Ammen, det er jo for vildt at være nogens (rigtige) MOR!

Om at være mor til en pige. Og en dreng. 

mortilendrengogpige

Mange er utroligt spændt på kønnet under graviditeten. Men hvad betyder det egentlig, om man får en pige eller dreng?

Flere af mine venner har tidligere sagt: “May, du bliver mor til én dreng. Når du er gammel”. Sådan blev det ikke. Kun. Jeg skulle lige omstille mig, da jordemoderen fortalte os, at vi ventede os en pige under min første graviditet… For jeg inde i mit hoved havde forestillet mig, at jeg skulle være en drenge-mor. Og jeg var ovenud lykkelig for, at vi ventede os en lille pige. For bund ærligt – jeg kunne ikke være mere ligeglad om vi fik en pige eller dreng, så længe barnet var sundt og raskt.

Jeg har altid tænkt, at det med køn først spiller en rolle, når de bliver teenagere. I ved, jer der har piger, at mange siger: “Åh, bare vent til hun bliver tretten, SÅ skal I igennem en masse bøvl og stridigheder”. Ork jo! Jeg husker tydeligt min egen Houdini-tid, hvor jeg skulle bryde fri fra mine forældres regler og styre hele showet selv. Men er det først (og sikkert, at det bliver sådan), når min datter er teenager, at jeg kommer til at mærke kønsforskellen på min pige og dreng?

To et halvt år efter Uma blev født, dukkede Sofus op. Da han stadig lå i min mave og min søster og jeg (hun var med til scanningen) fik at vide at Martin og jeg ventede en søn, blev vi ret (positivt) overraskede. Ikke fordi, at jeg foretrak et køn fremfor et andet, men fordi Uma ‘tog røven på mig’ i første omgang, regnede jeg med – uden at tænke mere over det – at vores næste barn også var en pige. Ligesom min søster og jeg er søstre, blev det nok også sådan. Troede jeg. Men nej.

Folks reaktioner var: “Hvor er I dog heldige med én af hver”. Bevares. Vi følte os utroligt heldige. At vi kunne blive let gravide. Få børn. Men ærlig talt er det vel hamrende ligegyldigt, om det er det ene eller andet?

Men kan vi se en kønsforskel på vores unger som helt små?

Vores datter har altid elsket farven blå. Alt skulle være blåt; tøj, tallerkener, kopper, tuscher, sågar slushice’en skulle være blå. Ikke ‘typisk’ for en pige. Eller?

Første gang jeg lagde mærke til en ‘klassisk forskel’ mellem kønnene på vores børn, var da Sofus begyndte at lege med biler. Uma har altid haft biler og har aldrig vist en særlig interesse for dem. Men Sofus kastede sig hurtigt over dem, sagde “prrrrhhhh” og kørte dem rundt i hele lejligheden. ‘Typisk’ for en dreng, vil mange tænke?

Uma er som knap 4-årig nu begyndt at interessere sig (meget!) for alt lyserødt; Disney og kjoler. Se bare kagen hun fik i går til hendes fødselsdag HER 😉 ‘Typisk’ piget.

Sofus synes, at Umas kjoler er fine. Uma synes, at det er sjovere at kravle i træer end at sætte klistermærker ind i Askepot-bøger. Sofus elsker hårbøjler. Uma er vild med at kæmpe med sværd. Og sådan kunne jeg blive ved. Forskellen på drenge og piger er der. Men hvornår og hvordan den viser sig er helt sikkert enormt forskelligt. Omgivelserne er helt sikkert med til at fremskynde visse interesser hos begge køn. Om det så er pigerne eller drengene, der leger Batmat eller med Barbie.

Jeg føler mig skide heldig, at jeg har fået to børn. Er en drengemor. En pigemor. MOR! Og jeg glæder mig til at se dem vokse op og være dem, de nu engang er –  nemlig Uma og Sofus. Det lyder muligvis en kende pladderromantisk, men sådan er det altså bare 😉

Har I tydeligt kunne identificere køn ud fra de måder jeres børn leger og er på? Og er det vigtigt for jer, at jeres børn er ‘typisk piget’ eller ‘typisk drenget’?

Husk at du kan vinde de fineste Nordenstam ørestikkere HER, til en værdi af 700 kr. Jeg trækker en vinder søndag 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ammen, det er jo for vildt at være nogens (rigtige) MOR!