May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

November måneds mor jeg beundrer – Mille Maria Dalsgaard

IMG_9316final

Mille Maria Dalsgaard, skuespiller, 35 år.

Kæreste og 1 barn. Bor i Sydhavnen. 

 
1. Hvad laver du til daglig?
Jeg er uddannet skuespiller og har startet Sydhavn Teater– et dedikeret bydelsteater, der bruger Kgs. Enghave som inspiration til at genopdage scenekunsten og dens muligheder.

Vi arbejder meget internationalt, og jeg står for at udvikle koncepter til vores projekter samt finde de bedste kunstnere til at indfri disses fulde potentiale. Som oftest er jeg selv involveret i hele processen. Lige fra fundraising over organisation til kontakt med samarbejdspartnere og til sidst enten står jeg selv på scenen eller instruerer vores stykker.
Derudover arbejder jeg også som freelance skuespiller indenfor film, fjernsyn og rigtig meget teater.
 
2. Beskriv dig selv med tre ord?
Engageret, dedikeret, visionær.
 
3.  Hvem beundrer du mest?
Jeg er stor beundrer af tre stærke kvinder: Annisette fra Savage Rose for hendes styrke, nærvær og ærlighed. Kirsten Delholm, kunstnerisk motor i Hotel Proforma, for hendes mod til at forfølge sit eget æstetiske udtryk og Kitt Johnson, danser og koreograf, for hendes integritet og ånd som gennemsyrer hendes kunst.
 
4. Hvor er dit ynglings hæng-ud sted i København?
Jeg har ikke noget yndlingssted på den måde, men elsker når byen overrasker mig. En krog, der pludselig er noget andet end det den så ud til at være. Men et sted som altid giver mig ny energi og inspiration er der hvor Valbyparken bliver til tippen. Hvor vandet og himmelen står helt klart. Naturen midt i byen og som udstråler styrke og klarhed.
 
5. Hvilket sted/by er din yndlingsferie – destination/storby?
Jeg elsker Berlin, hvor jeg har boet og studeret, og vil gerne opleve New York en dag.
 
6. Hvordan ser dit liv ud om fem år?
Det er fuldstændig uforudsigeligt. Mit liv har hele tiden taget uventede drejninger, og kommer nok til at blive ved med det.

Men arbejdet med Sydhavn Teater er meget vigtigt for mig, og noget som jeg føler og oplever gør en forskel. Derfor vil jeg sige lige nu, at jeg har fået etableret Sydhavn Teater med en fast scene i Kgs. Enghave om fem år, og teatret er gået fra at være projektteater til at have en fast bevilling, så der kan planlægges på den lange bane.
 
7. Beskriv hvordan en gennemsnitlig lørdag ser ud for dig?
En gennemsnitlig lørdag findes ikke på den måde i mit liv.

Vi er som familie meget på tur, og bruger gerne lørdagen på at se udstillinger, gå i zoo eller lave andre ting, som vi alle tre synes er skægt. Eller vi prioriterer at tage på weekend et eller andet sted hen og slappe af. Men det sker også tit, at jeg er på turné i Danmark med forskellige forestillinger, er i opløb eller der er noget andet presserende, og så er lørdagen en arbejdsdag.
 
8. Hvad ville du gerne bruge mere tid på?
Det er svært at sige. I og med min hverdag er meget afvekslende og omskiftelig, er der ikke en bestemt ting, jeg kan pege på, som værende DET vil jeg gerne bruge mere tid på.

Det skifter alt efter hvilken proces, der er i gang. Jeg drømmer dog om på et eller andet tidspunkt at komme på en længere rejse med familien, hvor vi ser noget helt andet end det vi plejer og bare er os – ude af kontekst.
 
9. Hvad er det aller bedste ved at være mor – og hvor ligger den største forskel fra livet uden børn til livet som mor?
Det bedste er den utrolige og uforudsigelige gave vores dreng er hver eneste dag. Der er højt til loftet og livet bliver genopdaget sammen med ham i børnehøjde – og ikke mindst al den dejlige kærlighed! Perspektivet bliver større og nuet holdt i hånden hele tiden.

Den største forskel er for mig bevidstheden om vores forgængelighed og det ansvar vi som familie har overfor hinanden. Hvordan vi skal tage vare på, at vi alle tre kan udleve, det vi gerne vil og værne om hinandens frihed, så vi kan være dem, vi er. For vores dreng er det jo vildt at stå midt i den rivende udvikling det er at blive større og lære verden at kende, og hvordan kan jeg give ham de bedste muligheder for det, hvor han både lærer at være en del af et fællesskab og være sig selv, og tro mod sig selv.
Selvfølgelig er der også ting, som bare rent logistisk er anderledes nu end tidligere, og der er beslutninger, som skal tænkes grundigere igennem før de bliver ført ud i livet. Men jeg synes også den nye farve – at tage mere bevidst stilling og finde de rigtige løsninger for os alle tre – er en vigtig en til den – nu – fælles palet.
 
 
10. Er der noget du gerne vil sige til de kommende mødre derude – gode råd eller kloge ord?
Stol på din intuition, og lyt til mavefornemmelsen – den har som regel ret:)

Du kan læse også læse “Oktober måneds mor jeg beundrer – Katrine Greis-Rosenthal” her.

Og “November måneds seje far – Tobias Jarnvig” her.

OBS! Husk at deltag i konkurrencen om en Canada Goose flyverdragt til de mindste (dit barn, nevø/niece, barnebarn eller julegaven til naboen) til en værdi af 2700 kr. her på bloggen – lige her

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

 
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

En lille tur i spillehal 

Noget af det der for mange kendetegner Sydhavnen er de mange spillehaller. Hva sker der også lige for dem? Hvordan kan de overleve? Jeg forstår

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top