EN KLASSISK FAVORIT: 5 NEMME OG SUNDERE FULDE MÅLTIDSMADDER

Sådan får du bugt med din blærebetændelse – Sydhavnsmor.dk

IMG_7478

 Når jeg får blærebetændelse kan jeg ikke være i min egen krop. Jeg har haft det utallige gange siden jeg var teenager og har derfor også sat mig ind i hvordan man kan undgå at få det, men også hvordan man slipper af med det, når det alligevel har sneget sig ind i understellet.

For nylig kunne jeg ikke kravle væk fra toilettet af smerte – en HEL dag!  Jeg havde glemt at forebygge med bomuldstrusser (syntetiske skal man holde sig fra, hvis man har tendens til blærebetændelse), tranebærkapsler og masser af vand. Jeg blev nødt til at holde ungerne hjemme fra institution, da selv det største Tena Lady bind ikke ville kunne have reddet mig. Endelig fik jeg fat på lægen hos 1813 og de udskrev nu ikke længere recept over tlf. og bad mig komme til vagtlægen på Frederiksberg. Der er dælme langt fra Sydhavnen til Frederiksberg, når man ikke kan forlade toilettet i bare to sek., uden at få smertende tissetrang!

Jeg tror ikke dem der har bestemt at man SKAL til lægen, når man har blærebetændelse selv har prøvet at have det. Så havde reglen ikke eksisteret. At sidde en helt dag på er toilet , fra morgen til aften er ikke såååå sjaw. Mine ben sov. Samtidig bællede jeg nok hvad der ligner fem-seks liter vand og henad aftenen var smerterne mindre. VAND vand vand, girls! DET hjælper virkelig! Bliv ved med at bælle!

Jeg har tidligere skrevet dette indlæg, hvor jeg skriver om tre naturlige vidundermidler der hjælper på forskellige ting vi kvinder ofte kæmper med. Her fortæller jeg også om et naturligt middel der både forebygger og renser ud, og dræber bakterierne der forårsager betændelsen i underlivet. DET hjælper!

Her er nogle andre tips til at slå den forbandede blæretædelse ihjel, for den er virkelig ikke rar, vel? :

Hold dig fra sukker og hurtige kulhydrater som hvidt brød, pasta mm. Et sødere skede-miljø (nam nam, lyder lækkert) vil gøre bakterierne glade, og det skal de helst ikke være jo 😉

Urte-pensil kaldes for den grønne penicillinpille. Den indeholder en masse forskellige urter der er fantastiske, hvis du har blærebetændelse. Prøv dem med tilsat C-vitamin som gør tisset mere surt, hvilket bakterierne ikke er fans af – men du er 😉 Dope dig selv yderligere med mælkesyrebakterier, men sørg for det ikke er nogle der er for afførende (taler af erfaring – crap!) 😉

Som nævnt indlægget jeg henviser til, er Cantharon helt fantastisk. 50 dråber akut i et glas vand, som drikkes over en halv time gør underværker. Det slår bakterierne ihjel. Bliv ved til symptomerne er væk. Bæl, bæl, bæl vand… forebyg med 10 dråber om dagen.

Tranebær er godt fordi det indeholder D-mannose, et sukkerfrit stof der får kolibakterierne (yes girls, det er klamt, men det er altså ofte dem der sniger sig op i urinrøret…) til at binde sig sammen, så de skylles ud af systemet. Du kan købe D-mannose i pulverform, som skal opløses i vand og drikkes. På den måde får du fuld power-virkning. Tag et gram to-tre gange dagligt, mens det er helt akut. Og hvis du køber tranebærpiller er disse de absolut bedste og mest kraftige 🙂

Et skud god, allround (forebyggende) vitaminpille er faktisk ikke helt dumt. Jeg vil virkelig anbefale Udo’s Choice til voksne (HER) og til børn (HER).

Og så har jeg hørt at at man skal drikke gyldenris-the. Et par kopper om dagen for at forebygge og det samme hvis man er så uheldig, at have scoret sig betændelsen :/ – plus at de stærke Piratos lakridser hjælper – skørt ikke? Har ikke prøvet, men tror jeg vil forebygge hver dag ved at spise en pose om dagen 😝

Håber virkelig nogle af disse tips kan hjælpe dig. Det er frygteligt at rende rundt med blærebetændelse. Ikke noget jeg ønsker for min værste fjende (hvis jeg havde sådan en 😉 ). Og rigtig god bedring, hvis nogle af jer er hamrende uheldige lige nu… :/

Indeholder affiliatelinks 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

9 kommentarer

  • Luna

    Tak for et godt indslag om et (alt for) velkendt problem! Har du erfaringer med, hvor man kan købe D-mannose-pulver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rob

    Søger med lys og lygte efter noget der kan hjælpe. Ser til min overraskelse dette: http://videnskab.dk/krop-sundhed/tranebaerjuice-virker-ikke-mod-blaerebetaendelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Det med at SKULLE til lægen har en rigtig god årsag. Når man har en infektion i kroppen (uanset hvor) kan det hver gang skyldes forskellige bakterier. Der er forskellige penicillin til hver slags bakterie. Man kan ikke vide hvilken bakterie der er årsag til infektionen før uinen er dyrket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den er jeg med på 😉 Men når man er stucked til toilettet kunne man godt bruge en sød læge der lige ordinerede en lille pille indtil man kunne komme afsted 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og Selexid har hjulpet på mig hver gang 🙂 Men selvfølgelig kan lægen ikke bare ordinere piller ud til højre og venstre, selvom mange læger kaster rundt sig med dem 😉 Selv vil jeg helst undgå hvis man kan, men nogle gange skal man sgu dopes med hårde stoffer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Helt enig med M – blev af en gynækolog, der spurgte til mine blærebetændelser, rådet til altid at tisse lige efter sex. Det er 15 år siden nu og har kun haft blærebetændelse én gang siden. Fanme et råd der rykker! Havde ellers haft det ligesom dig – he-le ti-den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg har også haft meget blærebetændelse og er med på den der med, hvor tåbeligt det er at skulle til lægen for at blive testet. Har også været på tranebærhalløj, bomuldstrusser og masser af vand, men det ene tip, der virkelig vendte bøtten var: tis altid af før (for så vidt muligt) og efter sex – så får bakterierne ikke lov til at blive. Har stort set ikke haft blærebetændelse siden. God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN KLASSISK FAVORIT: 5 NEMME OG SUNDERE FULDE MÅLTIDSMADDER