Tør jeg sige det højt?

Fødselsberetning #1 – en kompliceret graviditet og normal fødsel

Denne fortælling er af Karen på 25 år fra Solrød Strand. Hun beretter om hendes komplicerede graviditet, men ‘normale’ (hvad end normalt er) fødsel af sønnen Nohr. Dette er starten på en serie af fødselsberetninger på Sydhavnsmor.

Flere kvinder vil i den kommende tid fortælle om deres fødselsoplevelser. Forskellige slags fødsler. Ikke to fødsler er identiske, men forskellige som; en “normal” hospitals-fødsel, en hjemmefødsel, et akut kejsersnit, et planlagt kejsersnit, for tidlige fødsler mm.

Her sparker Karen fødselsberetningerne igang!

karenfødsel

Er jeg ved at abortere?

Selve min graviditet var ikke helt uproblematisk, men det var nok mest for mig, at den var kompliceret – ikke for min lille dreng i maven.

Jeg startede ret tidligt med at pletbløde, faktisk var jeg ikke længere end 5-6 uger henne. Den ene aften kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg var på besøg hos min mor på Fyn, væk fra kæresten i tre uger, og ja – der gik det galt i mit hoved.

Var det en abort der var i gang? Vi ringede til vagtlægen, jeg kom til tjek og dagen efter skulle jeg møde op på Odense Universitets Hospital til en scanning.

Min kæreste skyndte sig til Odense fra Solrød hvor vi bor og her så vi første gang vores lille, millimeter lange søn. Heldigvis var det ikke en abort, men meget sarte slimhinder som fulgte mig et langt stykke af graviditeten og endte med at koste mange penge i scanninger.

Plukveer, da vandet gik – og for real veer 

Da tredje trimester meldte sin ankomst, meldte plukveerne også deres. De var hyppige og regelmæssige og tre uger inden jeg fødte, kom de med halvanden minuts mellemrum. Ingen forventede jeg gik overtid. Heldigvis. Jeg nåede uge 38+6.

Jeg havde lige drukket et stort glas vand inden jeg begav mig ind i seng. Jeg lagde mig, og så blev der ellers vådt. Kl. 00:05 gik vandet. Min første tanke var, at det var pinligt. Var jeg virkelig så utæt og gik det virkelig så hurtigt, at det vand jeg lige havde drukket allerede kom ud igen? Jeg skyndte mig ud på badeværelset, og da det gik op for mig at det var vandet der var gået, udbrød jeg: “Åh, åh, åååh”.

Vi ringede til hospitalet som man nu skal, og skulle ringe igen om morgenen hvis ikke veerne var kommet før. Veerne startede ca. kl. 3 om natten, men var slet ikke regelmæssige og der var lang tid mellem dem. Jeg huskede det de prædikede om til fødselsforberedelsen: Slap af! Så jeg lagde mig til at sove og hvordan jeg kunne det må I ikke spørge mig om!

Vi mødte op på Roskilde Hospital kl. 10 næste morgen. Jeg mindes, at jordmoderen sagde, at jeg var 1-2 cm åben, men stadig havde noget af livmoderhalsen tilbage. Vi fik derfor valget om vi ville over på fødegangen med det samme, da veerne var af fin styrke eller om vi lige ville spise først. Trods veer var jeg sulten så vi gik ned og fik fritter og dér skal jeg love for at veerne startede!

Folk kiggede underligt på mig og mødre hviskede til deres børn at “hun skal snart have sin baby”. Kl. 12 mødte vi op på fødegangen og der stoppede veerne så småt igen. Veerne fik vist præstationsangst, så efter halvanden times tid valgte de på fødegangen at give mig vedrop. Desværre! Det blev sat alt for højt, og inden maskinen nåede at blive tændt, begyndte mine egne veer. Måske var det psykisk, men for pokker smerterne var næsten ikke til at holde ud! De fik heldigvis skruet lidt ned og jeg fik lattergas. Guds opfindelse! Masken var samlet forkert, så jeg kunne ikke puste tilbage i masken, hvilket medførte at både jeg, min kæreste og jordemoderen var fulde af lattergas, så der blev grint en del inde på stuen. Masken blev ordnet, jeg fik mere lattergas og min appetit voksede. Jeg bad om en nummer 56 fra Pizza King i Odense – en calzone med spaghetti. Jeg er stadig den dag i dag, helt uforstående over at min kæreste ikke ringede til min mor og fik bragt en over til mig i stedet for selv at hente den.

Selve fødslen

Klokken nærmede sig 15:30, og der var snart vagtskifte. Øv! Jeg havde en ung, frisk jordemoder som havde sat sig ind i alle mine ønsker og bekymringer. Hun trak den til 15:45, men jeg var kun knap 3 cm åben, så hun lod en gammel krage af en jordemoder tage over.

Jeg lå kort tid alene og der tog veerne virkelig til. Det var et rent mareridt og jeg bad bare til, at de ville hive mig på operationsbordet og få det overstået, med det samme! Jeg havde vestorm – igen!

Pludselig, omkring kl. 16:30 fik jeg pressetrang. Den gamle krage troede ikke helt på mig, da jeg en halv time forinden kun – og stadig – var 3 cm åben. Hun tjekkede mig alligevel igen igen og således åbnede jeg (hun) mig til 9-10 cm. Jordmoderen var slet ikke klar og bad mig puste lidt igennem veerne, så hun lige kunne få tingene parat. Et par presse veer senere, d. 3. juni kl. 16:56 kom min perfekte søn, Nohr til verden.

3760 gram og 53 cm lang.

Følg Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tør jeg sige det højt?