Plus/minus ting ved at barslen snart er slut

IMG_7478

Åh den dejlige barsel… livet på barsel er jo fedt, også selvom man dagligt er ved, at få en hjerneblødning fordi man ikke fysisk (og psykisk) kan følge med så snart barnet begynder at kravle og gå. Aldrig har jeg følt mig så mast efter at Sofus pludselig også kunne komme rundt og ikke længere bare lå der under et træstativ og slog til nogle hængedimser. Men heller aldrig har jeg følt mig så priviligeret over at få lov til at være sammen med mine børn – hele tiden. Uden at en eller anden dagsinstitution og ens arbejde skal stjæle al tiden fra ens samvær med ens børn. Tiden kommer ikke tilbage. Men det gør jobbet. Derfor nyder jeg nu, heeeelt vildt de sidste dage min barsel før virkeligheden kalder – og Sofus skal starte i vuggestue (shit! – er jeg klar? Jeg tror han er… men er jeg?!) om lige over en uge.

Her er en lille plus/minus liste ved, at slutte barsel…

Jeg synes at man altid skal starte med:

 

Det positive:

  • Han trænger i den grad til anden stimulation end den jeg (ærlig talt) har overskud til – og mulighed for, at give ham. Jeg kan rende nok så mange gange til rytmik og i svømmeren med ham, men det er som om at andre børn er mere spændende end mor pt. Og yes, jeg er helt med på at de fleste studier viser, at små børn under tre år helst skal være sammen med sine forældre. Det ville jeg såmænd da også ønske vi kunne være i stedet for det tvungne institutions-arbejdsliv. Selvom jeg faktisk også glæder mig til at komme ud i arbejde. Men sådan er det bare ikke. Desværre.

 

  • Jeg trænger til, at kunne fokusere på en anden ting end mit barn bare et lille bitte øjeblik engang i mellem. Og forstå mig nu ret – egentlig ville jeg af hele mit hjerte (og måske også hjerne) ønske, at jeg indtil skolealderen kunne passe på ham der den lille skid (inkl. den store – Uma), uden at skulle give ansvaret til nogle- egentlig, fremmede mennesker, der skal passe dem i institutionen. MEN … for hulan da! Jeg tror sgu altså også det er sundt nok, at de lige får en pause fra deres pyldrede mødre og fædre engang imellem og skaber kontakt til andre børn som voksne, uden at have mødrenes falkeøjne i nakken konstant. Jeg ved det ikke? Måske er det bare noget jeg siger fordi jeg ikke har andre muligheder?

 

  • Ungerne får glæde af hinanden hele dagen fordi de skal gå i samme institution OG vi er så pisse hamrende priviligerede, at Martin studerer og derfor har tidlig fri så ungerne kan få mange og lange ferier, fridage og korte dage- hver dag!

 

Det negative:

 

  • Jeg kommer herre meget til, at synes det er helt frygteligt, at han skal passes af nogle andre end mig! Oh shit, hvad fanden skal det nu til for? Jeg vil sgu da selv kontrollere, at han har det godt. Tænk hvis han blir sådan en der skriger hele dagen fordi han savner sine forældre? ARH!

 

  • At jeg ikke selv kan styre hvordan min hverdag skal se ud mere. Nu kommer der snart nogle og stjæler min frihed. Pis! Og en lille smule spændende også 😉 Jeg får ikke muligheden for, at have ungerne hjemme hos mig hele tiden, tænde vækkeuret (som sgu ellers nok skal ‘ringe’ tidligt nok i forvejen men…), se veninder når det passer mig… mit sociale liv blir minimalt. Pokkers!

 

  • At det (rimelig meget sikkert nok) er sidste gang, at jeg får et helt år fri til at nyde mine børn så meget jeg vil.

 

Man skal saf’susme være glad for, at vi har det års barsel – og ikke misunde lande som Holland og England hvor det er normalt kun at have tre måneders barsel. Ligesom det var her i Danmark førhen. Til gengæld må jeg alligevel så være lidt halvgrådig i min kommentar og sige at, jeg pis’ hamrende meget misunder svenskerne for deres mulighed for at tage tre års barsel… for man har vel fået børn for at være sammen med dem, ik?

Cravede I efter at komme tilbage på job efter barsel eller ville I gerne have haft mere barsel?

 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed til en campingdronning og en festlig farmor - og om at ryge sin første cigaret som 7-årig