En søndag! Før og efter børn...

Når går man går planken ud – og bliver dyreplager

foto

Jeg vil gerne starte med at sige undskyld. Et stort, fedt gjaldende UNDSKYLD! Af hele mit hjerte.

 

Samtidig vil sige, at jeg i dag er flov over min handling, men jeg fortæller historien, fordi jeg desværre har erfaret, at børn gør alt muligt, skrup hamrende vanvittigt.

Jeg var ikke ond. Jeg var ikke ude på, at gøre nogen ondt. Det var ikke meningen. Vi var børn, uvidende, eksperimenterende og fuldstædig ude af kontrol den dag på 6. sal.

 

Min veninde var meget meget glade for dyr. Hun havde ingen, men ønskede sig sådan et. Jeg havde et par kaniner i et bur i haven og selvfølgelig skulle hun også have et. Efter skole, smuttede vi i dyrehandleren, i centeret vi boede tæt ved. Vi skulle nusse alle de små, søde og bløde dyr. Århhh hvor var de bare kære – og nuttede. Et par gange havde hun plaget sin mor, om hun ikke nok måtte få en lille kanin eller et sødt marsvin eller hamster. Det synes hendes mor, var en meget dårlig idé på 6. sal.

Alligevel fik vi overtalt MIN mor, til at lægge ud for både hamster, bur, hø og mad en dag. Vi sagde selvfølgelig at hun havde fået lov. En lille bitte smule, troede vi selv på, at det var rigtigt. For måske ville hendes mor alligevel smelte, når hun nu så hvor sød sådan en lille hamster var.

 

Men det gjorde min venindes mor ikke. Absolut ikke. I stedet fik min veninde (og jeg) en kæmpe skideballe og min veninde blev knust. Nu havde vi skaffet det hele – og så kom moren hjem efter arbejde, træt, sur – og nu med hamster.

 

I panik over dårlig samvittighed – jeg havde jo sagt til min mor, at hun havde fået lov til, at få det lille dyr. Og det var jo ikke helt helt rigtigt. Vi troooooede jo. Hååååbede. Men nej. Åh altså, hva’ nu? Jeg turde ikke sige til min mor, at vi havde løjet. Og det var bare så pinligt, at komme tilbage til butikken med den lille hamster. Og jeg kunne i hvert fald slet ikke, om nogen omstændigheder, tage den med hjem – for jeg havde i forvejen, to søde kaniner. Som mine forældre passede! Ligesom med kattene – som jeg også havde lovet, at passe selv. Men mistede interessen for, efter nogle uger. Så… hamseren røg – ja, fløj, ud fra 6. sal og ned på græsset. Med et spinkelt håb om, at den ville løbe væk og finde nogle små søde venner, den kunne lege med. Hvad vi ikke lige havde tænkt var…

 

Åh den stakkels hamster. I himlen. Jeg er så ked, af at have været sådan en modbydelig modbydelig ond dyreplager.

 

Jeg har før, på fritten, spist mariehøner der kravlede op af træstammerne, sammen med min ven Peter. Men… åh. Undskyld.

Børn er nogle gange fuldstændig vanvittige. Har vi ikke alle sammen prøvet, at være det? Eller var det bare mig? :/

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En søndag! Før og efter børn...