Crunchy peanutbutter cookies på 15 minutter - uden mel, mælk, sukker og æg

Mød en Sydhavner – Lisbeth Glygaard

Jeg har besøgt en smuk og skøn Sydhavner, der bor i helårshaveforeningen Kalvebod ved Valby Parken, Lisbeth Glygaard. Hun er netop hvad en Sydhavner er i mine øjne; et rummeligt, omsorgsfuldt menneske med særligt kreative evner. Hun laver de smukkeste malede sten og skulptur vaser. Her guider den inspirerende kvinde os rundt i Sydhavnen.

lisbeth9

 

lisbeth5

Lisbeth Glygaard, 70 år og kunstner

Lisbeth bor sammen med sin mand Palle i HF Kalvebod, i Sydhavnen. 

 

Hvordan synes du at Sydhavnen skiller sig positivt ud fra andre Københavnerbydele?

Her er en enorm rummelighed. I hvert fald i de kredse jeg færdes. Der er plads til alle. Jeg kommer en del i Kvartershuset, hvor jeg bruger Helsehuset – det ligger på Borgbjergvej, i de store blokke. Jeg synes at dem jeg møder her har en særlig omsorg for hinanden. Folk tager sig virkelig af hinanden.

Hvor er dine favoritspots i Sydhavnen?

Det er yderst på Tippen, ved fårene. Jeg er vild med naturen derude. Det er jo helt fantastisk med sådan en natur midt i København, hvor der både er får og alpacaer.

Desuden holder jeg meget af Bådklubben Valby, hvor en stor del af mit sociale liv også foregår. Vi har været medlemmer i 10-12 år og er simpelthen så glade for de mennesker dernede. Jeg er vinterbader og var med til at starte en lille forening op på Sluseholmen for ca. 10 år siden, som vi stadig holder sammen i. Det hele startede i vores lille røde bådhus der ligger i forlængelse af Bådklubben Valby. Første gang jeg blev lokket med i vandet var en søndag morgen kl. 7 en vinterdag og jeg måtte da lige sikre mig at de andre kvinder kunne hjertemassage inden jeg hoppede i 😉

Hvordan vil du med få ord beskrive Sydhavnen?

Naturområde, Rummelig, Omsorg for hinanden

Hvis du ikke skulle bo i Sydhavnen, hvor ville du så bo?

 Jeg er så glad for at bo i bydelen og kunne ikke forestille mig at bo andre steder. Jeg synes her er enestående og hvis jeg ikke skulle bo lige her, ville jeg bo på en Sydhavnsø!

Hvordan oplever du at Sydhavnen har forandret sig fra du flyttede hertil i 1991 til nu?

Sydhavnen har helt klart forandret sig til det bedre. Dengang var her meget forfaldent, husene var ikke i god stand. Vores hus var fx bygget af gamle sildekasser og isoleret med gamle ugeblade. Valbyparken blev dengang ikke brugt af nogen, det var nærmere “farligt”, hed det sig. Sidenhen er der kommet mange sociale væresteder. Det er dog synd at handelslivet er gået tabt. Førhen var der en garnforretning, en tøjbutik og en boghandel. Nu har pizzariaerne, spillehallerne og kioskerne overtaget i takt med at butikkerne flytter ind i storcentre som Fisketorvet og lignende. Men det samme er jo tilfældet andre steder som eksempelvis Valby.

Hvilket forhold har du til det “nye” Sydhavnen?

Jeg bruger bådklubben rigtigt meget, men jeg synes det er synd at der ikke skabes mere sammenhæng mellem det “nye” og “gamle” Sydhavnen med fx en bro over Sydhavnsgade.

Se herunder billeder af Lisbeths fine kunst. Læs også “Mød en Sydhavner – Lasse Skjønning Andersen”, der er manden bag den populære “Grød” og cafeen “Wolfie”, på Mozarts Plads.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

lisbeth8

 

lisbeth4

lisbeth3

lisbeth 5

lisbeth7

lisbeth6

lisbeth1

lisbeth10

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crunchy peanutbutter cookies på 15 minutter - uden mel, mælk, sukker og æg