Mød Spørge Jørgen - en gennemsnitlig (kaotisk) morgen i familien!

Lååååve ved første blik. Da jeg mødte min mand.

image

Jeg var lige blevet 26 år. Jeg havde i flere år forinden været ret så meget single med alt, hvad det indebar. Søndagsstenere med veninder på sofaen, for meget alkohol, junk og festlige byture. Jeg studerede til pædagog og skulle få måneder efter min fødselsdag i praktik i Sydney i Australien. Jeg havde nogle år forinden været med en veninde i Australien (som du kan læse om her), og var blevet bidt af det; de åbne og hjertevarme ozzier, naturen, accenten, storbyerne, specielt Melbourne, men også Sydney, strandene, mentaliteten og ikke mindst vejret. Jeg måtte tilbage, så snart muligheden bød sig og som studerende, var det bare om at komme afsted! Syv måneder inkl. arbejde og en rundrejse var planlagt fra februar 09.

J(ulebryg)-dag (nov 08) lå jeg med fredags tømmermænd på fuld hammer. Jeg ville hellere sluge dårligt TV end øl. Alligevel blev jeg med knaldende hovedpine, hævede øjne og dårlig spritånde overtalt af et par kolleger jeg havde fra Det Kongelige Teater, hvor jeg var foyermedarbejder i en årrække, til at mødes på Strædet og drikke gratis cocktails. Well, ok det VAR jo J-dag… Og der var fri bar! For pigerne kendte bartenderen. Så der var ingen undskyldning 😉

Selvtilliden var i top. Jeg havde lige tabt omkring 10 kg. Så jeg tog en trucker, hoppede i mini-lædernederdelen og de nye læderboots og så var jeg klar. Efter krigsmaling, vel at mærke, som selvfølgelig også inkluderede pink læbestift. Wauw!

Vraltende mod Strædet kom frøken “-stiv-var-jeg-da-heller-ikke-i-går”. Klar til at indtage byen påny. Og det gjorde jeg .

En drink blev hurtigt til mange og flere venner og veninder stødte efterhånden til det gode og efterhånden berusede selskab.

Nat blev til morgen, rundt kl. 5 (det er i hvert fald hvad mine unger betegner som morgen og ikke stadig nat) røg støvlende og snøvlende jeg mod, hvad der siden, jeg flyttede til København K var, mit stamværtshus. På jazzbaren faldt jeg op ad trappen i snak med bartenderen, jeg havde kendt i flere år. Jeg fik en sjus og bællede den hurtigt, da stedet var ved at lukke. For selvom man allerede var godt overforgiftet, kunne man jo ikke sige nej til en lille bitte en mer’, vel? Jeg vendte mig for at gå mod udgangen og dér – lige DER, stod den flotteste fyr jeg havde set meget meget længe! Nok nogensinde. Helt alene.

Ham måtte jeg sgu da ha’! Lige så beruset jeg var, ligeså lidt genert var jeg i min uhyggeligt berusede tilstand, så jeg gik direkte mod ham og faldt i snak med ham.

Dagen efter aftalte vi, at vi skulle ses igen. Snarest muligt. Ville han virkelig, sådan en lækker flot mørk mand med krøller og skæg, ses med MIG? Det var jeg helt på røven over. Jeg skulle hjem til mine forældre til middag og jeg kunne slet ikke tænke på andet end ham megastegen, der duftede vanvittig godt og syntes, at JEG var dejlig! WHAT? Det var så vildt!

To dage senere sås vi igen hjemme hos ham. Egentlig ville jeg helst bare blive og slet ikke forlade ham nogensinde igen, for jeg var allerede helt vild med ham. Han var også sød! Ikke kun monster pæn! Men fordi han havde et meget lille badeværelse og en meget lydt lejlighed turde jeg ikke blive, fordi jeg havde rimelig meget luft i maven og syntes, det var sindssygt pinligt, hvis han skulle høre mig sidde og bummelumme på kummen. Åndssvagt!

Jeg tog hjem og virkede muligvis en smule hard to get, men jeg var alt andet end det. Jeg var solgt til stanglakrids!

Vi blev hurtigt kærester (yeeees!!!), hvilket var lidt vildt for sådan en enspænder single type som jeg efterhånden, var blevet. Men det var så dejligt og jeg var så stormende forelsket, at jeg havde svært ved at være i min egen krop.

Men så kom dagen, jeg virkelig havde set frem til – afrejsen til Ozzieland! Shiiiiat! Pludselig var den drøm overhoved ikke særlig attraktiv .

Det hjalp heller ikke meget, at jeg havde været så “tjekket” ikke at finde en bolig før, jeg tog af sted, så jeg måtte bo hos en vens ven og kæreste. Og sidstnævnte var ikke begejstret for, at jeg kom ind som fremmed i hende og kærestens hjem…

Efter syv uger med sindssyge oplevelser på den meget lidt fede måde (jeg blev bl.a. smidt ud af det hjem, jeg endelig efter flere uger havde fundet i Bondi og var flyttet ind i, fordi udlejeren snød mig for penge. Jeg havnede både i en retssag og i en landsdækkende avis plus en masse andet bøvl), kunne jeg ikke mere. Desuden var min praktik gået helt i kage. De havde ikke fået ordnet de arbejdstilladelser, de skulle have haft på plads før, jeg kom.

Så jeg stak halen mellem lamsebasserne og rejste hele vejen tilbage til lille bitte Danmark. Og min store kærlighed! Det var både vemodigt og også en smule nederlagsagtigt at vende tilbage efter halvanden måned, når alle vennerne havde planlagt en kæmpe surprisefest et par dage inden jeg var rejst af sted og fordi det længe havde været en drøm, at rejse langt væk i lang tid. Men fååårk det var også det helt rigtige at gøre og jeg fortryder absolut intet i dag. For hvem ved om jeg ellers ville have siddet her sammen med (vores) to overdejlige børn og Martin – min kærlighed.

Hvor og hvordan har I mødt jeres store kærlighed? Eller har I ham/hende stadig til gode ?

Følg Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

11 kommentarer

  • Mai

    Jeg mødte min fine, dejlige mand intet andet sted end i Byron Bay 😉 Det var på den der hotelbar, du ved – noget med Northern? Du har garanteret været der. Han lignede VIRKELIG en dansker, og vi gjorde altid dét der med at gætte på folks nationalitet, især med skandinavere – og med ham gættede vi selvfølgelig rigtigt 😉 Jeg husker ham egentlig som sådan lidt arrogant, især dagen efter på stranden, da vi rendte ind i ham (og hans franske, tyske og israeliske rejsebuddys), men alligevel holdt vi kontakten, og ret hurtigt fandt jeg ud af, at han var noget LIDT særligt; han ku’ nemlig skrive. Så vi skrev og skrev og skrev sammen det næste halvandet år, i nogle perioder mere end andre, men det var nogle fantastiske sms-korrespondancer, der kom ud af det. Don’t get me started om HVAD vi skrev om, det kan jeg slet ikke genfortælle, men vi fik vores eget interne sprog; det var ret unikt. ENDELIG en dag, efter at have været tilbage i DK i en 6-7 mdr og nok halvandet år siden, vi sidst sås, kom han til Aarhus, hvor jeg boede, for at låne en bog, vi havde skrevet om. Vi drak kaffe og spiste chokolade på RisRas. Ikke lang tid efter tog han én eller anden vilkårlig nat/tidlig morgen efter en bytur en taxa fra Herning til Aarhus for at møde mig gaaaanske kortvarigt inden jeg skulle på job. Vi har TIT grinet af, at jeg ikke sådan fattede, for real, om han VILLE mig; men selvfølgelig ville han jo det! På dét tidspunkt syntes jeg jo bare, at han var alt for fed at snakke med og virkelig sjov og alt det der – men det gik på ingen måde stærkt. Nåmen, han fik lov at tage en skraber i min seng, og jeg tog på arbejde i Føtex, bippede varer. Da han senere op ad dagen stod ved mit kassebånd med sine lysende blå øjne, varme frikadeller og kakaomælk, affødte det en sms, som jeg læste i pausen: “Da jeg så dig sidde og bippe varer ved kassen, var jeg klar til at føde dig en masse børn.” – noget i dén retning 😉 Det var SJOVT, og ikke ret lang tid efter kyssede vi ENDELIG for første gang (i Danmark ;)) – og siden da har vi været sammen. Nu venter vi vores tredje barn, og hvor ER det fantastisk, at man kan være så heldig at finde præcis dét menneske, man fungerer allerbedst med. IH!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vores kærlighedshistorie minder lidt om jeres. Vi var begge inkarnerede singler. Jeg skulle absolut ikke have en kæreste…. Lige indtil den søndag morgen efter en bytur hvor jeg stod på Nørreport ved det forkerte bustoppested( Nørreport var under ombygning og 5a var rykket). Jeg var dog lidt for beruset til at reflektere over hvorfor der ikke kom nogen bus. Pludselig kommer den mest karismatiske og også ret fulde mand gående. Jeg måtte bare tale med ham, hvilket jeg gjorde. Han fortalte sødt at jeg stod det forkerte sted. Der røg min undskyldning for at blive sammen med denne skønne mand. Men da hans bus først kørte nordpå 1 time senere, var jeg da så galant st tilbyde min sofa i Brønshøj (!!). Derefter begyndte vi st date. Det er 2 1/2 år siden og han er mit livs kærlighed. Og nu har vi lille Theodor i vores lille treenighed. Så meget for princippet om ikke at skulle have en kæreste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Årh en fin historie!He he ja den lyder lidt som vores 😉 – Skørt som tingene ka’ komme helt uventet til en, når man mindst ønsker – og venter det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    På nettet det tog lige et par år før han blev permanent. ..nu er vi forlovet og med den dejlige ste lille datter. Og han hiver os til pølle æder landet for at bo ( han er tysker )… det bliver spændende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Ha ha ha pølleæder land! Hvor er du go’! Lyder super spændende, tyskere er sgu søde – så hip hurra for din kærlighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg mødte min kæreste i 1.G. På Katedralen i Roskilde, vi kom i klasse sammen, og jeg var helt sikker på at han da nok var til samme køn. Han var stille, gik i genbrugstøj, røg mange smøger og havde de smukkeste læber! Var helt væk i ham, men det kunne jeg jo godt droppe. Så jeg endte efter lidt tid med at blive kærester med hans ven. Ikke de fedeste fire måneder af mit liv, men de skulle åbenbart overståes før jeg kunne få manden i mit liv.
    Da vi blev enige om at stoppe forholdet, kunne jeg endelig få lov til rigtigt at bage på ham. Og hold da fast der røg en masse i ovnen i den tid!!! Jeg bagte som en sindssyg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Ha ha du måtte lige gennem nogle mdr. med hans ven før du scorede ‘rigtigt’. Tillykke med ham – dejligt det lykkedes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Iiih May, sikke en dejlig historie! Det giver mig helt lyst til at fortælle vores.

    David og jeg mødte hinanden ingen ringere end i Føtex, hvor vi begge arbejdede. Jeg sad i kassen/stod i kundeservice og han var den tjekkede afdelingsleder i kolonialen med spidse sko og nystrøgede skjorte og slips.
    Første gang jeg så ham tænkte jeg bare: fåååårk han er alt for læks, og prøvede på at blive alt for rød i hovedet. For jeg var overbevist om at han var meget ældre end mig :p . Det viste sig så, at han havde fået sig et godt øje til mig og havde udspurgt hans gode veninde lidt om mig, da hun samtidig var min kollega. Han ansøgte mig hurtigt på fjæsen og to dage efter hans fødselsdag skrev han en privat besked til mig hvor vi udvekslede numre og aftalte at ses, jeg skulle dog bare lige på en uges studietur til Athen (jeps, vi mødte hinanden allerede da jeg gik i 2.g

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sydhavnsmor

      Ha ha der er åbenbart andre der har lov til at være heldige 😉 – SKØN historie også Ida! Så scorede vi os sgu lige nogle lækre mænd dér 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød Spørge Jørgen - en gennemsnitlig (kaotisk) morgen i familien!