May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Onsdags-brevkasse: Jeg er 38, vil gerne have børn, men har ingen mand!

I sidste uge røg første brevkasse indlæg på bloggen – læs med her, hvor “Farum” spørger til råds angående hendes (manglende) vægttab. I dag er det tid til endnu et brevkasse-indlæg – for det er jo onsdag 😉

Jeg har i ugens løb modtaget nogle mails med forskellige emner, og har udvalgt følgende, da mange af os måske enten selv har stået i samme situation, eller kender en der har – at ønske sig et barn, men mangle en mand!

may

Her er hvad Kathrine har skrevet – med håb om at I læsere, vil hjælpe 🙏😀:

Hej piger!

Jeg har været single siden 2002. Dér slog min drømmemand nemlig op med mig, efter at vi havde været sammen i fire år. Det havde ikke gået særligt godt de sidste par måneder, men jeg havde troen på, at det skulle blive godt igen. Men det havde han åbenbart ikke, og sagde en dag efter arbejde, at han havde fundet en lejlighed og flyttede med det samme. Jeg var ret chokeret og ked af det, og er stadig ikke kommet mig helt over bruddet. Måske er det også derfor, at jeg ikke har fundet en ny kæreste, fordi jeg sammenligner alle mænd med “den perfekte mand” – min eks. Med årene der er gået, er jeg også blevet ældre, og er nu i en alder af 38, uden mand – og børn, som jeg har et stort ønske om at få. Men med hvem? Med mig selv? Skal jeg finde en mand i byen, som en af mine bekendte har gjort, og blive single-mor? Eller skal jeg finde en donor, og håbe at det lykkedes på den måde? Eller er der stadig håb forude – at jeg finder en mand, der også vil have børn, inden der går for lang tid (jeg er jo trods alt 38, og bliver 39 i år!). Jeg er i syv sind, og er meget bange for at tage skridtet som kommende alene-mor. Jeg ved jo hvor sindssygt hårdt det er at have børn, selv når man er to om det. Samtidigt føler jeg heller ikke, at jeg kan vente længere, for tænk hvis der går to-tre år før det lykkes mig at blive gravid? Så er det muligvis for sent.

Jeg føler mig ret meget alene i det her, da jeg ikke har nogen tætte veninder der har – eller står i samme situation som mig. Derfor er jeg helt oppe at ringe over denne brevkasse, som forhåbentlig kan hjælpe mig på vej. Er der nogle af jer piger derude, der selv har stået – eller kender én, i samme situation? Hvad tænker I, at jeg skal gøre? For mig er børn meningen med livet. I alle fald mit eget liv 🙂

Kærligst Kathrine

 

 

 

Del på Facebook

9 kommentarer til “Onsdags-brevkasse: Jeg er 38, vil gerne have børn, men har ingen mand!”

  1. Kære Kathrine
    Du skal bare begynde det babyprojekt. Livet handler nu en gang om at leve, ikke om at tænke tilbage på alle de ting man ville/kunne have gjort anderledes.
    Personligt ville jeg gå donorvejen, da det andet er ‘udnyttelse’ i min optik, medmindre man selvfølgelig spiller med åbne kort.
    Hvad angår at få et barn inden Mr. Perfect kommer forbi, så burde Mr. Perfect sagtens kunnne håndtere en ekstra – barnet er trods alt 50% dig.

  2. Jeg synes også, at du skal gå donorvejen. Og jeg håber at det vil være det helt rigtige for dig, uanset hvad du vælger. Held og lykke 🙂

  3. Til Kathrine: Du fortjener både at finde kærligheden igen og få et ønskebarn. Jeg forstår fulgt ud din konflikt, men tror at du må finde svaret/løsningen inde i dig selv. Måske skal du have undersøgt hvor fertil du er ( mange kvinder er ret fertile selv i 40’erne) og måske også have noget professionel hjælp til at blive klar og åben til kærligheden igen, så du er klar til at møde den mand der passer perfekt til dig lige nu og her. Jeg synes også sagtens du kan få et barn selv og så møde manden i processen eller senere. Alt er muligt men det vigtigste er, at DU finder ud af hvad der er bedst for dig og handler på det allerede i dag. Jeg synes bare at du fortjener det hele: Både en dejlig mand og et barn. Held og lykke❤️

  4. Rikke-Louise

    Shit, det er et svært spørgsmål, men som udgangspunkt er jeg enig med Lisa. Jeg krydser alt for dig!

  5. Åh, et dilemma. Jeg tror i første omgang, at du måske skal øve dig i at minimere brugen af ordet perfekt. Intet og ingen er perfekt, og selvom man godt allerede ved dette, så bliver konceptet ved med at leve, så længe det bliver brugt. Han kan jo ikke have værer perfekt, når han valgte at forlade dig!
    Lige meget hvilken vej du går, så vil det være hårdt. Det er hårdt at være gravid og få et barn alene (eller sammen med nogen), men det er også hårdt at lede efter en kæreste. Du må nok gøre op med dig selv, hvilken kamp du først vil tage – ingen af de to udelukker jo den anden. Men som allerede nævnt her, så kunne det jo være en idé at få tjekket, hvor fertil du er. Det er jo en vigtig faktor at have i baghovedet.
    Jeg stemmer også imod at blive gravid med en tilfældig fra en bytur. Det er ikke fair, medmindre han er med på den.
    Positive energier herfra 💜

  6. Jeg har selv stået i din situation. Endte med at få et barn med en mand jeg mødte over en datingprofil, for os der mangler en mand/kvinde til at få et barn. Vi var sammen og har en skøn datter, men er ikke et par. Det fungerer fint, og han aflaster dér hvor jeg har brug for det. Det er benhårdt at være alene om barnet, men jeg fortryder ikke et sekund (kun engang imellem lige når hun er så meget på tværs, at jeg ku kaste hende ud af vinduet 😉 ) – men det kender alle forældre, tror jeg. Det bedste jeg har gjort 🙂 Håber du finder en mand/donor så det også lykkes for dig! Pøj fra Marie <3

  7. Kære Kathrine
    Man hører aldrig om folk der har fortrudt, at de har fået børn, men derimod hører man om dem der har fortrudt, at de ikke har fået nogle.
    Mange er enlige mødre og klarer det fint, selvom det er hårdt.
    Find en doner, med nogle gode gener, på den ene eller anden måde, og få dit ønskebarn.
    Held og lykke 🙂

  8. Kathrine prøv at læse på bloggen Blogsbjerg – hun har fået børn “med sig selv” to gange og har skrevet en del indlæg om tankerne herom. Hun har også en bog lige på trapperne!

  9. Kære Kathrine
    Jeg har det fuldstændig som dig jeg er 38 år har værken mand eller kæreste og mit største ønske er børn men jeg er blevet gjort opmærksom på at der er noget der hedder regnbuebørn dette er en side hvor flere hjælper hinanden med ønsket om børn har overvejet selv at vil der ind og se hvad det er måske det kan være en ide til dig også
    Mvh Debbie
    Rigtig meget held og lykke

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top