Link til den efterspurgte bluse :-) – Sydhavnsmor.dk

Indeholder affiliatelinks

caa795ae-95a8-4d5b-b952-139019afde11

Ja, her bliver der sgu poset i den store stil 😉 Det er ikke noget jeg gør mig meget i, så beklager mine kiksede moves 😉

Jeg havde smækket en Insta-story op på min profil, og fik en kæmpe efterspørgsel på min nye blonde top. Den er dælme også pæn, hvis jeg selv skal sige det – og så er den oven i købet også skidd billigt 🙂 Her kan den gafles, hvis den også skal sidde på din krop 😉 Hvis din str ikke findes har jeg fået at vide at der kommer flere tilbage i webben snart!

God dag, venner!

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Interview: “At vokse op som et Jehovas Vidne”

Jeg har tidligere interviewet Tabita om hendes opvækst som et Jehovas Vidne. I dag, et år efter, poster jeg indlægget igen, fordi jeg synes hendes fortælling i den grad fortjener det 🙂 :

tabita1

Jeg er på besøg hos Tabita på Vesterbro. Forrige søndag fejrede hun sin 33 års fødselsdag. At fejre fødselsdag er en forholdsvis ny ting for hende, da hun er vokset op i en familie som var Jehovas Vidner. ”Jeg fejrede ikke fødselsdag de 17 første år af mit liv”, fortæller Tabita.

Tabita voksede op i en kernefamilie i Hobro i de glade 80’ere, som midterste barn af fem søskende. Hun havde en god familie, hvor det primære var sammenhold, kærlighed og troen på Jehova.

Skilte sig ikke ud fra andre børn

Hun følte aldrig at hun skilte sig ud, fra de andre børn i skolen pga. hendes og familiens tro. Det var i hvert fald ikke på en negativ måde, da klassekammeraterne synes, at det var spændende at hun var medlem af Jehovas Vidner. At hun ikke fejrede fødselsdag ligesom hendes venner uden for menigheden, så hun aldrig som et problem. “I min familie fandt vi på nogle andre tidspunkter, hvor vi kunne fejre noget og få gaver”, siger hun. I Jehovas Vidner fejrer man ikke de traditionelle højtider, fordi de kristne højtider ofte stammer fra hedenske traditioner og ritualer som Jehovas Vidner finder ukristne.

Tabita gik ud fra, at det der stod i biblen og det de lærte og praktiserede i menigheden var sandt, men alligevel tvivlede hendes barnelogik, når hun ikke kunne få de forskellige ting til helt at hænge sammen. Gud kunne alt, men hvorfor kunne Gud så ikke forhindre Satan i at friste Eva til at spise af den forbudte frugt, så synden og al lidelsen kom ind i verden? Det gav ingen mening for hende. Men en vigtig ting inden for Jehovas Vidner var ikke at tvivle. Så tvivlen blev hurtigt skubbet væk.

Tabita fortæller; “Inden aftenmåltidet bad vi en fællesbøn. Det var altid min far, der sagde bønnen, da det altid er mænd, der beder offentligt. Når jeg gik i seng om aftenen, lukkede jeg mine øjne og sendte en lille bøn afsted til Gud, hvor jeg takkede for alt det gode i mit liv”.

En spændende fyr uden for menigheden

I år 2000 var Tabita lige fyldt 17 år og hendes liv tog en drastisk drejning. Hun mødte en fyr på nettet på et uddannelsessted, hvor der var en chatkanal med andre studerende. Fyren boede i Aalborg. Hun begyndte at mødes med ham og det var ham der var årsagen til at hun senere forlod Jehovas Vidner og mistede kontakten til halvdelen af sin familie.

“Han var meget kritisk, men meget interesseret. Han tog ikke altid min logik og mine svar omkring min tro for gode varer. Han var seks år ældre end mig, havde LP’er og film. Han var spændende. Han lærte mig om David Lynch og Depeche Mode. Det var i den periode jeg fik smag for verdenen udenfor”, siger hun.

Tabita begyndte at se den spændende Aalborg-fyr i smug. For er der noget, der er farligt inden for Jehovas Vidner, er det at have en kæreste uden for menigheden. Det er direkte udstødelsesgrund, hvis man overnatter hos hinanden, og når man bliver udstødt (eller udelukket, som Jehovas Vidner kalder det i dag) kan man ikke længere se nogle fra Jehovas Vidner. Heller ikke selvom det er familie eller nære venner. Tabitas gode veninde var med i hele forløbet omkring mødet med Aalborg-fyren og fortalte en dag efter noget tid Tabitas far om fyren. Hun gjorde det ikke for at være ond, men fordi det var ved at løbe af sporet. Veninden ville redde Tabita og sig selv.

Tabita skrev et brev til sin Aalborg-fyr, at hun måtte gøre det forbi. Han ringede til familiens telefon og da hun hørte hans stemme valgte hun at tage til Aalborg for at tage ordentlig afsked. Og så var det slut, troede hun. Men miraklernes tid var ikke forbi fandt hun ud af. En tilsynsmand inden for Jehovas Vidner, havde snakket med ‘de ældste’ i menigheden (De ældste er en slags overhoveder i Jehovas Vidners menigheder). Tilsynsmanden mente at de måtte acceptere at Tabita kunne ses med Aalborg-fyren, så længe de altså ikke gik i seng sammen.

Tabita kunne derfor igen tage kontakt til sin Aalborg-fyr. I starten ville hun bare være venner og forsøge at omvende ham. Men de blev hurtigt kærester og Tabita begyndte efterhånden at tvivle mere på Jehovas Vidner. Som tiden gik, kom hun sjældent til møderne. Hun flyttede sammen med sin kæreste i Aalborg og fik officielt adresse hos sin storesøster, der også boede i Aalborg, så hun ikke blev udstødt. Tabita håbede at hun lige så langsomt kunne glide ud af Jehovas Vidner, at de ville glemme hende, så hun kunne begynde sit eget selvstændige liv uden at blive udstødt fra organisationen. Ikke fordi hun ønskede at være en del af Jehovas Vidner, men fordi hun ikke ville undvære sin familie.

Tabita følte sig ikke længere som en del af Jehovas Vidner. Hun havde stadig et tæt og stærkt bånd med familien, særligt med hendes far, som ofte besøgte hende. I 2002 købte kæresten et hus og Tabita flyttede med ind. Hun glædede sig til at vise huset frem for sin far. Der var nu gået et år og Tabita troede ikke længere hun blev betragtet som et Jehovas Vidner. Men da han kom på besøg kastede han bomben. Han kunne ikke se Tabita mere. Hun var udstødt.

tabita3

”Hvem elsker du højest”

I 2005 blev Tabita kontaktet af nogle praktikanter på Berlingske Tidende. De ville gerne bruge hendes historie i en eksamensopgave. Her fortalte hun om bruddet med sin familie og Jehova. Efterfølgende ringede Tabita til sin far og lillesøster for at få kontakt, men de var ikke interesserede. De var afklarede med situationen. Hun spurgte sin far hvem han elskede højest, hende eller Gud? Hendes fars svar var klart, han elskede sin Gud højest! Efter den telefonsamtale var det lettere for Tabita at lade sin far være i fred.

“En del år efter havde jeg stadig en tung følelse i kroppen. Jeg skrev et kærligt brev til min far, hvor jeg gjorde klart at jeg savnede ham og at jeg ønskede at vi kunne ses trods vores forskellige overbevisninger. Men jeg fik aldrig et svar”, siger Tabita.

I dag, mange år efter, sidder hun åbent og ærligt og fortæller mig om dengang hun mistede det halve af sin familie. Hun har stadig kontakt til sine ældre søskende som også er gået ud af Jehova, og til sin mor, som stadig er i menigheden.

Hun snakker ikke grimt om menigheden. Selvom de ligesom hendes far og mindre søskende udstødte hende, fordi hun valgte at gå sine egne veje. ”Jehovas Vidner er ikke dårlige mennesker. Jeg vil ikke snakke grimt om dem, men derfor kan jeg godt forholde mig kritisk til nogle af deres valg. At de vælger at udelukke medlemmer og deres syn på blodtransfusion er to ting som har alvorlige konsekvenser for de involverede. Men også deres blinde tro på ’det styrende råds’ tolkning af Bibelen. Jeg vil aldrig mere have så meget tillid til en organisation, at den får lov til at styre mit liv”, siger Tabita.

En god barndom

Tabita ser positivt tilbage på sin barndom som medlem af Jehovas Vidner. “Jeg er blevet ret godt skolet. Jeg var sindssygt genert som barn, men til Jehovas Vidner møderne havde vi hver uge noget som hed ’den teokratiske skole’. Der lavede vi opgaver, som vi skulle fremføre for hele menigheden. Dét tror jeg har givet mig meget. Det var som en slags ekstra skole. Desuden har jeg også via min fortid fået en forståelse af hvor forskellige vi mennesker kan være og hvor forskelligt et syn vi kan have på verden.”

Jeg spørger Tabita om, hun vil kalde sig ateist i dag? “Nej, jeg vil ikke længere sætte mig fast på noget”, slutter hun.

Filmen “To Verdener” fra 2008 er lavet over Tabitas liv. Hvis du vil se den, ved jeg at den ligger på Netflix.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Servicemeddelelse til de lækkersultne ;-) – Sydhavnsmor.dk

img_8598Blot til info, hvis man har en sød tand – jeg har gang i en mel – og sukkerfri julekalender på Sydhavnsmor.dk’s Facebook HER, hvor man dagligt til og med jul (og derefter et par gange ugentligt) kan inspireres til at lave mel – og sukkerfri bagning der gør de fleste maver glade 😉

Så vil du følge med kan du hoppe over på fjæsen og gøre det her, så du ikke går glip af de nemme, lækre opskrifter på alt fra raw chokobarer og svampet brownie til grønne proteinboller der kun indeholder 60 kcal.

Ha’ en dejlig aften ❤️

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Får overskud af mange børn – Charlotte er mor til syv!

Da jeg første gang hørte om Charlotte og hendes store familie i et TV-program, var jeg ved at falde bagover af beundring. Og undren. For hvordan i helan hulan kan man overskue, at have SÅ mange børn? Jeg syntes, at det var meget hårdt, bare at have én. Så fik jeg én mere, og fik et chok over hvor meget arbejde der var i det. Nu er der pludselig aldrig ro længere, og muligheden for lige at trække sig en kort stund er ikke-eksisterende. Men mit liv er blevet beriget med endnu mere kærlighed, det er stensikkert. Men alligevel… 7???

Mega seje Charlotte fortæller her hvordan hun klarer hverdagen, som mor til syv…  🙂

Charlotte Højlund, 48 år, journalist, forfatter, foredragsholder, klummeskribent og debattør. 

Bor i København NV ved Utterslev Mose i et halvt dobbelthus.

Børn: Sebastian 22, Karoline 19, Kamille 17, Sylvester 13, Sophus 11, Luna 9 og Lykke 4. De tre store er fra første ægteskab, og de fire yngste fra seneste ægteskab.

Højlund, Charlotte 2_Line Thit Klein

(Foto: Line Thit Klein)

Har du altid haft en drøm om mange børn?

Det er svært at svare på, fordi jeg som mange andre har haft en ideologisk ungdom, hvor jeg mente, at ’denne verden er for ond til at bringe børn ind i’. Men da mine forældre blev skilt, fandt min far en ny kone med tre børn, så derude var vi altid fem, indtil min lillebror kom til, da jeg var 15. Jeg nød den store børneflok som barn, og min far mener, at jeg altid har sagt, at jeg gerne ville have mange børn, men sådan husker jeg det ikke selv.

Hvordan klarer du det økonomisk?

Ja, mange børn er dyrt, så der er ting, de ikke får som fx årlige udlandsrejser og ditto Tivoli-ture. Men vi er gode til at spise billigt, lave restemad, købe på dato og i det hele taget bare ikke smide mad ud. Jeg er også god til at finde billigt tøj, arve fra venner og familie – giver også selv videre, og er der helt specielle eller dyre ting, som de gerne vil have fx iPhone, iPad, mærkevaretøj osv., ved de, at de selv må spare op af lommepenge eller ønske sig penge i fx fødselsdagsgave.

Jeg er ofte ved at kradse af  pga. stress med to børn, og kan ikke forestille mig hvordan jeg rent praktisk ville komme ud af døren bare med én mere – hvordan gør du, når I skal ud af døren?

For mig handler det meget om helt faste rutiner, og at børnene gør ting selv. De vælger og tager selv tøj på fra 2-3 års alderen, da det udelukker en masse konfrontationer og skænderier og dermed sparer tid. De sætter selv deres ur og ved, at morgenen hedder: op, tage tøj på, spise, børste tænder – og hår. Desuden laver de selv deres madpakke dagen inden og skal også have tjek på fx idræts- og svømmetøj dagen før, så det ikke tager tid om morgenen.

Får du hjælp, og har du nogen sinde fritid – uden børn?

Jeg har indtil for nyligt igen haft rengøringshjælp, men det er lige pt. sparet væk, da min indtægt er lidt usikker. Så vi gør det selv, og børnene har selv ansvar for deres egne værelser. Efter jeg er blevet alene, har jeg hver anden weekend, og mens vi var sammen, forsøgte vi at skabe lidt tid hver for sig eller sammen.

I bor i hus – hvordan gør I, ift. værelser?

Jeg bor i et lille, halvt dobbelthus i Utterslev Mose, og børnene har deleværelser på nær de store. Sådan har det altid været, så det er de vant til, men derudover tror jeg på, at det giver børn tryghed ikke at sove alene. Vi har en lille have og bor midt i store grønne områder, så det nyder vi meget…

Har du nogle tips til hvordan man gør en hverdag lettere for forældre?

Gør børnene selvhjulpne, for de kan meget mere, end deres forældre tror. Se på, hvad de selv skal i institutionerne, og lad dem gøre det samme derhjemme. Faste rammer og rutiner – det kan de fleste børn faktisk godt lide. Skru ned for ambitionerne, det er okay med lette løsninger. Og det er okay at sige nej til arrangementer i fx skole og SFO, det er okay ikke at kunne alt – det kan ingen!

Fra barn nr ? til barn nr ? var det hårdest?

Der er stor forskel fra ingen til et barn, fordi man pludselig ikke længere er i første række. Der er også stor forskel fra 1 til 2, fordi man som to forældre med 1 barn, altid kan få lidt fri, når der er en til at tage over. Med 2 skal begge være på. Også stor forskel fra 2 til 3, fordi man der finder ud af, at man altid er utilstrækkelig. Men kan man leve med den følelse, betyder det ikke så meget, om der er 3, 4 eller 5.

Jeg kan personligt få dårlig samvittighed overfor mit store barn, fordi den lille tager meget tid – det må du også have prøvet?

Både ja og nej, fordi jeg altid prøver at inddrage den store i gøremålene med den lille, så de ikke føler sig forbigået eller glemt. Man kan fx godt amme og læse højt samtidigt.

Hvordan ser en gennemsnitlig onsdag ud hos jer?

Ret stressende, da jeg har to fodbolddrenge, der begge skal til træning denne dag, men på forskudte tidspunkter, og det ligger midt i aftensmaden. Så tirsdag og onsdag må vi spise lidt forskudt, og jeg har først fri omkring kl. 22.

Hvordan ser en gennemsnitlig lørdag ud hos jer?

Rimelig stillle og rolig, medmindre der er fodboldkamp eller familiefødselsdag. Men ellers prøver jeg at lave så lidt som muligt og lave så få arrangementer som muligt i weekenderne, da det også er der, børnene har nemmest ved at have legeaftaler.

Tror du at alle kvinder ville kunne klare at blive mor til 7? 

Nej, det tror jeg på ingen måde, fordi det kræver, at man er indstillet på, at det ’koster’ at have børn. Ikke så meget økonomisk, men mere at der er ting, som må vente, til man igen ikke har så mange små omkring sig. Ellers tror jeg mange ønsker sig det, men har svært ved at se sig ud af det, fordi vi er så forhippede på alenetid for både børn og voksne, som om det skal være en fast ting, i stedet for at se det som noget, man gør, når behovet opstår. Jeg tror også, mange er mere optagede af at gøre karriere, og det er svært med mange børn, medmindre man har et virkelig godt job, så man kan købe sig fra en del praktisk. Når det er sagt, er det også enormt givende, fordi ens liv i den grad er fyldt med kærlighed.

Læs også 

Mor i den bedste alder – hvornår er det?

Fødsel – hvor er faderen?

Har DU også lyst til at fortælle DIN historie, så skriv endelig en mail til maysilja@gmail.com 😊

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

5 køkkenmaskiner jeg ikke kan leve uden

img_8349

Da jeg jo spammer verden med bagværk (primært uden mel og sukker), er det også på sin plads at fortælle at jeg har fem gode venner, der hjælper mig med at klaske skidtet sammen 😉 Mine fem større – og mindre hjælpere, klarede andre sig førhen uden, men når de ligefrem står der og plager om at gi’ en hånd med, skulle man da være et skarn, hvis man ikke takkede ja 😄. Det drejer sig om følgende:

 

Mini – donutmaskinen – nyerobret, men undelynme også et af de bedre køb jeg har gjort mig længe. Den koster ikke mange penge, og glæder mange maver. Køb den her, og bag nemt lækre donuts (uden friture) til dig selv og ungerne. Jeg har fx netop lavet en ordentlig røvfuld til Sofus 2-års fejring i vuggestuen.

Toasteren. Fordi toasts bare smager idiotisk godt og fordi den også er genial til at lave disse lækre proteinrige (LCHF) melfrie toast i.

Foodprocessoren – jeg bager jo flere gange ugentligt sødt, men sukkerfrit (og melfrit stads til Sydhavnshytten og dem der kommer forbi). 9 ud af 10 gange er denne i brug. Den er nem at rengøre og super nem at betjene. Den kan købes her.

Vaffeljernet er en gammel lady, som alle bedstemødre har haft/har. Inklusiv mig 😄. Jeg fik også mit af min nu 98-årige norske mormor. Jeg har virkelig gjort stort brug af det og har utallige gange lavet fx disse melfrie, og super lækre vafler mellem de glohede plader! Lignende kan købes her.

Den helt almindelige blender er selvfølgelig heller ikke til at komme udenom. Den hjælper mig hver gang jeg skal lave denne peanutcreme, når jeg skal lave min grønne morgensmoothie og når jeg skal lave hummus og en masse, masse andet der fyres i skrutten! Jeg har været gennem hele møllen af mærker og jeg er ret tosset med kvaliteten på denne maskine, der kan købes her.

Andre maskiner jeg SKAL eje? Så smæk et forslag op her, tak ❤️

Og tusinde tak til alle jer, der har været så super søde at svare på mine spørgsmål her ☺️🙏😘

Indeholder affiliatelinks 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Older posts