Jeg har det så hårdt, mand! - Sydhavnsmor.dk

Mød en Sydhavner: Cecilie fra Simply Fit – Sydhavnsmor.dk

Jeg mødte Cecilie til Bloggers Delights julefrokost i december, hvor jeg straks – da jeg hørte, at hun var sydhavner – kastede mig frådende over hende, fordi jeg ville interviewe den smukke, søde kvinde til min Havnemoderblog, som månedens sydhavner. For er der noget vi skal hylde, så er det sgu’tte netop vores dejlige by- og bydel, og alle de dejlige mennesker der bor i den. Efterfølgende er jeg blevet ret tosset med Cecilies blog, SimplyFit, hvor hun deler opskrifter, gode bæredygtige tips om alverdens lækre sager, og er sjov og ærlig, når hun skriver om helselivet – uden at være hellig 😉

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Cecilie Blaksted, 29 år.

Jeg bor lige ved Sydhavn Station/Enghavevej. Til daglig arbejder jeg som manager for en håndfuld talenter/influencers hos Splay, og så er jeg træner- og yoga instruktør i Senses på Vesterbro og blogger om bæredygtig og grøn livsstil på Simplyfit.dk.

HVOR LÆNGE HAR DU BOET I SV, OG HVOR BOEDE DU FØR?

Jeg har boet i SV i ca. 3 år tror jeg, det er gået virkelig stærkt. Før boede jeg på Vesterbro ved Maria Kirkeplads sammen med en veninde.

HVILKE TANKER GJORDE DU DIG OM SYDHAVNEN, FØR DU KOM HERTIL?

Jamen, min veninde solgte lejligheden, så jeg var lidt på den. Så kom jeg heldigvis ind i en boligforening her, så jeg ikke skulle ALT for langt væk 🙂 Jeg tænkte derfor ikke så meget over det, jeg var bare lykkelig for at finde en lejlighed i nærheden af Vesterbro, hvor jeg underviser hold i Senses.

HVAD ELSKER DU MEST VED SYDHAVNEN?

Alle de grønne områder, og at det er så centralt, men stadig helt sit eget, nede på jorden og roligt. Folk er venlige, man kender sin nabo (jeg gør i hvert fald, efter jeg borede hul i væggen ind til ham) og man hilser. Nu er jeg selv vokset op i en forstad og altid vidst hvem der boede i lejlighederne eller husene rundt om mig, så det giver en dejlig hjemlig ro. Derudover så er her fokus på de grønne områder, og jeg elsker at vi er med i forhold til affaldssortering:)

HVAD MANGLER VI HER – SOM KUNNE GØRE BYDELEN MERE ATTRAKTIV?

Nu bor jeg lige på skellet til Vesterbro og arbejder både i V og K. Så savner måske nogle små nichede butikker og flotte grønne gader som ville lokke mig den anden vej på Enghavevej. Er sikker på at der også er god kaffe i SV, men savner lidt stamsteder a la Kihoskh. Min kiosk på hjørnet har ikke kaffe og er ofte lukket. Og så mangler jeg nogle veninder herude!

FAVORITSPOTS I SYDHAVNEN OG KBH GENERELT?

Jeg løber altid ned omkring Slusen og rundt langs vandet. Det giver mig meget ro. Det samme med de flotte grønne områder på Kirkegården, hvor min Oldefar var gartner. Han boede på Enghavevej, så det er sjovt jeg er havnet næsten samme sted, uden at vide det. Derudover er jeg vil med Tippen og de mange “lejlighedhuse” med haver.

BRUGER DU BYDELEN KULTURELT? 

Jeg træner i Sydhavn, har et center tæt på mig, og så har jeg løbet meget rundt i området. Særligt Kirkegården, Slusen og hele vejen rundt langs vandet. Synes der er kommet et par gode cafeer, men mangler måske nogle veninder som viser mig dem, haha. (red. det er HER jeg kommer ind 😉 )… 

HVORDAN VILLE DU BESKRIVE SYDHAVNEN?

Rolig, rummelig og grøn (elsker at det er muligt at sortere sit affald så meget 🙂 )

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har det så hårdt, mand! - Sydhavnsmor.dk