Se mine nye støvler + vind et gavekort på 1000 kr til Paw Sko

Proteinrige og mættende blåbærmuffins uden mel og sukker – Sydhavnsmor.dk

6f350a88-9a82-4242-a3c3-15cf72b3e0c8

“Herrelækre”, er der flere der har sagt om de her blåbærmuffins, hvis hovedingrediens er min nye bedste ven – kikærtemel. Kikærtemel indeholder mange proteiner, og er rigere på kostfibre end hvedemel. Derfor er jeg blevet meget glad for at bruge det i bagværk. Jeg lavede for nyligt disse hamrende lækre boller, uden mel – men af kikærtemel, og de smager som rigtige boller, og har bid og konsistens som en ‘ægte bolle’. I sku’ også ta’ at prøve dem 😉

Herunder får I en opskrift på nogle lækre, mættende blåbærmuffins som sagtens kan være en del af en sund og nærende madpakke – dagligt 🙂 Ligesom mine sunde havregrynsmuffins kan 🙂

img_5752

Dejen gir’ 14-16 muffins – det skal du bruge: 

300 g. kikærtemel

3 dl skyr eller græsk yoghurt

3 spsk kokosolie

1 mellemstor banan

3 æg

4 spsk Sukrin Gold

1 knsp salt

2 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

200 g. blåbær (frost er også fint)

Lidt vand – prøv dig frem til dejen er smidig og flydende.

b3d571e4-f0c1-4e5a-8441-a306953033f3

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 180 C.

Mos bananen med en stavblender. Tilsæt resten af ingredienserne, minus vand og blåbær – tilføj lidt vand ad gangen til dejen er godt klistret, vend til sidst dine blåbær i, og hæld dejen i muffinsforme.

Bag midt i ovnen i 15-20 minutter til dejen ikke længere hænger fast i gaflen.

Lad dine muffins køle på en bagerist. Opbevares i køleskabet og smager bedst dagen efter – selvom det er svært at lade dem stå 😉

Hvis du endnu ikke har deltaget i min konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort på 1000 kroner til Paw Sko (sponsoreret), så hold dig ikke tilbage og deltag HER – de har seriøst mange pæne skomodeller og mærker! Tjek mine nye støvler ud her.


Held og lykke!

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mine nye støvler + vind et gavekort på 1000 kr til Paw Sko