Spicy Thai oksekødssalat

Der var engang hvor cykling uden hjelm, parabener og cigaretrøg ikke var farligt…

image

Dengang i de gode gamle 80’ere, jae, der var livet mindre kompliceret, ufarligt og mere trygt. Sådan føltes det i hvert fald. Billedet af min dejlige pappa Ole og jeg fra ca. 1985 illustrerer fint tidens spejl. Dengang var der færre bekymringer, man tænkte (måske) ikke så meget over konsekvenser, hvilket muligvis også gjorde, at man var en smule mindre bekymret.

Børn blev født som de nu engang var skabt – de blev ikke fjernet efter tre og fem måneder på grund af ganespalter, kromosomfejl og manglende arme. Dengang blev man slet ikke tilbudt alle de scanninger vi i dag får smidt i nakken. Men var det godt, eller er vi i dag heldige, at vi får mulighed for at takke nej til vores “defekte” børn?

Jeg husker, at min fætter fortalte mig som barn, at jorden ville gå under i 2012. Det gjorde den heldigvis ikke, men det var min største bekymring i alle mine barndomsår, bortset fra at jeg i de første seks år af mit folkeskoleliv var mobbeoffer. Men det har nok ikke ændret sig så meget fra dengang til i dag – børn bliver stadig mobbet, og det problem vil desværre nok aldrig “gå af mode”.

Jeg husker festerne, som mine forældre og deres venner holdt. Alle børn, løb glade rundt, dansede med de voksne og have en mindst lige så stor fest, som de voksne – og når vi var trætte, blev der sat et par stole sammen, så var der en “seng” vi kunne sove i, mens vores forældre fortsatte festen. Jeg ELSKEDE det! Når jeg og mine unger er til fest i dag, tager vi hjem før klokken slår ni, fordi ungerne skal hjem i deres egne senge. Vi forældre orker nemlig ikke balladen med ungerne næste dag, når de ikke har sovet “godt og trygt” – i vandte rammer. Men var der egentlig problemer med os børn, den næste dag, dengang i 80’erne?

Min mor – som i dag er max anti-ryger, røg i 82′, da jeg lå i mavsen. Det var normalt dengang. Ikke noget man tænkte særligt meget over. I dag har hun til gengæld (ligesom mange andre mødre af 80’er børn), enormt dårlig samvittighed. Hvis vi i dag ser en gravid kvinde der pulser løs, kigger vi skævt til hende, fordi vi ved hvor farligt det kan være for fosteret, at det udsættes for røg. Vi synes, det er uansvarligt og ubetænksomt, når en kvinde ryger, og samtidigt ruger.

Vi børn cyklede i 80’erne rundt – uden hjelm, blev kastet ind i propfyldte biler – uden seler, autostole og andre barnesæder. Vi kørte alene i skole, over større veje som syv-årige, havde ikke stramme og faste sengetider, spiste ikke sharp 17.30, vi fyldte badekarret med sæbeskum fyldt med parfume, gik nøgen med vores fædre ind i herreomklædningen i svømmehallen – uden at nogen tænkte videre over det, vi krammede og kyssede pædagogerne, spiste ikke-økologisk, drak saftevand, spiste flødeboller og kage pyntet med slik, når vi havde fødselsdag og skulle fejres i børnehaven.

Selvom jeg selvfølgelig synes det er fedt, at vi passer så meget på vores børn/den nye generation i dag, kan jeg fandme godt savne den løsslupne fortid engang i mellem. Var det mon mere farligt at være barn i 80’erne, end det er i dag?

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

  • Charlotte

    Gud hvor et dejligt indlæg..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Hørt hørt!
    Jeg tror vi skal være glade for udviklingen, og den viden vi har fået om pesticider og passiv rygning, men vi skal huske fornuften og ikke pakke vores børn ind i vat. Jeg vil til en hver tid været fortaler for at lade børn mærke deres egne grænser, hvis vi følger dem fra a til b og ligger faldunderlag ud under hele deres barndom får vi en ret forvirret generation små voksne om nogle år

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spicy Thai oksekødssalat