iPhone Covers jeg må ha' (skåååål!) - Sydhavnsmor.dk

Kagen jeg fik lavet til min fødselsdag – Sydhavnsmor.dk

d8ffb052-5b87-48c9-83fb-ddda1092063f

Jeg snød igen i år, og holdt min fødselsdag på forskud. Jeg fylder først 35 den 2. oktober, men jeg synes bare ikke der er særligt meget sommer over den dato, og havde også håbet at vejret ville vise sig fra sin aller bedste side i lørdags, når nu man valgte at celebrere sig selv i midten af august. Jeg havde inviteret nogle af de tætteste piger over til tapas og vin i mit bådhus. Og ikke mindst til KAGE! En kage, som jeg for en gangs skyld ikke selv havde smækket sammen, men en kage som jeg eddermanme var stolt over at servere for mit girl-crew. Bådhuset blev dog byttet ud med mine forældres lejlighed, der var i Grækenland med Uma, pga. regn.

Rikke, der står bag Cakelicious Copenhagen, lever af at bage kager til os der elsker flotte og gode kager. Hun bor i Sydhavnen, og har også sit eget bage-køkken her i verdens bedste bydel. Her laver hun både kager til bryllupper, fødselsdage, barnedåb, konfirmation, hverdagskage (man kan hente søde, lækre sager i hendes køkken på Bådehavnsgade 42 F og jeg må på det kraftigste anbefale hendes træstammer, der er svøbt i lækker marcipan), you’ll name it – til alle begivenheder, hvor man spiser kage. Og det gør man jo helst til alle, ik? 😉

6e5675d6-c959-43ba-bb80-a49018153a16

Jeg er VIRKELIG fascineret og imponeret over hvor dygtig hun er. I og med at jeg selv bager kager, der på ingen måde kan måle sig med Rikkes æstetiske bagværk, der endda smager meget bedre end fuglene synger, har jeg set mange flotte kager. Altså ikke undertegnedes, men fordi jeg stalker kage hele tiden 🙂 Men jeg må sgu ærligt sige, at ingen andre kager når Rikkes til knæhaserne. Har I set alle hendes detaljer, og de figurer hun former med sine hænder, når hun laver kager til børn? DET ER VANVITTIGT!

Faktisk faldt jeg over hendes kager, da jeg på Instaspammeren så at Szhirley, som jeg før har interviewet, havde fået lavet en sej kage til hendes søn, Elton. Og at Saseline havde fået lavet en til hendes søn, Sean. Det var Rikke der stod bag. Derfor blev jeg noget så begejstret, da jeg fandt ud af at Rikke havde tid til at lave en kage til min fødselsdag. Det var ikke bare dejligt at få den leveret, men det var sgu da også ret sejt lige at smække så flot en fætter på bordet, når man skulle fejre endnu flere grå hår. Og mine veninder var ellevilde, delte på Instagram og var slet ikke at styre over hvor god og fin den var. Kagen indeholdt hvid chokoladebrownie-bund, rabarberkompot, rabarbermousse, hvid chokolademousse, hindbærmousse-bomber og hvid chokolade kant. Kagen var pyntet med friske brombær og lidt blåbær. WÅÅÅÅW! Priserne hos Cakelicious Copenhagen er rætti RÆTTI fair. Man bliver ikke rippet, til gengæld bliver man edderdylme glad i låget af at se på kagen – og derefter indtage den. MÅMS, mand!

6cf46ff7-b3ec-4623-80c1-37225acc4a80

Jeg skal stensikkert have lavet en fin kage igen, når Sofus fylder 3 år i oktober. Og jeg kan slet ikke vente med at se hvad Rikke finder på, for hun er så super kreativ. Umiddelbart tænker jeg at han skal have lavet en sørøverkage. For han er blevet bidt i røven af en gal pirat 😉

Tjek Cakelicious Copenhagen ud på Facebook, og sig mig lige: er hun ikke bare vildt dygtig? <3

cf6e26b2-7497-4c5f-91f5-468359a658df

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone Covers jeg må ha' (skåååål!) - Sydhavnsmor.dk