SUND SOMMER SNACK: "Bananburger"

Sådan kan du også komme på møglækker og budgetvenlig sommerferie

Ferie – at rejse – DET ER JO LIVET!!! Jeg har rejst en del i mit 33-årige gråhårede liv, men slet ikke nok efter Martin og jeg, en sommerdag i 2011, besluttede os for at lave en baby. Som vi fandt ud af, at vi ventede, dagen efter jeg havde tyllet enorme mængder af champagne, på en tur til Barcelona med nogle venner. Derefter skulle vi mødes med mine forældre på den åndssvagt lækre græske ø, Santorini, hvor min plan ellers havde været, at jeg skulle bælle kæmpe mængder af Retsina. Men det blev ikke til. Og selvom jeg virkelig er fan af den læskende drik, tænkte jeg (selvfølgelig) : Gudskelov! For Uma havde listet sig ind i min unge og smækre 28-årige krop, for at blive. I dag elsker hun champagne… om hun allerede fik smag for det dengang i Barcelona, er svært at sige… 😉

Nu, 5 år efter, gentager vi græker-succesen og vender tilbage til Sydeuropas, måske verdens bedste land. Hvor vi skal vold-dase i TO UGER! Jeg kan da slet ikke vente, mand! Det blir bare sååååå godt! Og det bedste? Mine forældre skal med. Kan I se det for jer? Martin og jeg dasende i den krystalklare vandkant, imens mine forældre pisker rundt efter de vilde vandhunde (ungerne), i havet. Ohhh yes. Jeg ser det. Tydeligt 😉

Det er få ting i livet der er gratis, og det er at rejse desværre heller ikke. Men, det kan gøres billigt. Tjek for billige (græker)rejser HER, fx direkte fly, hvilket klart er at anbefale, hvis du har dine baryler med på ferie. De gider ikke al det der med mellemlanding og ventetid. Flyv eksempelvis til Santorini, Kreta eller Athen, hvorfra der går flere daglige både ud til de omkringliggende ø’er. Havnen Piræus – hvorfra de store færger går ud til de utallige lækre græske øer, ligger tæt på Athen. Se mere færgeinfo fra Piræus her.

Gode priser på budgetvenlige værelser og hoteller kan fx findes på HER. Her ligger næsten alle hoteller worldwide samlet. At bo på mindre private værelser/lejligheder er hyggeligst, efter min mening. Og ofte billigst. Hold dig fra de over-crowdede turist-helveder, men gå efter de mindre eksotiske kykladeøer, som fx Amorgos, Folegandros og Sikinos. Her kan du finde værelser til fire personer, to voksne og to børn til sølle 30 euro, hvis du er heldig. Det må da siges, at være virkelig billigt, ik?

At spise ude både morgen, middag og aften kan hurtig vælte et sparsomt budget. I Grækenland kan man på de mindre øer spise forholdsvis billige græske salater, som jeg selv guffer løs af, når jeg rejser i det dejlige land. Dog hopper vi også tit i de små butikker og køber friske tomater, agurk og en feta og lidt friskbagt brød og springer et restaurantbesøg over på den måde… eller køber en svedig souvlaki i brød – mmm… Grækernes svar på en kebab. Elsker det…

 

IMG_6635

 

Et andet møglækkert tip fra mig, er at daffe til Malta. I 2010 var min mand og jeg på det her (se billedet) for vilde slot, sammen med en ordentlig flok venner. En af de bedste ferier nogensinde, og det var ikke engang dyrt. Men det ser jo hammer dyrt ud ik? Åh jeg elsker luksus, når det er billigt… Også når det er dyrt 😉

Både Grækenland og Malta er billige at leve i, sammenlignet med dyre Danmark. Og hvis du er heldig, kan du udenfor højsæsonen finde billetter, som selv en afblanket Sydhavnsmor kan betale 😉 Jeg håber altså, at vi ses dernede i varmen til sommer. Det blir hot! Og der er både flotte, behårede mænd, tonsvis af feta, + 30 grader og krystalklart vand. Åh åh åhhhh!

Har du nogle budgetvenlige rejsetips til os fattigrøve, så del dem endelig her, tak <3 – Og hvis du er mere til wurst og trendy storbyliv, så vil jeg anbefale jer en ferie til Hamborg. Møglækker by, søde mennesker, børnevenligt, dødbilligt – både at komme til, bo i og spise i. Jeg skal tilbage! Læs mere om min tøsetur dertil (uden børn!), hvor jeg tipper lidt om gode områder, spisesteder osv. HER. På momondo fandt jeg billetter til under 200 retur pr mand, for nyligt, så jeg skal vist også snart selv, frem med det store dankort. Rejse rejse rejse … 🙂

Smækkys og god dag!

Indeholder affiliatelinks 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUND SOMMER SNACK: "Bananburger"