Lulla Doll
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Sådan har vi lært børnene at sove alene

Altså, nu lyder det som om vi “bare lige” har smidt ungerne ind på egne værelser, og så – vupti. Så fik vi alle bedre søvn. Men sådan har det bestemt ikke været. Jeg har altid været meget jaloux på andre, når de fortæller hvor nemt de har fået børnene til at sove i deres egen seng – på deres egne værelser. For det har bestemt ikke været nemt for os. Flere venner – med ét barn, har haft nemt ved at lære barnet at sove selv, men så kom nummer to… og så fandt de også ud af at ingen børn er ens, og alle børn ikke bare lægger sig frivilligt ind i eget værelse og sover, uden afbrydelse til 7 næste morgen.

Jeg skal ikke klage, vi har fået to styks unger, der har sovet uden at vågne helt op om natten. Men de har ville sove sammen med os – Uma er seks, Sofus er snart fire, og indtil for kort tid siden lå jeg i Umas halvandens mand på hendes værelse og boblede natten igennem, imens Sofus trak torsk ind ved siden af hans far, på min plads, i dobleren.

(Dukken er en gave). For mere end et halvt år siden modtog jeg en lille dukke, Lulla Doll, der efter sigende skulle få børnene til at sove bedre; mindre uroligt, og således føle sig trygge. Dukken har hjertelyd og åndedræt og med de videnskabelige undersøgelser der viser, hvordan tryghed og nærhed – og særligt lyden af hjerteslag og åndedræt kan forbedre søvn, skabe øge velvære og tryghed, fik Sofus dukken. Han sov om natten – men mega uroligt, hvilket var meget forstyrrende for alles søvn. Han stod op midt om natten for at finde mig, og ville ligge klods op af mig, så vi begge kampsvedte. Uma har altid sovet som en sten fra 20/21-07.

Umiddelbart troede jeg ikke han ville bide på den, eftersom aldrig har vist stor interesse for bamser – og særligt ikke dukker. Men fra første møde med dukken var han solgt. Han slæbte “ham” med overalt – i børnehaven, i bussen, i sengen – og sågar på toilettet… Efter kort tid skete der faktisk en stor forandring i hans søvnmønster og hvor hurtigt han faldt til ro, når han lå der med dukken i armene og knugede sig til den, mens dens hjerteslag gav ham tryghed. På samme tid, hvor vi modtog dukken, lavede vi vores ekstra-værelse om til Sofus børneværelse. I husker måske at have set Umas værelse få en stor makeover i foråret? Men vi fik aldrig shinet Sofus værelse helt op, og gjort det hyggeligt – derfor ville han heller ikke sove i den seng, vi havde bygget ovenpå nogle kommoder fra IKEA. Men for nyligt gik Martin all in på ud- og oprydning herhjemme, og fik gjort Sofus værelse til et sted man gad være, hvor man kunne lege, hygge sig – og voilá, så spurgte han sgu selv efter at komme op i sin egen seng og sove!

Dér har han – med Lulla Doll, trofast sovet lige siden – fra kl. ca. 20 til vi vækker ham (!) om morgenen, når Uma skal i skole. Det er helt vildt for os med den forandring – for normalt vækker han mig mellem 5-6 om morgenen, og nu skal vi ind og vække ham. Og ofte siger han “ej, jeg ligger lige lidt her med dukken og nuttipudi (hans nusse-pude), for her er så hyggeligt og rart”. Uden dukken er det svært at falde i søvn, og i det nye værelse er det svært at komme ud af fjerene. I og med Sofus er yngst, og nu sover på eget værelse, accepterer Uma at sove selv også… dog kommer hun tøffende ind i løbet af natten… men jeg sover sgu i min egen seng igen!

Men som en klog kvinde (jeg tror vist det var min mor), sagde til mig for nyligt; stemningen i rummet man sover i er afgørende for god søvn. Det kender man jo fra sig selv. Det handler om at føle sig tryg – at få skabt nogle hyggelige rammer. Hvis man sover i et totalt uinspirerende værelse uden stemning, føles det mere koldt – og ikke særlig hyggeligt. Dét kan børn i dén grad mærke.

Lulla Doll

Del på Facebook

4 kommentarer til “Sådan har vi lært børnene at sove alene”

  1. Hej May, Jeg har en dreng på 4, der aldrig rigtig har sovet godt – night terror -, og købte fluks en Lulla efter at have læst dit indlæg. Min umiddelbare tanke er, at den siger Meget højt? Så det nærmest er lidt uhyggeligt og kontraproduktivt?:)

    1. Åh nej er det rigtigt? Kan der være lysforskel mon? Du har ret i at man skal vænne sig til lyden af åndedrættet men her hitter det og lyder som faren der sover tror jeg 🤪 håber sørme han bliver glad for den. Jeg ved mange andre har stor succes med den også.

    2. Hej Ane,
      Jeg ser lige dit indlæg her – du kan vælge at lægge lulle i en skuffe eller under en pude, hvis i synes at lyden er for høj!

      Kh, Nina – fra bambalo.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

18 karat forgyldt kreol med multifarvet cz stav
Livsstil
Sydhavnsmor

Jeg udvider min bizz

I internetland, hvor der hele tiden kommer flere til, og hvor alt er usikkert, er det klogt at forny sig engang i mellem. At tage

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top