SUND SNACK: Sprøde grønkålschips med sour cream and onion

Mød en Sydhavner – Lasse Skjønning Andersen

Det er vist ingen hemmelighed at jeg er bosat i Sydhavnen og er ret vild med det. I disse “Mød en Sydhavner”-indlæg, kan du møde forskellige sydhavnere. I dag:

Lasse Skjønning Andersen, 26 år og selvstændig erhvervsdrivende

Indehaver af “Wolfie” og “GRØD”

Opvokset i Haveforeningen Frederikshøj, Sydhavnen. 

lassesydhavnen

Dine  yndlingsspots i Sydhavnen? 

 Sydhavnstippen, havnen og Cafe Syd.

Hvordan skiller Sydhavnen sig positivt ud fra andre Københavner-bydele i dine øjne? 

Rent fysisk har Sydhavnen meget plads med grønne områder og vand – Valbyparken, Tippen, Vestre Kirkegård og Havnen, som jeg sætter sindssygt meget pris på. På det mere mentale niveau er der nogle grundværdier om respekt og plads til alle, som jeg efterhånden synes mange andre populære bydele mangler.

Hvordan oplever du Sydhavnen forandrer sig fra du voksede op som barn, til i dag?

Meget det samme, udover at jeg er blevet ældre. Selvfølgelig var der lidt mere råt i 90’erne da jeg var barn. Der var flere forladte huse og sådan som vi squattede… Det var egentlig ret fint…

Hvordan vil du med få ord beskrive Sydhavnen?

Hvis man accepterer præmissen omkring forskellighed og at alt ikke er pænt og poleret, er der så meget kærlighed at hente.

Er der nogle særlige Sydhavnsværdier, som er vigtige for dig?

Respekt, solidaritet og forskellighed.

Har du et forhold til ‘det nye’ Sydhavnen? 

Jeg synes, at hele Sluseholmen er vildt flot. Jeg gik jævnligt ture derovre før, under og efter de bankede lejlighederne op. Men helt klart ærgerligt, at der ikke er mere interaktion. Noget er politisk – f.eks. at blande børnehave- og skolebørn sammen fra hhv. ‘det gamle’ og ‘det nye’ Sydhavnen. Derudover skal vi – i den gamle bydel – blive bedre til at lave nogle ting, der er attraktivt for de nye beboere… events, handelsliv, festivaler etc..

Læs også: “En overset og i den grad upcoming Københavnerbydel”

Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook og Bloglovin’ og Instagram 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

  • Helt enig i Lasses yndlings steder! Jeg elsker Cafe Syd, og stegt flæsk ad libitum 😉

    Og som beboer på Sluseholmen, så kan jeg kun give ham ret i at der mangler noget interaktion. Det er svært når bydelene er adskilt af Sjællandsbroens inferno af biler.

    Men den “gamle” del af sydhavnen har rigtig mange gode ting at byde på, så håber at politikerne på et tidspunkt får øjnene op for, at der skal ske en samling af det gamle og det nye 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror på det! 😉 De forsøger at gøre en masse for interaktionen og jeg håber at det lykkedes at samle de to dele til noget fælleskab 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUND SNACK: Sprøde grønkålschips med sour cream and onion