May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Er man Yoga, CrossFit – eller sofa-typen? – sydhavnsmor.dk

Sponsoreret

img_0577

Vil jeg noget, så gør jeg det. I hvert fald én gang og så ser vi lige hvordan det kører derefter 😉 Yoga har jeg længe været meget interesseret i fordi jeg ved det er skide godt for kroppen, at man kan bygge ret mange muskler op (slapssvansen har brug for nogle), og fordi det lyder herre smart at sige at man er sådan en type der dyrker yoga 😉 Jeg er gået all in og fået fuldt outfit til min kommende yogatræning, og jeg synes jeg ser bedre ud end Even, Noora og William fra SKAM tilsammen, når jeg presser mig ned i mine nye yogatights + bluse – og cool-ass træningssko, og ligger der på min lilla yogamåtte og sveder til en hjemmevideo. Dét der irriterer mig lidt er egentlig bare at min krop ikke automatik laver øvelserne i mit smarte outfit fra Ellos‘ Yoga serie “Sence of karma“. Jeg tror på det. At jeg skal nå dertil hvor jeg helt af mig selv står og går i hundestilling, hilser morgensolen og alt det der. Der ER noget der trækker!

Min søster har i flere år dyrket CrossFit flere gange om ugen. Da hun startede synes jeg hun var psykopat og var sikker på, at hun kunne falde død om på stedet, fordi det var hamrende usundt at presse sig selv så meget. Pigen er en pind på 52-53 kg, der bærer rundt på traktordæk og alt muligt andet sygt (!!!). Jeg er ved at vænne mig til at det åbenbart er dét der hitter indenfor træning, og at nogen faktisk kan synes det er SJOVT??? at smadre sig selv helt igennem, svede mere end Volborg gjorde under armene, og synes det sådan ligefrem er lækkert at vælte om på et stengulv, stendød efter en time i en stinkende slagterhal. Jeg forstår det ikke helt, og så alligevel… går jeg og tænker – er DÉT mig? For jeg har ligesom aldrig rigtig fundet ud af HVAD der er mig, sådan indenfor sportsverdenen. Men nej… Jeg synes jo det er pænt hårdt bare at rejse mig fra sofaen for at hente choko-mandler i køkkenskuffen. Siden efteråret har jeg været medlem af en løbeklub her i Sydhavnen. Jeg har ikke været med de sidste par måneder pga. min mands arbejdstider (det er i hvert fald det jeg siger ude i byen), og SKAL med næste gang jeg får muligheden, for selvom jeg ikke ligefrem står og tripper i mine løbesko, for at komme udendørs, i den bindende kulde – og i mørket, så synes jeg altid at det er topfedt at være med i det sociale lag, hvor vi bakker hinanden op, og får brændt nogle marcipangrise af, imens vi griner. Jeg lærte jo at løbe i et stræk (i eget slowmotion tempo, vel at mærke) i sommerferien, da jeg varmede op til dette løb – og jeg var mere end pærestolt, mand! 😉 MIG (!!!) løbende længere end efter bussen, uden at få sidestik og crave cola, og kunne lide det? Dét havde jeg og andre sgu ikke troet. Men jeg gjorde det, og jeg vil så gerne blive ved… men jeg vil også gerne bygge nogle små Arnold-arme op, så jeg kan løfte mine max 20 kilos unger, uden at få krampe i mine blevrende mormor-arme, og derfor vender jeg her tilbage til udgangspunktet: ER DET YOGA (ja, ik?) ELLER CROSSFIT MUTTER-MAY SKAL GÅ EFTER? Eller må jeg bare erkende at jeg simpelthen bare er sofa-typen? Smid hjertens gerne jeres egne erfaringer min vej, så gir’ jeg kys, krammere og kærlighed når vi forhåbentlig ses.

Når nu jeg (nok) snart skal til at være sådan en rigtig yoga-type, synes jeg godt at jeg må baldre lidt ekstra bananer af på noget (mere) sportstøj, og er desuden faldet for nedenstående:

YOGATOP:

yogatop

YOGATRØJE:

yogatroeje

YOGABODY: 

yogabody

Og hvis I også synes sådan noget yoga dér er spændende, og at man ser godt ud i sådan noget tøj, så tjek lige det her ud. Mit eget kluns på billedet er denne top, disse yogatights og disse (løbe)sko. Virkelig behageligt og ikke mindst pænt, synes jeg. Og det er jo en ligeså stor del af det der trænings-noget, at man ser skide godt ud imens, har jeg ligesom forstået på det hele? 😉

Del på Facebook

13 kommentarer til “Er man Yoga, CrossFit – eller sofa-typen? – sydhavnsmor.dk”

  1. Hejsa… Kender godt følelsen af at man ‘bør’ gøre noget, da man ofte er utilfreds med et eller andet punkt på kroppen. Ikke nemt at brokke sig hvis man bare ligger på sofaen og ikke forsøger at gøre noget. Jeg træner hjemme 15-25 minutter og dét virker. Man behøver ikke bevæge sig udenfor i dårligt vejr, man skal ikke bruge lang tid på transport til og fra fitnesscenter osv. og træningerne er overskuelige og du kan selv vurdere hvor meget tid du har den enkelte dag. Du kan træne derhjemme i dit nye outfit eller i et par trusser og en top. Jeg optager træningen og ligger gratis træninger med mig på min blog. Så træner man sammen med mig realtime i sin stue. Hvis du vil tjekke dem ud, så sig til. Så ligger jeg et link ind til min blog.
    Der er både begynder og øvede træninger. Så der er noget for alle niveauer.

  2. Line Kristensen

    Søde May – du skal SÅ meget med til Cråsfit 😀 Det er virkelig sjovt og garanteret muller 😉 Har været der i over et år og har kun hamret i traktor dæk én gang 😉 Til gengæld er der god musik og højt humør og man presser sig selv og hinanden 😉 Og der er også Yoga/mobility hold der giver fleksibilitet, udholdenhed og ro i sindet 🙂 Det har jeg brugt en del her under speciale srivningen når hovedet trængte til lidt Sen 😉 Desværre er der ikke en boks i Sydhavnen, men på Vesterbro eller Valby 🙂 Kom Glad

  3. Du skal dyrke den form for motion, DU finder sjovest! Det andet holder ikke i længden, du blir træt af det, dropper det måske. Vælg det, du har mest lyst til – yoga gør også stærk og gir flot krop. Det er bare på en anden måde end tung styrketræning eller crossfit. Men det virker. Jeg har i nogle måneder trænet lidt anderledes med min personlige træner, end vi plejer (lang historie hvorfor), men det var ikke sjovt! Jeg kunne mærke det på mit humør. Nu er vi tilbage ved tunge løft og sjov og jeg nyder det så meget mere! Så gå efter det, der gør dig glad. Det vigtigste er, at du GØR noget – ud over sofaen 😉

  4. Reformer! Effektiv træning hvor man ligger ned det meste af tiden. Lige noget for en hardcore sofatype som mig.

  5. Vivi Kjær Ballhausen

    Jeg er startet til fodbold på et mor-hold (jeg er så lige den eneste mormor) sammen med min datter. Det er virkelig sjovt!! Og så kan du jo tage din mor med;-)

    1. Ej hvor er du SEJ Vivi! Sådan! Det lyder virkelig sjovt – ha ha jeg gad godt se min mor (og mig;)) spille fodbold. Jeg er jo nærmest bange gor en bold og er altid blevet valgt sidst i skolen til alt med bold 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Familie
Sydhavnsmor

15 minutes of Julemand

Må børn tro på julemanden? I går hold vi pre-jul på Sluseholmen, hos mine forældre. Fordi den 24 skal vi nemlig mod syd-vest og fejre

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top