Det bliver ikke vildere end dét – sydhavnsmor.dk

Jeg har sørget for ikke at kede mig i de sidste 34 år. Ingen oplevelser har skulle gå min næse forbi – jeg har ikke ville gå glip af noget som helst. Jeg ville (og vil) gerne med til det hele – opleve, have det sjovt og være social. Har nogen spurgt mig om vi skulle rejse, har jeg sagt ja – også selvom økonomien måske ikke lige tillod det, og få gange har jeg takket nej til et glas vin, en bytur eller en videoaften sammen med vennerne. Altså før jeg fik børn 😉 Jeg synes jeg har suget en masse gode oplevelser til mig, og aldrig ligget på den lade side når det gjaldt oplevelser – kun når det gjaldt motion 😉 Alligevel er der to særlige begivenheder i mit liv – for uden denne og denne, som har været de ypperste højdepunkter, som INTET spænding eller oplevelser kan slå – nogensinde! Og det er selvfølgelig mine første møder med Uma og Sofus, i 2012 og 2014.

Dét at tage beslutningen om at lave nogle børn med det menneske man elsker så højt, at man slet ikke fatter at det er virkelighed, at personen også har valgt at DU(!) skal være mor til hans børn – dét er sgu stort! Og spændende. Når man så ser stregerne på testen, kører det både rundt i maven – og hovedet på én – (forhåbentlig) af lykke, men sgu’tte også af en uvirkelig fornemmelse. Man render jo rundt med et mikroskopisk – og ægte menneske inde i sin mave! Som tidligere kun havde været udstoppet med for mange pizzaslizes, cola og rødvin. Når maven så vokser og man pludselig mærker at noget bakser rundt indeni den, tar’ spændingen for alvor fat! Og når man så nærmer sig terminen og ved at der kun er få uger – eller dage til man står med sit barn i armene, fatter man ikke en skid! Når man så har presset den vandmelon ud af numsen (læs her 😉 ), er det det mest naturlige i hele verden, og barnet kunne slet, slet ikke have set anderledes ud, eller været en anden. Dét øjeblik hvor man møder sit barn for første gang – og når man optil ligger der og er ved at dø af smerte, med sin krop der kæmper for at få den kæmpe klump ud af det bette underliv (fatter stadig ikke at det KAN lade sig gøre!), ja, dér starter der bogstaveligt talt et nyt liv. Ikke kun for baby, men i den grad også for forældrene (og søskende!). Og Wow, det er altså vildt!

Det er så vildt at nogen af os gør det igen – nogen igen og igen. Jeg fordoblede den første oplevelse, og slutter lige her. Hvor alt er godt, hvor jeg har fået en pige og en dreng. De bedste børn i verden, hvis du spørger mig 😉 Noget i mig kunne blive ved – fordi de er så djævelsk dejlige, at man ikke kan få nok (og dog, he he). Ikke at skulle opleve den spænding – det syrede øjeblik hvor man ved at ens baby er på vej ud af en tryg og vandet verden i ens mave – ud til os, forældre! Dét misunder jeg de gravide! Og at sniffe babyer, trille vogn og være på barsel med en masse andre søde kvinder, spise varme boller med tandsmør, og for meget kage! Men nætterne … de søvnløse nætter, dem savner jeg sgu ikke!