May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

December måneds mor jeg beundrer – Isabella Molberg Pedersen

isabellamdrmor

Isabella Molberg Pedersen, tøjdesigner, 30 år. 

Kæreste med Morten, Mor til datteren Pixie på 3 1/2 – og en baby på vej til april. Bor på Frederiksberg. 

 

Hvad laver du til daglig?

Jeg er er selvstændig designer og har mit eget tøjmærke der hedder Molberg. Min hverdag består af mange forskellige opgaver; jeg designer kollektioner, bestiller varer og materialer hjem, ekspederer to dage om ugen i butikken, laver regnskab, kundebestillinger, samt alt det der kræves når man har sit eget firma og butik. Jeg har SHOP – en butik, i fællesskab med to andre designere, der ligger på Værnedamsvej – på Vesterbro, i København.

Beskriv dig selv med tre ord

Energisk, social og varm.

Hvem beundrer du mest?

Det er vanskeligt for mig at sige hvem jeg beundrer mest da der er så mange mennesker i livet jeg beundrer, på forskellige måder.

Hvor er dit yndlings hæng-ud sted i København?

Efter en – til tider, hektisk morgen hvor det er mig der afleverer min datter og det hele har været lidt stressende, har jeg brug for et sted at få min morgenkaffe hvor jeg kan åbne arbejdscomputeren stille og roligt. Det forgår altid på Kaffebaren “Rist” på Værnedamsvej. Der føler jeg, at jeg sidder i min egen lille bobbel med verdens bedste kaffe. Her er altid varmt og så spiller de ofte jazzmusik, som gør mig glad og varm inden. En dejlig start på morgenen.

Hvor i verden er din favorit feriedestination?

Efter at have rejst rundt i over to måneder i Asien sammen med min kæreste Morten, endte vi på en lille ø i Thailand – Kho Tao. Helt fantastisk lille dykker-ø.  Vi endte med at bo der i otte dage – i en bungalow, helt ned til vandet. Jeg har aldrig slappet så meget af et fremmed sted som jeg gjorde der. At høre og se det smukke hav hver morgen var fantastisk… Øen var magisk for os.. og vi skal klart tilbage dertil med vores børn en dag!

Hvordan ser dit liv ud om fem år?

Fem år er langt ud i fremtiden, når man er en person der er meget spontan og altid følger sin mavefornemmelse, som jeg. Men jeg tænker lige nu og her, at min kæreste og jeg har vores to børn, en 4 værelses lejlighed et sted i København, en kolonihave i Sydhavnen, en større camplet til vores campingferier i det danske, mit firma er blevet større og mit design  er i flere butikker – evt. en butik som jeg selv er med til at åbne. Noget i den stil… Det kunne være fantastisk.

Beskriv hvordan en gennemsnitlig lørdag ser ud hjemme hos dig?

Lørdagene i vores hjem starter altid ved sekstiden. Det sørger min datter for. Vi starter altid dagen med at rende rundt i nattøj indtil middag; bare lege, hygge, mærke at vi har fri og ikke skal stresse ud af døren. Hvis årstiden er til det hopper vi ofte på loppemarked alle tre, eller på en legeplads og nyder vejret så vores datter kan få lidt frisk luft i kinderne. Ofte mødes vi med et vennepar der også har børn for at hænger vi ud og drikke kaffe imens børnene leger sammen. Sidst på eftermiddagen trækker jeg mig ofte væk, med min computer og får arbejdet lidt inden aftenen starter.

Aftensmad spiser min datter ofte  før min kæreste og jeg. Vi prioriterer at have voksentid alene –  uden Pixie. Vi nyder noget lækker mad og deler en flaske vin (eller to -når jeg ikke lige er gravid, som nu).  Vi synes det er meget vigtigt at pleje vores forhold, på den måde, når hverdagene tit er hektiske og pressede.

Inden jeg blev gravid, må jeg indrømme at jeg ikke altid var hjemme lørdag aften, da jeg stadigvæk elsker en festlig aften med pigerne… Jeg går stadigvæk ind i mellem, til koncerter og middage en lørdag aften, men jeg synes ikke det er lige så sjovt når man ikke lige kan tage en kold øller. Men den lyst kommer jo nok igen efter april…

Hvad ville du gerne bruge mere tid på?

Mine venner! Efter vi er blevet forældre og jeg har fået mit eget firma, kunne jeg godt se der var noget der skulle skæres ned på nogle ting og det blev vennerne. Jeg har en stor vennekreds og er enormt social,  så jeg savner ofte at se dem da der hurtigt kan gå to måneder mellem hver gang vi mødes. Heldigvis gør det ingen forskel når vi så ses-  alt er det samme og vi sludrer som vi sås igår. Men sådan er det vel, at man har venner i det “rigtige” voksenliv? He he…

Hvad er det bedste ved at være mor – og hvor ligger den største forskel fra livet uden børn, til livet som mor?

Det er klart den afhængighed dit barn har til dig. Det er jo en kæmpe stor kærlighedserklæring hver dag. Jeg elsker at vågne op, ved at min datter står og ånder mig ind i hovedet -eller næsten. Hun er aldrig morgentræt og er bare klar på at dagen starter. Jeg elsker børn for, at de altid er så ærlige over for én og samtidig så naive. Jegt troede, at jeg vidste hvad kærlighed var, men den kærlighed der opstår når du bliver mor er vildere end nogen anden forelskelse. Det er lidt skræmmende, men det er også det dejligeste man kan forstille sig.

Men livet inden min datter kom til verden, var jo også fantastisk; al den spontanitet – ja den elskede jeg. Jeg  kunne mødes spontant med vennerne, sove længe hele weekenden, og bare blive under dynen og slappe af, drikke min morgenkaffe i ro til Godmorgen Danmark og lulle ud af døren på arbejde… Ja, det var da også rigtig dejligt.

Kloge ord  eller råd og fifs – til kommende mødre?

Mit gode råd er, at man skal huske sig selv og ikke glemme at lave ting med venner eller sin kæreste uden dine børn. Jeg synes der er mange der glemmer sig selv efter de får børn, og ikke plejer sig selv og deres identitet. Synes det virkelig vigtigt ikke at bremse sine drømme, selvom det kan virke uoverskueligt efter man har fået børn. Man får bare så meget mere overskud – netop til sine børn – hvis man selv har det godt og er tilfreds med hvad man lave og hvem man er som person.

OBS! Fra i morgen kan du vinde en af Molbergs fine styles fra hendes nyeste kollektion her på sydhavnsmor.dk 🙂

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top