May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

En kærlighedshistorie fra Føtex

Ida på 25 år fortæller her om dengang for 7 år siden, hvor hun mødte sin kæreste David, med rødmende kinder og spidse sko. I Føtex…

idakærlighed

Man siger, at prinsen på den hvide hest dukker op, når man mindst venter det. Dén må jeg tilslutte mig!

Jeg mødte min kæreste på vores daværende arbejdsplads. Vi arbejdede begge i Føtex. Jeg som kasseassistent og han som salgsleder i kolonialen. Første gang jeg fik øje på ham, var en aften hvor jeg havde brug for hjælp til en stregkode på Haribos miniposer. Han kom pænt op med en enkelt pose, som jeg skulle scanne og gange op. Imens han stod der foran mig, tænkte jeg bare ”holy moly, please lad vær’ med at rødme”, for han var altså lidt af en steg i min optik. Vi fik klaret problemet, hvorefter han gik tilbage til sin afdeling og jeg sendte kunden pænt hjem, med hans Haribo-poser.

Efter denne episode begyndte han at handle mere og mere i de kasser jeg sad i. Hver gang forsøgte jeg at fremstå cool og fattet, alt imens jeg prøvede at lure af, hvor gammel han var. Jeg var overbevist om at han var en del ældre end mig, da han både handlede ind til en hund, gik i pæne spidse sko og nystrøgede skjorter, selvom han havde arbejdet i 7-8 timer.

En dag poppede der en venneanmodning op på min Facebook. Først vidste jeg ikke hvem det var, men jeg klikkede straks ind på profilen for at se nærmere. Jeg kendte på daværende tidspunkt ikke hans navn, men da jeg så profilbilledet var jeg ikke i tvivl. Det var jo ham den lækre fra Føtex! Jeg accepterede hans anmodning og et par dage efter fik jeg en privat besked:

“Hejsa, nu fik jeg endelig taget mig sammen, til at skrive til dig.

Efter jeg så dig igen idag, tænkte jeg, at nu måtte det være. Synes du ser kanon sød ud og jeg tænkte på, om du måske havde lyst til at finde ud af noget?”

Vi udvekslede telefonnumre og han inviterede mig på date. Daten kunne først lade sig gøre, efter jeg kom hjem fra en studietur, så der gik lidt tid. For at det ikke skal være løgn, var min mor taget i Føtex for at udspionere. Hun tænkte sit, da hun så de spidse sko han rendte rundt i på job. Heldigvis var hun oppe og lure ad flere omgange. En dag kom hun hjem og berettede om, hvor venlig og hjælpsom han havde været, over for en ældre dame.

Anyways, vi kom på date, hvor vi var en tur i biffen. Den startede skide godt ud, med at vi begge var lidt sent på den. Vi skulle mødes på Frihedens station i Hvidovre, men stødte på hinanden i lyskrydset 5 min. efter vi skulle have mødtes. Snakken gik lystigt, og der var ikke et stille øjeblik. Udover i biografen selvfølgelig 😉 Inden vi tog toget hjem igen, gik vi hånd i hånd rundt på Fisketorvet og kiggede på de lukkede butikker, imens vi snakkede løs. På Dybbølsbro station trak mig ind til sig og gav mig et helt fantastisk første kys! Inde i toget opstod det mest akavede og sjove øjeblik, nogensinde. Vi fandt ud af at vi begge havde og har spillet badminton. Han for HBC og jeg for HB2000 (rivaler!!! 😉 ). Jeg nævnte, at jeg kendte en der hed Jeppe, som også spillede i HBC. Det gjorde han også. Vi snakkede om løst og fast indtil vi fandt ud af, at den Jeppe vi længe havde snakket om, ikke var den samme! Behøver jeg at sige, at der blev komplet stilhed for et kort sekund? Indtil vi begge skreg af grin, over at vi havde siddet i ca. 10 minutter og snakket om to forskellige personer.

Dagene gik og vi skrev og ringede konstant sammen. Bortset fra, når der lige skulle tøsesladres, med mine veninder om ham 😉 Jeg havde udtrykt overfor ham, at jeg gerne ville lære ham bedre at kende, og at vi skulle tage det stille og roligt, men men men morale er godt – og dobbeltmorale er dobbelt så godt! Kun en måned efter, at han havde skrevet den første besked til mig, spurgte jeg ham en aften – meget svedig, efter et klubmesterskab, om han ikke ville være min kæreste. Selvfølgelig ville han det 🙂

Efterfølgende fandt jeg ud af, at han havde udspurgt en fælles kollega om mig, indtil hun en dag havde sagt, at han altså liiige måtte mande sig op og skrive til mig. Det skylder jeg hende en stor tak for 😉 

For i dag, næsten syv år senere, er vi stadig sammen. Ham som butikschef i Fakta og jeg som medhjælper i en daginstitution. Sammen har vi en hund, fælles lejlighed, bil og økonomi . Og nååårh ja –  for nyligt, satte han den smukkeste ring på min finger. Så vi skal GIFTES!!!! 🙂 

idakærlighed2

Læs også “Nu går jeg fandme ned og scorer ham David fra parallelklassen” og “Sexet bytur, kebab og Dizzy Mizz Lizzy – en kærlighedshistorie” 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Bolig
Sydhavnsmor

Mit SYDHAVNShjem

I dette indlæg viser jeg en lille bid af mit SYDHAVNShjem. Maleriet på billedet herover har min far, Ole malet. Det er vel næsten tre meter

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top