Jeg ønsker mig masser af jumpsuits - Sydhavnsmor.dk

Om mig – Sydhavnsmor.dk

Jeg er så hamrende glad for at I gider at læse med, når der er noget der falder i jeres smag. Om det omhandler mad, bolig, børn eller shopping – I gør det her bloggeri, rigtig meget sjovere, så tak for det 🙂 Jeg har længe ville kradse lidt info om May-selv ned, fordi det er blevet efterspurgt. Måske fordi det er mærkeligt at læse en blog, uden at vide hvem der hamrer løs i tastaturet? Derfor får I lige lidt info på skriv, her 🙂

img_1951

Jeg hedder May, er 34 år og bor i Sydhavnen (surprise!). Før jeg rykkede hertil med min mand, Martin og vores ældste baryl, Uma boede vi i Indre by. Mere præcist på Kattesundet, som er en sidegade til Strøget. Der havde jeg boet i otte år, fire af dem alene – hvor jeg havde lejet et værelse ud i perioder, blandt andet til Teresa, en italiensk pige der var i København for at læse jura, Hanna en tysk pige der havde et semester i DK, for at læse kunst, og Stu, en af mine gode australske venner, der af et par omgange har boet i byen for at studere (jura), og senere hen for at arbejde. Indtil han i stedet rykkede til London med sin kone, som kom flyvende fra Adelaide, Australien. Mine 70 m2 var altid åbne for (u)budne gæster, og der stod altid en åben wine in a box til fri aftapning, i mit åbne køkken. Jeg ELSKEDE den lejlighed, og kunne ikke forestille mig at flytte fra den nogensinde! Indtil jeg begyndte at få kriller ved tanken om mere luft, flere m2 til vores 1,5 årige og noget nyt. Jeg gik straks på jagt efter en ny bolig. Får jeg en idé tar’ jeg affære med det samme. Jeg fandt helt utroligt mange gode muligheder, som på daværende tidspunkt, i 2013, faktisk var til at betale på både Vesterbro og i K. Men ingen faldt i vores smag, bortset fra en 4-værelses på Enghave Plads, som vi endte med at købe. Salget blev annuleret efter 10 dage, da jeg VILLE have altan, som vi alligevel ikke kunne få, trods for at mægleren havde lovet os det. DERFOR endte vi i Sydhavnen, som du kan læse mere om her.

Jeg er vokset op i en dejlig villa i Hvidovre, og flyttede først hjemmefra da jeg var 19, og fandt et værelse på Nørrebro hos en fyr der var et par år ældre end mig. Der boede jeg i knapt et år, inden jeg sagde værelset op for at rejse til Brasilien sammen med en god veninde. Et par måneder efter at jeg var kommet hjem fra min halvanden måned i et af de fedeste lande, ever, rejste jeg med denne sild til Thailand og Australien i to måneder. Det kan du læse lidt mere om her.

Min mand, Martin, er 36 år, uddannet sejlmager og fra Skælskør. Han er lidt hemmelig her på bloggen, fordi han ikke er meget for at web-slutte sig selv, men her kan man se ham fra profil 😉 Ligeledes er mine unger ikke vist med billeder på bloggen, hvilket man kan læse mere om hvorfor her, hvis den slags da ellers kunne haves nogen interesse 🙂 De hedder Uma (født i marts ’12) og Sofus (født i oktober ’14) og er de sødeste børn jeg nogensinde har mødt – ligesom jeres 😉

Jeg har gået i folkeskole i Hvidovre, i Brobygningen (en slags 10.klasse) på Det Frie Gymnasium, HF på Frederiksberg Gymnasium, uddannet pædagog og taget en kandidat i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.

I 13 år har jeg arbejdet som freelanceskribent for diverse magasiner og én avis, Urban, som skød hele skrivemaskineriet igang, i 2003. Mathilde og jeg lavede nemlig en rejseguide over 4 gange, fra vores ferie til Australien. Jeg har været mega-single, og en frisk fest-fætterinde, indtil jeg mødte Martin i 2008, tre måneder inden jeg skulle rejse til Australien for anden gang, for at studere. Jeg blev så fanden forelsket (læs om vores møde her, og vores bryllup her), at jeg kom hjem fem måneder før tid, og flyttede sammen med ham, efter at have kendt ham i fire en halv måned. Det er nu 8 og et halvt år siden. Syvårs-krisen er vel overstået 😉

I min fritid, som er meget lidt eksisterende med to små børn, et fuldtidsjob (indtil 1. maj som pædagog, og derefter er jeg selvstændig- og professionel blogger med bijobs indenfor PR- og kommunikation), en mand der arbejder OG studerer, bæller jeg vin med veninderne, blogger som ind i helvede, bager og æder, og sover aaaalt for lidt, i forhold til hvad jeg godt ku’ tænke mig 😉 Mit liv ligner nok ret meget gennemsnittets, og jeg er fuldt tilfreds, langt de fleste dage 🙂

Jeg drømmer om at rejse MEGET mere, få et helårs HUS i SYDHAVNEN (og i Grækenland), fred i verden og en sund take-away restaurant i 2450. Nu gik der lovligt meget CV i den, og hvis du har lyst til at smide lidt ord om hvem du som læser er vil jeg blive glad. Og har du nogle spørgsmål, så skyd bare løs 🙂 KRAM fra May

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

4 kommentarer

  • Lisbeth Novak

    Jeg er en oldgammel mormor med 2 pragtfulde børnebørn,jeg har knoglet indenfor sundhedsvæsnet i 42 år,min mand og jeg bor laaaaagt ude på bøhlandet med en “lidt” overvægtig labrador og 3 høns,og nyder at vi ikke skal op og på arb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Du er så skøn May 😚

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ønsker mig masser af jumpsuits - Sydhavnsmor.dk