Sydhavnens sejeste bolig - se min "nye" stue! - Sydhavnsmor.dk

Lasagnette på den proteinrige -og melfri måde – Sydhavnsmor.dk

Normalt er lasagnette jo smækfyldt med (lækker) pasta. Det er denne udgave også, men i en lidt anden form end vi er vandt til fra den klassiske spise. Jeg har bobbet min lasagnette op med sort bønnepasta i stedet for hvede-pasta, og der var High-fives fra hele familien da jeg serverede retten.

8bb55bc3-d624-434b-800f-717162f9c802

Det brugte jeg (ud over femten minutter af min tid) til fire, sultne personer:

1 pakke (sort) bønnepasta

700 g frossen spinat

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 dåse flåede tomater

0,5 dl. kartoffelmel

5 dl mælk

30 g. smør

lidt revet muskatnød

salt og peber

1 klump mozzarella (125 g)

 

Gør sådan:

Tænd ovnen på 200 C.

Lav bechamel-sauce: Smelt smørret i en gryde, tilsæt kartoffelmel, rør rundt og derefter lidt mælk af gangen. Tilsæt salt, peber og revet muskatnød efter smag, og lad det simre til saucen er tyk og cremet.

Pre-kog pastaen i 1 minut, og tag dem op af vandet. Hæld kogende vand i en skål, over den frosne spinat. Imens hakker du løg og hvidløg. Hæld vandet fra spinaten når den er tøet op, efter nogle minutter. Knug væden ud af spinaten med hænderne, og bland spinaten med de flåede tomater, løg og hvidløg. Læg et lag bønnepasta i et ovnfast fad, med bagepapir i bunden. Derefter hælder du et lag grønt over, og så et lag bechamelsauce. Fortsæt til du ikke har mere, og hæld derefter mozzarellaen ovenpå lasagnetten.

Smid fadet i ovnen i ca. 40 minutter. Lasagnetten er færdig når osten er smeltet og toppen er gyldenbrun.

Opskriften kan selvfølgelig også laves vegansk ved at bytte smør, mælk og mozzarella ud med plantemargarine, ris/soyamælk og vegansk ost.

 

Indeholder affiliatelinks 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydhavnens sejeste bolig - se min "nye" stue! - Sydhavnsmor.dk