May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Min nye sunde livsstil, som ikke er en kur, men som (forhåbentlig) dur’!

Som jeg skrev i tirsdags, er der virkelig noget at se frem til, når jeg til september skal på dette eventyr 🙂 Og jeg gider simpelthen ikke, at feriere utilfreds over mine 5 kilo for-meget-mave, der gør at jeg ikke kan passe mit sommertøj igen i år. Men jeg gider heller ikke køre en eller anden kvik-løsning af igen, der får mig til at passe mine skide smarte Acne-shorts (i en halv uge) for at skyde et par billeder til min Instagram @sydhavnsmor.dk, så jeg kan være med i modeblogger-klubben 😉 Det er ikke længe siden jeg testede slankekure. I kan HER læse om hvordan det gik da jeg testede pulverkur, HER kan I læse om juicekuren og HER kan I læse om 80’er kuren; 4-dages kuren som lover minus 5 kg på 4 dage. Jeg (og jer læsere) troede ikke på lynkurene og jeg kan også bekræfte jer i at de ikke virker – i længden. Alle kiloene er taget på igen, efter at jeg har hygget mig lidt for meget med al det her, og en rejse til både Amsterdam og Marokko, der egentlig sagtens kan tænkes ind som en del af mine livsstil, hvis jeg ikke spiser for 3, som jeg har gjort de sidste par uger efter at have i kalorieunderskud 😉

Jeg kunne helt sikkert have fundet et mere flatterende billede af mig selv, men altså det indeholdt både (sunde) appelsiner og nogle glade dobbelthager, hvilket afspejler indholdet i indlægget her ;)
Jeg kunne helt sikkert have fundet et mere flatterende billede af mig selv, men altså det indeholdt både (sunde) appelsiner og nogle glade dobbelthager, hvilket afspejler indholdet i indlægget her 😉

Da jeg var i gang med at teste kurene mødtes jeg med Soraya på Rallys her i Sydhavnen. Hun fortalte mig, at hun netop har startet et hold i Sydhavnen, hvor hun deler ud af sine erfaringer med sensekost. Hun er det der kaldes certificeret sensevejleder. Kender I sense? Det handler kort fortalt om at veje sin mad med hænderne i stedet for på en køkkenvægt. Det er altså langt nemmere og overskueligt end alt det der med at tælle kalorier og skulle være i nærheden af en vægt, fordi man kun må spise 120 g kød osv. Med sense-principperne kan man tabe sig 1/2 – 1 kg om ugen har jeg fået at vide, samtidigt med at der ikke er noget der for forbudt. Grunden til jeg synes det lyder skide fornuftigt, for sådan en som mig, er at jeg går død i alt der er for strikst eller udelukker bestemte madvarer – fx chokolade eller dadler. Eller RØDVIN! Slankekure der udelukker et godt glas rødvin en torsdag aften på en café med veninderne, eller et iskoldt glas hvidvin i sommerheden på altanen. Arj, det er fandme nedern, ik?! 😉 Jeg vil ikke kede jer med en masse info om hvad jeg (ikke) ved om sensekost, men i stedet kan I HER læse mere om forløbet jeg netop har meldt mig til, og som fortæller hvad det går ud på.

Så fra nu af skal jeg de næste to uger være striks på sensekost (hvilket betyder at jeg godt må drikke et glad vin om dagen i princippet, hvis jeg skipper stivelse til et eller flere måltider. YAY!), og herefter kan jeg slappe af i det, når jeg kender principperne helt. Hver tirsdag aften drøner jeg så over i Karens Minde Kulturhus hvor Soraya (der forresten ligner hende den pæne sangerinde Monique 😉 ) vil veje mig så jeg har nogle der kan følge op på hvordan det går for mig, og guide mig (og de andre der kommer) hvis det ikke virker for os, og snakke med hende om hvad det kan være vi så gør galt. Jeg ved godt jeg for tiden snakker fandens masse om krop og deller (på mig), og det kan blive en del for meget, men samtidigt ved jeg også at langt de fleste af os kvinder døjer med de samme udfordringer, så jeg tænkte at andre måske gerne ville kende til metoden, der er en sundere livsstil end så mange andre 🙂

Det handler nemlig om at ændre livsstil. Ikke om at være på kur. Og det er jeg nu kaster mig ud i – en livsstilsændring, så jeg kan holde min vægt uden at skære det sjove væk. Uden at sige nej til at gå ud og spise med mine veninder, fordi jeg ikke må få brød, pasta eller et glas rødvin engang i mellem. Så hvis I vil følge med, så følg mig gerne på min Instagram @sydhavnsmor.dk, for det er der jeg kommer til at vise jer hvad jeg spiser, hvordan jeg gør, om det er nemt og om jeg kan finde ud af det – uden at føle jeg er på kur 🙂

Pssst!

Hvis I vil se et par senseopskrifter som jeg tidligere har lavet, kan I finde dem HER (gulerodskage), HER (chokoladekage), HER (romkugler) og HER (squashkage). Alle kagerne/romkuglerne er så sunde, at de kan spises som et fuldt måltid i følge senseprincipperne 🙂 Det er knagme da ikke dårligt, ahva? 😉

 

Del på Facebook

2 kommentarer til “Min nye sunde livsstil, som ikke er en kur, men som (forhåbentlig) dur’!”

  1. Er det noget man kan melde sig til – altså det der tirsdags-aften- halløj med vejning, tips & trix på Karens minde? 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top