13 ting en (min) mand ønsker sig...

RAW CHOCO COCO COFFEE KAGE uden mel, sukker, æg og mælk

Tro om igen, hvis du tænker at denne kage er tør og kedelig. Den er en DRØM og så er den endda lavet af (pardon my french) skide sunde ingredienser, der er gode for din krop.

chococococoffeekage

Her er hvad du skal bruge til 12-14 stykker kage:

2 dl kokosmel + noget til at drysse over kagerne efterfølgende

2 1/2 dl nødder (du kan bruge alle former for nødder og kerner, selv bruger jeg oftest mandler og cashewnødder, men solsikkekerner virker også fint).

2 spsk stærk kaffe (kold)

2 spsk nøddesmør (fx peanutbutter)

4 spsk kokosolie (er absolut kun en fordel, hvis varmen har smeltet den til en tynd masse)

2 spsk kokosfibermel (kan erstattes af alm. kokosmel, hvis du ikke ligger inde med det)

6 dadler uden sten

5 spsk kakao

1 tsk ren vanille

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser minus kokosmel og nødderne. Kør det hele sammen i en foodprocessor til en masse. Tilsæt derefter kokosmel og nødderne og kør videre til massen er fast. Rul dejen ud mellem et par stykker bagepapir indtil kagen er 1 -2 cm tyk og stil på køl i et par timer. Skær derefter 12-14 stykker kage ud og pynt med kokosmel eller kokoschips, hvis du ligger inde med det. Rigtigt lækkert er det også at smide nogle friske bær ovenpå, eller en klat af denne super sunde is, som er sukker – og laktosefri, lavet af bare TO ingredienser.

kokosis

chocococokage2

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

13 ting en (min) mand ønsker sig...