget gummiagtig. Slet ikke så let som din ser ud til at være. Hvad har jeg gjort forkert?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er nogle der siger de har fået et mærkeligt resultat. Jeg synes det lyder mærkeligt, og forstår det ikke, hvis opskriften er fulgt? 🙂 Har netop lavet den igen, igen med stor succes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni

      Tak for svar. Jeg går ud fra at alle ingredienser skal blendes sammen som der står. Min rå dej er meget tæt – nærmest som romkugler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mystisk. Har lavet den her til morgen. Min blev så god. Prøv evt (som jeg nu også har skrevet ind i opskriften) at putte en spsk flødeost i selve dejen – så bliver den lidt mere cremet. Den skal ikke være så hård som romkugledej efter at være blendet. Men den er heller ikke heeelt flydende. Min blev virkelig god efter 20 min i ovnen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej.😊
    Kan man undlade eller erstatte fibre husk med noget andet?😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Hej 🙂
    Hvordan vil det være at bruge den grønne husk istedet for den gule? Har den gule nogen bedre bageegenskaber?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Mon man kan skifte havregryn ud med kokos- eller mandelmel? Enten almindelig eller affedtet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Umiddelbart jo – det tænker jeg at man sagtens kan 🙂 Hmm måske affedtet? 🙂 Jeg tør jo ikke garantere for et godt resultat, da jeg ikke har prøvet at lave den på andre måder, men det lyder lækkert 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Petersen

      Jeg lurer på det samme. Sig endelig til hvis du får et godt resultat. Tænker måske samme mængde affedtede Mandelmel. De minder om hinanden i indhold af fibre osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lyder virkelig lækkert med affedtet mandelmel i, i stedet også 🙂 Skriv endelig hvordan der blev 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Har lavet med halv affedtet mandelmel og halv kokosfibermel og en halvanden tsk bagepulver, det blev super godt 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hvis man har mælkeallergi og ikke kan tåle laktosefri flødeost, kan man erstatte flødeosten med noget andet? 🙂 Mega lækker opskrift btw.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Effektiv ansigtsscrub af 3 ingredienser fra dit køkken - Sydhavnsmor.dk