Jeg er det kedeligste menneske du kender. Måske. - Sydhavnsmor.dk

De perfekte jule – og mandelgaver (som jeg selv har købt) – Sydhavnsmor.dk

Sponsoreret

img_9712

Siden vi fik børn, for snart fem år siden, har vi holdt jul hos hinandens familier på skift, og i år falder den på mine forældre. Min mor står normalt for hele svinemøget – hos os spiser vi dog ikke gris til jul, for det er vi ikke fan af, men vi spiser and og kylling og bobber det op så kyllingen også pipper af jul. Sammen med de brunede kartofler, rødkål på dåse og sovs. Som vi nok må erkende, at vi er bedre til at varme op fra glas, end at lave fra bunden selv 😉

 

Én ting får jeg dog – med en del plagen – lov til at stå for når vi samles den 24. december til dans rundt om træet til B52 og store mængder af julegaver – og det er mandelgaven! Så den gik jeg, i god tid i år, på jagt efter i mit gamle Københavner kvarter og endte med at finde flere rigtigt gode bud på lækre mandelgaver – eller julegaver, for jeg er skam heller ikke være bleg for at smide disse under træet, og tvivler da også på, at nogen (af de voksne) ville blive skuffede. Ellers snupper jeg dem gerne selv 😉

img_9592

img_9594

I Torvehallerne ved Nørreport st. ved jeg af tidligere overdrevent shoppeerfaring 😉 , at de har bunkevis af lækre produkter til alle mand. Jeg har fx tidligere købt mig totalt fattig i hudprodukter fra Saltskrub, som i dag hedder Danica Skincare, som har ligget i hallerne i mange år. Jeg er giga fan af deres økologiske mandelolie til både børn, unge og ældre. Den gør huden fantastisk blød og smidig. Og den er ikke dyr (100kr). De har også en for vild saltskrub, som kan fås med mange forskellige dufte, som jeg tidligere har kastet efter min mamma på hendes fødselsdag.

img_9717

img_9716

På det næste hjørne i Torvehallerne, få meter derfra, ligger RAZ Spa – kender I ham Ras(mus)? Jeg har set ham i flere TV-udseendelser og han har været nomineret til nogle beauty priser, bl.a. en Danish Beauty Award (selvom jeg er meget lidt beauty – og mode nørd, har jeg fået dén med 😉 ) for sin håndcreme, som jeg også må erkende er én af de bedste jeg nogensinde har prøvet! Og som blir’ årets mandelgave. Den er helt fri for skrammel-indhold og indeholder for uden de gængse parabene, parfume osv. heller ikke vand og petrolium, og er 100 % økologisk (hvilket får mine arme i vejret!) 🙂 . Den er simpelthen fantastisk i vintermånederne, og forhindrer mine (og dine) lapper i at tørre ud. Når vi nu lige er around beauty-Ras’ Torvehal-stand bliver jeg også nødt til at anbefale jer hans Repair helende salve. Den er multifunktionel til læber, rifter, neglebånd – you’ll name it, girl AND boy! For hans produkter er i den grad unisex – og vi lever i 2016. Mænd må sgu’tte også godt passe lidt på sig selv, selvom det er topsexet med skovmandsfuldskæg og en beskidt håndværker 😉

img_9615

Du tænker rom = maskulint? Cognac = maskulint? Eller tar’ jeg fejl?! Jeg er stensikker på at min mand vil ELSKE at få hele NOORDBO HANDELENS lager af mere end 200 forskellige slags sprut. Er du gal jeg flød selv helt over af begejstring, da jeg stak min tud i en flaske for at dufte til løjerne. Jeg er vin-typen og drikker ikke meget andet end (rigeligt af) dét, men fik en ustyrlig lyst til at få min bankrådgiver til at overføre friværdien i vores bolig, så jeg kunne købe en lille del af butikken. Så så længe sprutskien bare er ornli’, kan den i den grad også være for de mere fimsede (mig) typer 😉 Jeg faldt for rom’en Panama – som ham der ekspederede mig, sagde var meget maskulin. Ved ikke om jeg skal tage det som en fornærmelse 😉 Jeg er i hvert fald sikker på at min mand vil sluge den ret hurtigt. Og når der tales stærke sager hænger pris og kvalitet altså sammen. 100 ml. koster 187 kr. Og du skal ikke putte denne rom i colaen 😉

img_9724

img_9719

img_9722

Jeg kunne sådan set blive ved, for jeg endte med at skovle mange lækre sager ned i min fletkurv, da jeg vandrede gennem Torvehallerne og duftede til blomster og the, prøvesmagte chokolader, oste, oliven, nødder, brød og pølser. Men den sidste ting jeg lige flasher her er den fineste lille bog om Spiselige blomster af Anemette Olesen fra Urt og Flora. Den fineste bog der byder på opskrifter med – ta ta… spiselige blomster! Nu er jeg ikke ligefrem en æstetiker når der gælder mad og bagning (jeg forsøger at tage det bedste skud jeg formår, men bliver spurgt af andre madbloggere, hvorfor jeg ikke tager pæne billeder – haha, jeg prøver, men det lykkes mig (åbenbart) ikke 🙂 ), men derfor kan man jo godt fascineres af andres vanvittig pæne mad-dekorationer 🙂 Bogen har jeg selv købt til min faktisk ret ulæste kogebogssamling, men hold da op hvor den pynter i mellem Annes syltebog, Thomas Palæo-kogebog og Ibis Spis efter din blodtype 😉

img_9709 img_9711 img_9713 img_9720 img_9721 img_9725

Hvad har gjort jer helt flade i år – hvilke ting putter I under træet til jul?

 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er det kedeligste menneske du kender. Måske. - Sydhavnsmor.dk