Fødselsberetning #3 - Akut kejsersnit fem uger før termin

En af de bedste dage i mit liv: Mit low-key havnebryllup!

 

bryllup1

Før jeg mødte Martin, havde jeg ikke rigtig skænket det en tanke, om jeg en dag skulle giftes eller ej. Jeg har altid voldelsket bryllupper og festerne, der hører til. Jeg synes, at det er mega fint og dejligt, at folk vil forenes i kærlighedens tegn ved at blive gift med hinanden. Men om jeg selv kunne forestille mig at stå der overfor et andet menneske og sige ‘JA’, sådan for altid, var egentlig lidt far out for mit vedkommende. Indtil vi fik Uma.

Knap så romantisk sagt, I know, men sådan havde vi det begge. Vi havde ingen store drømme om at blive gift, selvom vi håbede på og stadig gør, at vi skal være sammen. Altid.

Jeg har mange veninder, der har brugt hele deres børneopsparing, huslejen (!) og et ornli’ lån til at kaste penge efter en stor Sex and the City-brudekjole, pagne, hammer fin mad og fri bar og så bare siddet resten af året og kastet havregrød indenbords. Det har aldrig været mig. Jeg spiser alligevel havregrød nogle dage (fordi jeg er mere eller mindre altid er på røven) og er altid med på at danse på bordene, holde fester og klæde mig ud i kjoler. Men ikke for en hver pris. Så hellere fyre godt op for en rejse rundt Jorden eller ja – undgå det der lån og leve livet lidt sjovere i hverdagen.

Derfor blev vores relativt hurtigt arrangerede bryllup, som var planlagt ca. en måneds tid før afholdelse, også simple og low-key-agtigt.

Vi valgte alligevel the big “YES”, fordi vi havde fået Uma, og det juridisk set var meget billigere og smartere lige at kradse nogle underskrifter ned på rådhuset fremfor at gå til advokat. På den måde sikrede vi hinanden, hvis uheldet skulle være ude for en af os en dag.

Og hold nu magle, hvor var det en skide god ide, vi fik lige dér! For er I så færdige, hvor var jeg (ny)forelsket og hamrende lykkelig den dag i sommeren 2012, da vores datter var 3 1/2 måned gammel.

Vi havde inviteret vores nærmeste familie og et par tætte venner. Intet andet. Vi ville ikke gøre the big shit out of it, selvom vi nu faktisk gjorde det. Blev gift.

Dagen startede, som den altid gjorde. Ret så tidligt, med en nyfødt; amme, amme, amme, “Hvad skal jeg tage på?”, “Ej der kom altså neglelak på skoene. Ikke på mine tånegle, arh, fandens, hvor irriterende. Vi skal være på rådhuset om 10 minutter!!!” Det skal samtidig lige siges, at vi boede to minutters gang fra Københavns Rådhus, hvor vielsen fandt sted. Mine veninder, Anna, Nanna og Mathilde plus min søster Linn fløj mere eller mindre alle direkte ind fra Roskilde Festival for at være vidner og deltage i løjerne efterfølgende. Pigerne lynede kjolen op for mig, fik givet mig neglelak på neglene, Mathilde gav mig Zarah Voigt-øreringe i bryllupsgave, som jeg kastede i ørene og kom også i sidste minut med den fineste brudebuket – uden at ane hvad jeg skulle have på. Og buketten passede bare skide godt til min gule kjole. Jep – jeg var ikke marengsbrud. Alt var endelig fedt, og vi spurtede afsted mod rådhuset, da klokkerne ringede. Løb op af trapperne efter at have lyn-parkeret babyen hos sin farmor og min dejlige yngste fætter Jonas fra Norge.

Vi skulle giftes! NU!!!! Shiiiit, hvor vildt! Ham der den flotte og søde, jeg mødte i byen 4,5 år forinden, havde sgu sagt, at han ville have MIG!

Kort efter var vi viet, havde fået taget nogle billeder, tudet og gået ud af dørene på rådhuset. Her stod alle gæsterne samlet til champagne, som min mor og far så fint havde sørget for. NØJ, det var vildt! At være gift. Faktisk noget jeg virkelig vil anbefale alle, der får muligheden 😉

I flade sandaler, efterfødsels-topmave og med happyface gik jeg, min MAND(!) og selskabet mod havnebusserne ved Den Sorte Diamant og sejlede til Sydhavnen. Sydhavnen trak åbenbart allerede dengang 😉

bryllup2

(Foto: øverst til venstre er jeg sammen med onkel Terje fra Norge. Nedenunder til højre er grillmestrene – min far og Terje)

Vi skulle holde festen i en bådklub på havnen. Først fik vi serveret udbragt smørrebrød fra et sted i Nyhavn, og til aftensmad grillede vi i den helt store stil. Nede på havnekanten vendte onkel Terje og Daddy O. (min farmand Ole) store fede bøffer, pøller og alt, hvad der ellers hører sig til den store BBQ. Min mor og jeg havde lavet en fandens masse lækkert tilbehør og alle blev mætte. Og nogle blev fulde.

salatbryllup

bryllupkage

Bryllupskagen havde min mega seje veninde Nanna stået for. Hun havde til min 25 års fødselsdag med 100 spisende gæster (yes, I like it big too(!)) lavet mega kagebord, som hun kom med i flyttekasser i en taxa dengang. Denne gang havde Nanna lavet de islandske bryllupslagkager på forhånd. For hun kom direkte fra Roskilde Festival, med et lynsmut forbi hendes lejlighed og et supermarked for at købe friske bær. HERRE lækker bryllupskage som jeg bliver nødt til at dele opskriften på en dag snart, for ingen skal snydes for den kagedrøm!

Festen fortsatte med dans til diverse oldschool-numre, mens Uma lå i et hjørne af lokalet og sov sødt til bassen, der hamrede løs. Henad morgenstunden tog min altid friske norske fætter i byen sammen med min svigerinde, og vi andre tog hjem og sov den ud. Der er jo altid en dag i morgen. En tidlig en af slagsen, når man har en relativt nyfødt, som Uma var på det tidspunkt.

bryllup3

Taler var der. Kys. Kærlighed og masser af dejlige mennesker. Lige som vi ønskede. Skulle jeg giftes igen (selvfølgelig med Martin) ville jeg gøre det samme – holde det småt og simpelt, men alligevel fint og fortryllende. Som vores bryllup var ifølge mig. Måske ville jeg liiiige snige et par ekstra venner med til gildet, for at brage den lidt ekstra igennem i de sene nattetimer 😉

En af de bedste dage i mit liv.

Hvordan var dit bryllup eller hvis du endnu har det til gode; Hvordan forestiller du dig, at det skal være? 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsberetning #3 - Akut kejsersnit fem uger før termin