May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Lange lårhår, ævlen, bløde kroppe og en pause fra hverdagen!

ystad

Jeg taler ikke på andres vegne, men jeg trængte i høj grad selv til et lille break i min travle, men dejlige mor-hverdag og har jeg ikke set min veninde Mathilde i eeeevigheder! Vi har været veninder i 16 år, siden HF og I kender sikkert til, at når man arbejder meget, får kæreste/mand, børn, hund, whatever… så sker der bare noget med tiden. Den galopperer i en hastig fart så hverken man selv eller dem rundt én kan følge med. Der går ofte seks måneder mellem jeg ser nogle af mine tætte veninder. Op med lappen, hvis du kender til det?! Alligevel har det ikke den store betydning for venskaberne og mine veninder og jeg bruger heldigvis sjældent al vores tid sammen når vi så ses, til at opdatere. Vi fortsætter hvor vi slap. Det er sgu rart.

Det kan være lige meget hvad man laver med sine veninder. Det handler om at være sammen. At komme lidt væk og mærke sig selv er et hit når man har en hektisk hverdag, hvor der er ikke er meget jeg-tid og man altid selv kommer i sidste række. Jeg piver ikke for jeg føler mig sindssygt heldig. Det er bare fakta. Når dét er sagt gør det ikke noget at det er liiiidt lækkert og luksus agtigt engang i mellem, når hverdagens omgivelser ligner mere en krigszone end noget andet. Så Mathilde og jeg stak af fra vores hjem i weekenden og endte på spahotellet Ystad Saltsjöbad for at ævle, få bløde kroppe og få en pause fra hverdagen.

Da vi ankom til hotellet synes vi at det udefra mindede lidt om plejehjemmet ved søerne i København. Men så kom vi indenfor og blev bekræftet i, som vores venner der har anbefalet os stedet havde fortalt, at det var virkelig fint og lækkert. Vores værelse lå med den flotteste havudsigt og den faldne hvide sne gjorde ikke ligefrem udsigten værre.

Måske er det bare mig der er forfængelig, men næste gang jeg skal afsted skal jeg huske at tjekke hårvæksten diverse steder på kroppen som titter frem til offentlig skue, i god tid inden afgang! Fem minutter før jeg skulle spurte ud af døren opdagede jeg mine lange baglår hår og gik i panik! Jeg kendte slet ikke til min dérsiddende hårvækst. Jeg blev forbløffet. Jeg pilede mod badeværelset for at hente pincetten og skiftede mellem at skrige lige så højt som Mariah Carey og flå det ene hår efter der andet ud. Det gjorde sattema’ ondt og jeg fortrød halvvejs. Både på grund af smerte og tidmangel. Så under opholdet sad jeg dér i spaen med ét behåret og ét ikke-behåret ben.

Btw, så håbede jeg på at være udhvilet og vende tilbage til familien som et nyt menneske. Det regner man jo med, når det eneste man har lavet er at plaske rundt i diverse varme bassiner, spise god mad og udrense kroppen med masser af vand. Og vin. Med skuffet-snuden på, endte det anderledes. Før opholdet havde jeg tydeligvis skrabet virussen der i sidste uge florerede i mine børns institution og som min datter lå brak med indtil jeg tog hjemmefra, til mig. Jeg fik feber-ture, ondt i alle led, knogler og kanter. Pludselig glædede jeg mig enormt meget til at vende snuden retur og ligge på langs i egen seng. Og til at se gense mit avl. Og min mand. Men jeg vender sgu stærkt tilbage med både veninder, mand, unger og alle der vil med på forkælelse get-away. Anytime! Bare sig til I god tid, så jeg lige kan nå, at skrabe de værste baglår hår af først, tak 😉

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

image

image

image

image image image image image

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top