Februars UNGKARL - Jacob Rosenhoff

De 7 mest geniale VINTERFERIEAKTIVITETER for børn og familier

Ferie er, efter at have fået børn ikke lig med at ligge på langs og dase den hele dagen i 35 graders hedebølge, på Costa del Sol. Eller at svinge skistavene over armen og rejse mod Frankrig, for at stå på ski. Samtidig med at man saver utallige bajere. Den tid er ovre – for en tid. Nu handler ferie om noget andet; at være ‘på’, helst over det hele på én gang – i hvert fald, hvis du spørger mine børn…;)

“FAAAAAR! MOOOOOR! VI SKAL UUUUUUD!!! NUUUUUU!!!”. De fleste børn vil gerne ud af klappen og opleve noget. Derfor har jeg samlet de syv mest geniale vinterferieaktiviter jeg er stødt på, som I kan lave med jeres børn i Københavnsområdet.

vinterferie

Da jeg læste om Odsherred Brandmuseumblev jeg ellevild! Der vil jeg da op! Med eller uden børn! I vinterferien kan man lege brandmand for en dag, få lov at prøve brandbilerne og en masse andre sjove ting.

Det koster 40 kr for voksne, en tyver for børn – det er dog gratis hvis man er under 4 år.

Husk kontanter, da de ikke tager kort og kør mod Nord, da museet ligger på Industrivangen 12, 4550 Asnæs, i Nordsjælland.

Palmer, bambus, Chai og farverige sarier. Dansk Arkitektur Center er i vinterferien blevet til et byggeværksted for hele familien. Der er skruet helt op for arkitektur for børn på DAC alle dage i ferien (14 – 21 februar) mellem 10.00- 13.00 og igen fra 13.30 – 16.30. Det koster 95 pr mand der træder ind i bygningen, uanset om du er 3 – eller 90 år, men de tør vist (næsten) også godt love, at I vil have en mega fed oplevelse derinde.

DAC findes på Christianshavn – på Strandgade 27B

På Roskilde Museum kan man komme i lære som troldmand, hvis man er mellem 5 og 12 år. Museet har åbent mellem d 16. og 18. februar og igen mellem d. 23. og 25. februar kl. 11-14. Det er kvit og frit at komme ind for hele styrken, så der er ingen undskyldning for ikke at drøne mod byen, alle kender fra den fantastiske festival!

Museet ligger på Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Hvis du ikke gider ud, men hellere vil flade den og lægge skankerne over armlænet i sofaen, vil jeg anbefale dig at smække “Kasper og Sofie på vinterferie” på fjerneren, som du kan finde lige her. Så får du lige 1 time og 13. minutters fred, imens ungerne er opslugt af Kasper der skal hoppe skihop. Alt med Kasper og Sofie (som er en norsk børneserie – og film) er et GIGA hit herhjemme hos os, og hos rigtig mange andre familie.

Trænger du til at bevæge korpus, sammen med krapylerne er en fed ide, at smutte i Valbyparken – som – trods navnet – ligger i Sydhavnen, og er Københavns fedeste og største (natur)legeplads! Er I i området, kan I svinge forbi det naturfredede område Tippen, som ligger klods op af, og klappe får og lamaer.

Hvis I vil have flere dyr, men de lidt mere stillestående af slagsen, kan I smutte ind på Zoologisk Museum, på Universitetsparken 15 på Østerbro i København. Det er et sandt paradis for børn, at rende rundt derinde. I vinterferien kan man b.la. lave sine egne dinosaurer, mammutter og havøgler på et værksted.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg anbefale alle familier med unger i alderen 8 år og op, at tage på Thorvaldsens Museum, ved siden af Christiansborg på “tegneskole”.

Det koster 25 dask for børn og en halvtredser for ‘os store’. Tegneskolen foregår onsdag – fredag (17. – 19. februar) her i vinterferien mellem kl. 11-13.

Rigtig god vinferFERIE <3 !

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februars UNGKARL - Jacob Rosenhoff