Sydhavnen - sikke noget lort?

Hvor skal vi rejse hen næste gang?

2014-07-19 15.26.22

 

Jeg elsker at rejse. Elsker elsker elsker! Før i tiden skulle det helst være så langt væk som muligt. Australien, Thailand, Hawaii osv. Nu er jeg sgu ligeglad, bare jeg kommer ud af lejligheden. Med to små unger er det ikke til at holde ud, at være buret inde på 2. sal. De skriger fandme så højt, at de kan overdøve Grøn Koncert hvis ikke, vi er ude af klappen helst før kl. 8. Derfor er det sindssygt fedt at komme væk – og væk, kan som sagt bare være nogle dage hos mine forældre i det nye Sydhavnen – Sluseholmen. Her har vi vores damjolle liggende, som vi sejler i når vejret er godt. Dvs. om sommeren – og ikke ofte nok :/

Man føler man er på ferie i udlandet, når vi ‘rejser’ til Sluseholmen. Det ligger ca. 15 min. på gåben fra vores lejlighed, så i virkeligheden kan man jo ikke sige det er så eksotisk. Og så alligevel. Alle bader, i havnebadet der ligger derovre. Hele året. For der er vinterbadning. Der er tre bassiner – et for de helt små, et mellem på 1 meter og et bassin for dem der tør hoppe fra 5meteren. That’s not me! Er du så færdig, den slags tør jeg sgu ikke (mere). Tør du?

Og så er der bådklubben BKV- Hold da magle dér er hyggeligt! Alle er så søde, snupper en bajer i solen og hilser på ungerne der tonser rundt den flydende bådklub. Ungerne blir aldrig trætte. Men det gør vi, voksne. Vi kaster smørrebrød i os, vi har købt i klubhuset. Hver gang lige naive. Tror vi stille og roligt kan sidde og nyde solen med vores højtbelagte madder. Ha ha! Jeg har sgu aldrig været så torske bleg, som de sidste 3 1/2 år. Ferie er og blir bare noget andet, med to duracelkaniner. Og nej, jeg ville ikke bytte dem for noget andet, eller have fortiden tilbage. Jeg ville bare ønske jeg nogle gange, bare en gang, måske, kunne ligge en lille bitte smule ned og sole mig. Og spise min mad i normalt tempo/sammen med dem jeg ’spiser’ sammen med.

Nå men… Hvis man ikke selv ejer en båd eller kender en der gør – så kan man også se København og dens kanaler, ret så billigt fra Vandbusserne. Nr. 991 og 992 går frem og tilbage mellem Refshaleøen og Teglholmen, hele dagen. Og så koster det kun en almindelig busbillet! Mange turister, udnytter denne fine mulighed for et sight af København. Smør en rugbrødsklapper og sæt dig for enden af den gule båd og nyd det fineste af byen. Voila!

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydhavnen - sikke noget lort?