SYDHAVNSMOR - SVEDIG SØNDAGS SHOPPER

Et gummistøvle-problem er løst med fine navnemærker :)

 

navnelap

Sponsoreret 

image

Da jeg i onsdags skulle hente Uma og Sofus fra institution, var Sofus ene gummistøvle væk, og det pis’ øs regnede! Jeg har i de sidste tre år, siden Uma startede i vuggestue, brugt rigtigt mange penge på gummistøvler, regntøj, sutsko, handsker mm. Midt i institutions-kaos’et mistes der hurtigt og nemt bunkevis af tøj og sko. Derfor beder pædagogerne også os forældre om at skrive navn i alt der kan tagges navn på og i. Jeg har brugt lange aftener på, at sidde med tuschen i tøjet, men efter få vaske har arbejdet været forgæves. Identiketter.dk laver de fineste strygefrie navnemærker, man nemt kan smide i nakken på ungernes tøj, gummistøvler, madkasser – whatever. I tøjet skal de klistres på en vaskeanvisning eller på tøjmærket, for at undgå, at vandet trænger ind gennem tøjfibrene og ødelægger limens klæbende funktion, men efter 24 timer kan tøjet vaskes og så bliver mærkerne siddende. Jeg fik en bunke navnemærker både med strygefunktion – og en bunke uden, tilsendt i slutningen af sidste uge og sad efter job/institutionen og hyggede mig sammen med Sofus og Uma, med at klistre mærkerne på deres tøj og fodtøj. Det tog ingen tid, at gøre deres tøj identificerbart, hvilket (forhåbentligt) helt sikkert gør, at vi slipper for at købe gummistøvler flere gange årligt pga. en manglende gummistøvle, da alt glemt uden navn i, bliver kylet ud af pædagogerne efterhånden. Så er der lige pludselig råd til maaaange flere is, og det er jeg nu ret sikker på, vil hitte hos barylerne 😉

Navnemærkerne kan laves efter eget ønske med navn og fx telefonnummer, men også med forskellige (Disney mm.) motiver og farver. Uma valgte at hendes strygemærker skulle være med et lille slot på (hun elsker jo Elsa!) – og at Sofus skulle have en båd, fordi at deres far er sejlmager og fordi “vi har en båd”. Kaptajn Sofus på 22 måneder sagde ikke meget andet end biiiiil, imens jeg havde svært ved at vælge mellem alle de pæne farver og skrifttyper til de strygefrie Identiketter. Jeg endte med at få trykt dem uden motiv på de strygefrie navnelapper, med pangfarver, så børnene selv vil kunne genkende lapperne – og tilføjede også deres efternavn, da alle børn (på Vesterbro) nutildags åbenbart hedder Uma og Sofus.

Så nu er det forhåbentlig slut med at drøne forvildet rundt hver eftermiddag efter én manglende gummistøvle – for nu er der sgu ingen tvivl om, hvem ejermændene er. Mine børns navne er nu tagget i – og på ALT 😉

PS: Gummistøvlen er endnu ikke dukket op, og da jeg dagen efter skulle lede efter den anden, var dén også væk. Skal måske snart snuppe en af de dér berømte ‘mor-røven i vejret’ – ture i glemmekassen derovre. Så finder jeg måske også de seks andre forsvundne single-røjsere, vi i tidernes morgen har mistet. Om ikke andet kan det jo være, at jeg kan matche nogle single-par op, så de ikke skal ligge dér helt alene 😉 Røjserne på billedet er Umas (liiidt for store) arve-aflagte. Det er sgu hårdt, at være lillebroren 😉

image

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SYDHAVNSMOR - SVEDIG SØNDAGS SHOPPER