May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Forældre i de glade 80’ere

Annette og Pia (til venstre) er begge pædagoger. De gik sammen på seminariet for 40 år siden og har i 12 år boet sammen i et kollektiv. Annette er mormor og farmor til seks biologiske og sammenbragte børnebørn – og Pia er mormor til to dejlige drenge.

Annemarie (til højre) er min mor – og mormor til min datter og søn. Og så er hun også veninde gennem mange år til Annette og Pia. 

forældreideglade80ere

Her fortæller de om deres syn på vor tids måde at opdrage på vs. dengang deres børn var små i de glade kollektiv-80’ere.

Annette og Pia:

I medierne læser man mange udtalelser om nutidens forældre, som vi bliver påvirkede af. Samtidig ser vi børnefamilier omkring os, der ikke matcher disse ofte meget firkantede synspunkter om de unge familier.

Vi synes, det er svært ikke at generalisere.

Vi har haft utrolig megen sjov ved at gå ned af memory lane og trække paralleller til i dag.

Hvor ser I den største forandring i måden vi opdrager vores børn på i dag ift. i 80’erne, hvor I havde små børn?

Annette og Pia:

Da vores børn var små, boede vi i kollektiv. Denne boform gjorde, at der var flere voksne i barnets indercirkel,  flere omsorgspersoner. Det gjorde bl.a. den såkaldte ”ulvetime” nemmere, fordi nogle voksne lavede mad og andre kunne være sammen med børnene. De voksne havde flere andre voksne at relatere sig til.

Der var flere til at tage over, når man som forældre blev irriteret eller bare havde brug for en pause.

Vi kan kun anbefale unge familier denne boform.

Samfundet pressede ikke så meget på dengang i forhold til holdninger omkring børneopdragelse. Nok fordi vi ikke havde alle de sociale medier og internettet.

Nu er der meget information at hente og forholde sig til; sukkerpolitik , hvad må barnet spise, skal barnet sove alene eller i forældrenes seng, hvor mange timer skal barnet sove, rammesætning og opdragelse. Det kan give en usikkerhed hos unge forældre.

Selv om vi begge er uddannede pædagoger, eller måske derfor, havde vi et rimeligt afslappet forhold til de fleste af disse emner.

Vores holdnings forskelle med vores forældre var: Skal jeg tage mit barn op når det græder, eller som vores forældregeneration mente: Gråd udvikler lungerne!! Børn skal ses, og ikke høres, var også en af dens generation holdninger.

Vi havde også modstand på de 3 R’er – ro, regelmæssighed og renlighed. Vi mente ikke, det matchede vores mere farverige tanker om børneopdragelse. Det var vigtigere at vi fulgte barnets individuelle rytme og personlighed. I hvert fald så længe, det passede ind i vores egne planer.

Annemarie: 

I 80’erne arbejdede nogle forældre også lange dage, mens andre var mindre aktive på arbejdsmarkedet. Begrebet karriere var ikke så fremtrædende som i dag. Mange uden arbejde var med i foreninger og/eller udforskede alternative livsformer. Flere børn end i dag voksede op i kollektiver. Det skyldtes dels ideologi men også økonomi (billigere boform). Børnene havde dermed flere børn end deres søskende omkring sig og flere voksne deltog i varierende grad i opdragelsen. Og så var der en generel opfattelse af, at institutionerne gav børnene en bedre udvikling end det hjemmet kunne tilbyde i dagtimerne. Set i bakspejlet var dette næppe en sandhed, selvom institutionerne havde langt bedre normeringer dengang. Men allerede dengang startede demonstrationer mod nedskæringer i institutionerne.

Børn i 80’erne var forskellige ligesom børn i dag. Den ene af mine døtre var B-menneske fra fødslen af, mens lillesøster var mere A. Vi gav dem derfor ulige putte- og ståoptider – fordi vores egen tid kunne tillade det. Vi gik nok lidt mindre op i alle de tre traditionelle ‘R’ (ro, regelmæssighed og renlighed) end jeg synes vi ser blandt dagens forældre. Nok også fordi de tre ‘R’ for os repræsenterede vores forældregenerations mere strømlinjede livsform end den vi selv ønskede at føre. I dag er disse dyder taget frem igen  – måske til mange børns og voksnes fordel. De hjælper med at sætte rammer som passer til forældrenes arbejdsliv, hvilket styrer mange forældres hverdag. Det kan man kalde strikse rammer, men som har grobund i nødvendighed. Jeg bilder mig ind at vores børns oplevelser var mere mangfoldige end i dag, selvom jeg ikke tror, at det altid var skægt for børn at skulle deltage i møder og koncerter, ofte i røgfyldte lokaler.

Tror I, at det er mere, mindre eller ligeså stressende at være forældre i dag ift. 80’erne?

Annemarie:

Jeg tror det er mere stressende i dag. Udover at skulle have det perfekte job, skal man også se knaldgodt ud, have sunde fritidsinteresser, være med i forældrebestyrelsen, aflevere sent og hente tidligt i institutionen, lave al mad fra bunden af og samtidig have god tid af høj kvalitet sammen med børnene. Det giver et højt tempo.

Pia og Annette:

Vi er enige. Helt klart mere stressende. Der er mange flere udefrakommende forventninger og krav til forældre.

Vi havde ikke Ipads, computer osv., som er tidsrøvere og trækker nærværet hen til maskinerne og væk fra børnene.

Informationsniveauet nu er højt, der er hele tiden noget at forholde sig til og leve op til. Mad, påklædning, motion, opdragelse osv. osv. Hvad er perfekt?

Opdateringer, mails og Facebook lokker. Arbejdspladsen der kræver , at man er “på” også i fritid og i ferier. Vi havde en fastnet telefon og to programmer på tv.

Kravene på arbejdsmarkedet er vokset betydeligt. Stress niveauet i samfundet er generelt steget. De individuelle ambitioner er vokset. Der er fart på i de små familier.

Kan I se en positiv eller negativ pædagogisk udvikling i institutionerne fra dengang og til nu?

Annette og Pia: 

Pædagogerne har travlt i dag. Der forlanges meget dokumentation i daginstitutionerne – man kan spørge til glæde for hvem.

Samtidig er det positive med dokumentation, at det har bevirket en større faglighed i daginstitutionerne. Pædagogikken er mere relations orienteret nu end tidligere.

Vi har stadig kampen om bedre normeringer, der bare er ikke nogen, der kæmper mere. Vi har deltaget i ret mange demonstrationer for bedre normeringer – for 40 år tilbage.

Annemarie:

En negativ udvikling, desværre. Der er færre hænder og mere papirarbejde. Til trods for hårdtarbejdende, opfindsomme og udviklingsorienterede pædagoger og medhjælpere, ser vi, at det tit drejer sig om at få dagen i institutionen til at glide uden problemer. Pædagogisk udvikling er luksus. Normeringerne er katastrofale og forældrene er mindre trygge end tidligere.

Hvad syntes I om ”karriere ræset” som mange forældre kører i dag, hvor ungerne bliver leveret i institutionen tidlig morgen, hentet sent og måske er mere sammen med pædagogerne og bedsteforældrene end deres egne forældre?

Annette og Pia:

Da vi startede på arbejdsmarkedet blev arbejdstiden reduceret fra 40 timer til 37 timer ugentligt. Barsel var tre måneder. Vi var også underlagt et tidspres. Ville gerne hente tidligt og aflevere sent, ligesom forældre ønsker det i dag. Vi brugte også bedsteforældrene, så institutionstiden kunne forkortes for børnene.

Det ”gode” liv med mange materielle goder, eksempelvis dyr bolig, var vi ikke så fokuseret på. Vi købte meget på loppemarked og arvede børnetøj fra hinanden. Købte brugte møbler….. datidens svar på Montana var reolsystemet, lavet af ølkasser.

I medierne bliver nutidens forældre ofte skudt i skoene at de stræber efter det “perfekte” liv. Heldigvis ser vi forældre, der rigtig gerne vil deres børn, prioriterer deres børn. Forældre der er dygtige, bevidste, reflekterende. Mere reflekterende end vi var.

Annemarie:

I 80’erne gik vi på arbejde og boede (oftest) billigere. I dag plejer man sin karriere og etablerer sig materielt hurtigere og i egen bolig. Jeg tror, de allerfleste forældre i dag ikke ser store muligheder for at vælge det hurtige tempo fra. I hvert fald ikke hvis de skal betale husleje i byområderne. Flytter de, går deres netværk tabt og jobs hænger ikke på træer. Som bedstemor prøver jeg at hjælpe til. En gave som binder familien sammen. Men alle har ikke denne mulighed. Det er ingen tvivl om, at vi må arbejde på at ændre samfundsindretningen til fordel for et mere harmonisk og sammenhængende liv, så næste generation har lyst og energi til at skabe en god verden.

Tre ord der beskriver min generations forældrerolle?

Annemarie:

Kærlighed, tidsafhængighed og ambitioner.

Pia og Annette:

Kærlighed, stor glæde over familien og stressende krævende arbejdspladser.

Har I nogle gode råd til forældre i dag, så hverdagen kan blive nemmere? Hvad kan vi lære af jer?

Pia og Annette:

Gå ned i arbejdstid, hvis/når det er muligt. Vent med de meget krævende jobs og uddannelser til jeres børn er blevet større. I det store livsperspektiv er barndommen utrolig kort. Slap mere af. Nattøjs-fridage uden planer, er et hit for børn. Børn har godt af at kede sig. Få børnene passet ind imellem og nyd hinanden. Vælg jeres børnekampe med omhu. Vær anerkendende. Lad være med at skælde (meget) ud, selvom det kan være svært. Vær samtidig en autoritet. Lad være med at stille for mange spørgsmål til barnet. Husk at grine og lave sjov. Giv børnene en masse kys og nærvær. Husk at sige “pyt med det” og lær jeres børn det, de får også brug for det. Kniber det så ring efter mormor- haha 😉

Annemarie:

Husk at tage vare på kærligheden. Overvej om der er materielle ting, I kan undvære og om det er muligt at arbejde mindre/anderledes. Dvs. kan udgiftsniveauet sættes ned? Kig på om jeres nære netværk kan bruges bedre og lette/glæde jeres hverdag (naboer, venner, familie). Vælg én politisk sag som er vigtig for børnefamilier at arbejde for og forfølg den i et overkommeligt omfang.

Hvad mener I derude, om den måde vi kører familielivet på i hverdagen? Bør vi prioritere at gå ned i tid og materielle goder eller fungerer det godt som det gør i dag?

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

 
 
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top