Den mest effektive slankekur - Sydhavnsmor.dk

Hjemmelavede glutenfri tarteletter med fyld – Sydhavnsmor.dk

Sponsoreret af Gram

Sponsoreret af Gram

Venter på resultatet :)

Venter på resultatet 🙂

En af de bedste ting jeg vidste da jeg var barn, var at besøge min farmor, som boede få hundrede meter fra os. Vi skulle blot køre ned for enden af vores vej, dreje til højre og køre ind i Vigerslevparken, hvor min farmor havde en lille hyggelig stuelejlighed med egen lille have. Hun var en dame med stort grin, masser af kærlighed til familien og alle andre hun omgik, og så var hun god til at holde fester, som jeg har skrevet om her. Men hun var også god til at lave mad. En særlig ret jeg storelskede, som hun derfor ofte lavede – for var der noget farmor gerne gjorde, var det at forkæle min søster og jeg – var den sauce man bruger til tarteletter. Min farmor serverede den til kartofler og et stykke kød, måske ikke helt så traditionelt, men det virkede! Jeg var solgt!

Tarteletter er normalt ikke kendt som en sund spise. Skallerne er ikke lig med slankemad. Men disse skaller, som jeg har bagt i min nye, voldseje Gram ovn, da jeg havde bloggerdamerne på besøg til bageværksted i september, kan man faktisk godt kalde slanke-tarteletter. For spiser man efter LCHF-livsstilen kan man guffe disse lækre, sprøde skaller med god samvittighed – inkl. fyldet 🙂 Se forresten lige den fine inspirationsvideo der er skudt herhjemme i Sydhavnshytten, fra den dag hvor jeg sammen med fire andre dejlige damer bagte masser af lækre sager. Fx også den nemme pæretrifli med knas og skum, som er gluten- og sukkerfri:

Jeg var ikke det eneste barn der slugte tarteletfyld (og skåle) råt. Mine børn på 3 og 5 elsker det også. Men hvor min farmor smed et stykke kød på tallerkenen on the side, og altså kun puttede grøntsager i saucen, har jeg smidt alt spiselidt ned i gryden.

Det skal du bruge til de de glutenfri og LCHF-inspirerede tarteletskaller (10-12 stk): 

150 g blødt smør

50 g FEDTREDUCERET mandelmel (vigtigt! at det ikke er almindeligt mandelmel!)

50 g fedtreduceret sesammel

1 tsk salt

Sådan laver du skallerne:

Mix alle ingredienser og sæt på køl i et par timer.

Tryk herefter dejen ud i 10-12 små silicone-forme (dem du også bruger til muffins).

Bag dem i ovnen på 180 c i ca. 20 min., eller til de er gyldne og sprøde.

Line-Sofie, mig og Anna i køkkenet imens maden bobler i ovnen...

Line-Sofie, mig og Anna i køkkenet imens maden bobler i ovnen…

Det skal du bruge til fyldet (til 4-6 personer):

1 dåse asparges

2 store økologiske kyllingefileter

5 store gulerødder

1 bundt forårsløg

25 g smør

1,5 spsk kartoffelmel

0,5 dl hønsefond

1 dl fløde

salt og peber

1 citron

Urter (koriander, persille, estragon…)

Sådan laver du saucen:

Først dampede jeg kyllingefileterne i ovnen på fuld damp (100 c i ca. et kvarter), på dampfunktionen. Gram ovnen har så mange indstillinger, og det er nemt at finde rundt i de forskellige, og tilberede kødet sådan, at det smager som noget du har fået på en gourmetrestaurant. Jeg lyver sgu ikke når jeg siger, at jeg også var helt blown away over hvor saftige og søde vores pærer blev i triflien, efter at vi havde dampet dem. Når man først er gået damp – så går man aldrig tilbage 😉 Kyllingen til saucen her blev pga dampen super saftig, og slet ikke tør, som den ofte gør, hvis man smider sådan et par lårbasse-fileter i ovnen. Gram ovnen er totalt idiotsikret, og jeg har ikke én gang prøvet at lave noget mad der ikke smagte virkelig godt, og ikke var tilberedt helt perfekt, efter jeg har fået installeret fætteren i min Sydhavnshytte. Mor er mej’t mej’t gla’ ved den 😉

Har du ikke en dampovn fra Gram (endnu 😉 ), foreslår jeg dig at du koger dine kyllingefileter i en gryde med vand i ca. 10-12 min. til de er gennemkogt.

Herefter smelter du smørret i en gryde og rører 1,5-2 spsk  (kartoffel- eller andet ) mel i. Så tilsætter du hønsefond – bare lidt ad gangen, til du har en tyk og opbagt hvid sauce. Lad saucen koge helt igennem i et minuts tid, ellers forsvinder melsmagen ikke. Herefter tilsætter du fløden, smager saucen til med salt, peber og lidt citronsaft.

Kyllingen er nu klar og dampet. Den skæres/rives i mindre tern eller stykker. Den tilsættes saucen, sammen med små hakkede gulerødder, forårsløg, asparges og ærter. Lad det varme helt igennem.

Herefter hælder du fyldet i dine LCHF-glutenfrie tarteletskåle, og åbner en god flaske hvidvin, vipper hovedet 90 grader tilbage og hygger dig 😉

4a1a0b1e-71d7-4f59-88de-8a1b5c397c27

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den mest effektive slankekur - Sydhavnsmor.dk