April måneds mor jeg beundrer - Szhirley

DRIK DIG TIL ENERGI: INGEFÆR-CITRON SHOT!

Yes, det er blevet overordentlig populært at tylle sådan en lille frisk og syrlig fætter her ned dagligt, blandt rigtigt mange mennesker. Og nu er jeg også hoppet med på bølgen. Men det er der altså en god grund til, for den lille 4 cl. shot har den sidste uge skubbet godt gang i dagene. Ohøj, hvor det går efter en lynhurtig ingefær-citron shot! Man får mere eller mindre energi lige med det samme. Den er god og sund for kroppen – fra den kommer ind, til den kommer ud igen 😉

Det lyder måske tosset, men mine unger på 1 og 4 elsker den også. Virkelig meget! Så jeg tvivler på, at vores dosis holder længe endnu 😉

ingefærshot

ingefærshot1

ingefærshoti

Her er opskriften på en god portion du kan have stående i køleskabet i op til to uger og nyde godt af hver morgen, når du er løbet tør for tændstikker til at holde dine øjne åbne. Halver eventuelt mængden, hvis I ikke er 4 personer der skal bælle løs hver morgen:

200 g. økologisk ingefær

2 økologiske citroner

2 spsk økologisk agavesirup (kan undlades)

2 liter vand

Skræl ingefæren. Skær citronerne med skræl og ingefæren i skiver. Smid det det hele i en gryde, sammen med vand og sirup og lad det koge i 20 minutter. Lad det stå i gryden i køleskabet i 12 timer inden det hældes gennem en si, hvorefter alt ‘kødet’ hældes fra og saften kyles ned i løgnhalsen, i en 4 cl. shot. Drik en enkelt morgenshot om dagen og du er freeeesh!

DERFOR ER CITRON GODT FOR KROPPEN:

Citronvand hjælper din krop med at udskille affaldsstoffer.

Citroner er rige på C-vitamin – der er cirka 30-40 mg per citron – der er afgørende for et sundt og stærkt immunforsvar.

Din hud bliver pænere af citroner, fordi C-vitamin udskiller affaldsstoffer, hvilket resulterer i en flottere hud.

Dit fordøjelsessystem bliver forbedret når du bæller saften fra citroner.

C-vitamin øger din forbrænding og kan hjælpe dig med et vægttab.

Citron stabiliserer blodsukker.

Du får bedre ånde, når du skyller citronsaft ned i svælget.

DERFOR ER INGEFÆR GODT FOR KROPPEN:

Hvis du har ondt i musklerne, kan ingefær formindske det. Seriously! Tror vi på det? Ja, sgu!

Vidundermiddel, I’m just say’in! For ingefær kan også hjælpe på slidgigt, siges det!

Ingefær kan være med til at nedsætte blodsukkeret!

Har du fordøjelsesbesvær? Så hjælper ingefæren Gud-hjælpe-mig-også!

Er det dén tid på måneden? Auch! Ingefær kan reducere menstruationssmerter!

Ingefær kan også bekæmpe infektioner, og undersøgelser viser også, at ingefær har en positiv effekt på kræftpatienter. Hold nu magle, der er vist ingen grund til at udskyde produktionen af en god spand ingefær-citron shots nu, hva? 😉

Læs også “DIY – Ansigts – og bodyscrub på under et minut” og “Om hvordan jeg lynhurtigt tabte mine overflødige graviditetskilo”.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

  • Betina

    Jeg nyder også hver morgen et ingefær shot, men jeg sier ikke. Og jeg bruger kun 1 liter vand pr. 200 g. skrællet ingefær. Jeg blender det sammen med vandet, når det er kogt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg nyder også en ingefær shot hver morgen, men jeg sier ikke min. Jeg blender 200 g. skrællet kogt ingefær med 1 liter vand og saften fra 2 citroner. Skræl fra citronerne har jeg kogt sammen med ingefær i vandet. På den måde synes jeg, at jeg får det fulde udbytte af ingefærens gode egenskaber! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

April måneds mor jeg beundrer - Szhirley