Mine tidligere jobs

Udsigt fra kirken i Budapest

 

Jeg har været offline i en uge. Det har været dejligt at være ‘på ferie’. Det har man også brug for i den virtuelle verden. Men nu kommer jeg stille og roligt tilbage igen. Også inden længe på min Instagram @sydhavnsmor.dk.

Jeg elsker at kigge fremad, men nogle gange er det også godt at se tilbage. Det gør jeg i dette indlæg.

I 2013 fik jeg en kandidat i pædagogisk antropologi, efter en professionsbachelor som pædagog. Med et par pauser undervejs, grundet to styks børn og en masse tvivl om fremtiden, kunne jeg puste lettet op, med et speciale i mad og identitet, lige inden en ferie til Grækenland, hvor mit 7-tal fløj ind via mailboksen. Jeg var færdiguddannet!

Siden jeg var tretten har jeg arbejdet forskellige steder. Man kan vel egentlig sige, at min jobkarriere gik i gang som 7-årig, da jeg startede som vinduespudser i Valby, hjemme hos min farmor – jeg gjorde hendes slikskab rent. Både på den ene og den anden måde. Hun gav mig hver uge en 5’er for at pudse ruderne i hendes mørkebrune skab, der stod overfor hendes lysegrå sofa og hendes lille portvinsskab, der var fyldt med glas i alle regnbuens farver. Vinduespudser kickstartede lissom’ min karriere, og for dén femmer, forsøgte jeg i adskillige år, at ansætte min lillesøster som rengøringskone og oprydder på mit værelse I Hvidovre-villaen, men hun bed sgu aldrig på.

Selv har jeg sidenhen selv været ansat som rengøringskone i en meget stor lejlighed i Peder Skrams Gade i København, og jeg må sgu sige, at det nok ikke var dét jeg skulle satse min karreire på at blive, jeg glemte altid et spejl, en hylde, en lampe eller et køkkenskab. Min mand synes desuden jeg er elendig til at gøre rent – i hvert fald til at tage mig sammen til at gøre det.

Foruden ovenstående har jeg desuden været ansat som…

  • afrydder på en sushirestaurant, ja faktisk dén som Brian Sandberg blev ramt af skud på, i Hellerup. Jeg var der kun én aften, for jeg tabte alle colaerne jeg skulle servere, over en fin dame, og fik kolde fødder
  • afrydder på Café Norden da jeg var 13 år
  • piccoline i undervisningsministeriet
  • kontrollør og overkontrollør på Teatret Dr. Dante & Aveny-T
  • kontrollør/foyermedarbejder på Det Kongelige Teater
  • økonomidirektør i en større fransk virksomhed (i 4 dage, dén historie får I penslet ud i et andet indlæg, engang…)
  • sosu-hjælper (eller det må man vel ikke kalde sig, eftersom jeg ingen uddannelse har?) på et plejehjem som vikar
  • pædagog
  • avisuddeler i mine spæde teenageår
  • bagerekspedient i Super Brugsen på Nørreport st.
  • PR-medarbejder
  • freelancejournalist/skribent (har sågar været på ‘date’ med Mads Langer, før han blev sådan rætti’ kendt, på Café Alma på Bryggen. Et date-setup, dengang jeg slet ikke var bange for noget, og kastede mig ud i alt. Vi skulle lade som om vi var på date en formiddag imens jeg interviewede den bette mand. Jeg har også ‘datet’ bandet Air og komikeren Geo.
  • redaktionssekretær
  • radiovært (frivillig, men i fem år. Havde mit eget radioprogram og har fx både interviewet Kelly Family og Manu Chao)
  • Sådan en som skiller de dårlige, misfarvede piller fra, på en medicinfabrik i Kødbyen
  • privat babysitter for den søøøødeste dreng, Sebastian (og somme tider hans to ældre brødre også)
  • barista på Baresso (not a nice one!)
  • telefoninterviewer på analyseinstitutter, hvor jeg fx også have opgaver i Norge og Sverige. Dét var egentlig ret sjovt, men lønnen var nok ikke fabelagtig
  • shot-uddeler I Københavns Lufthavn, fra kl. 6 om morgenen hele sommeren (vi smagte selv, for at holde os vågne fra morgenstuden…)
  • bartender! I et par år på en FCK-bar i Pilestræde, i København
  • Sælger af Clinique-produkter i Magasin (arbejdet var egentlig for et eventbureau, og det var bare et sommerjob, der gav god hyre, så jeg kunne stikke af til USA med en veninde)

Hvilket har været mit favoritjob? Jeg var nok ærligt meget begejstret for teaterbranchen, mest af alt fordi jeg er totalt fan af teater og det sammenhold vi havde på begge teatre. I alt nåede jeg at være ansat på de tre teatre i næsten 10 år, samlet set. Men mit arbejde på et plejehjem og mit arbejde som pædagog giver i den grad så meget mening for mig, at de også må komme på en top tre. Hvad fremtiden bringer er jo kun spændende, og selvom jeg er yderst tilfreds med mit nuværende virke som blogger, så sniger der sig nok nogle flere titler på CV’et i fremtiden, tænker jeg. Ellers skifter jeg selvfølgelig bare navn til Sydhavnsmormor eller Sydhavnsfarmor – måske Sydhavnsbedste, i fremtiden 😉

Hvilke jobs har været jeres yndlings – og hvad kunne I aldrig tænke jer at arbejde med? 

Og så er jeg egentlig VILDT nysgerrig på hvad I derude arbejder med nu??? 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Nyt hår – er jeg blond nu?

For 8 år siden kom jeg hjem,  efter et besøg hos en stor dansk frisørkæde, tud brølende. Jeg har altid været blond, også naturligt, før jeg avlede grå hår, efter jeg kom i trediverne. Det var planen at jeg skulle blive ved med at være det, efter mit frisørbesøg.

Men frisøren var en frisk frisør, og foreslog mig, at jeg skulle prøve det brune look, for det mente hun ville klæde mig. Hun tog fejl, hvilket alle mine venner og Martin var meget enige med mig i, og “fejlen” blev til flere måneder i helvede, hvor jeg gemte mig under huer og store tørklæder. For hår betyder noget. Hår betyder meget! Og hun havde farvet det så mørkt, at jeg skulle gennem halvdelen af regnbuens farver, efter ‘udtrækningen’, før jeg fik en nogenlunde normal hårfarve på mit hoved. Det var et helvede.

Blondiner har det sjovere, er der nogen der siger.  Jeg har det i hvert fald langt bedre blond, og derfor var det også min plan at blive bobbet lidt ekstra sommer-blond op denne gang, da jeg besøgte Helen Lucca i mit gamle hood, Pisserenden.

 

Læs også Blondine på spray 

 

blondine

FØR-BILLEDE

 

Læs også Hvilke produkter jeg bruger til mit garn

 

Helen er Sydhavner – af den ægte slags, fra “det gamle Sydhavnen”. Her hvor jeg selv slår mine daglige folder, som mor til to, kone og rødvinselsker. Da jeg drønede ind i Studiestræde 8 A og vinkede til den søde brunette (hun klær’ det i dén grad!) i baglokalet af den fine, lyse frisørsalon, anede jeg intet om at vi havde en identitet til fælles. Altså Sydhavnsidentiteten, som alle – i alle fald, de fleste – er pisse stolte af! I ved jo at jeg blærer mig på de sociale medier med at jeg nu er Sydhavner. Jeg er born and raised i Hvidovre, har boet på Frederiksberg, Nørrebro og Indre by i mange år, men intet er som Sydhavnen. Jeg ved ikke om jeg nogensinde gør noget ved drømmen om dét hus der, og forlader Sydhavnen. Jeg tvivler.

 

blondine

EFTER-BILLEDE

 

Nok om Sydhavnen, som jeg ofte ævler om. Det skal handle om hår. Om at være blond. Brunette. Rødhåret. Om at være glad for sit hår, fordi det betyder så fandens meget for ens udseende og selvtillid. Og her vil jeg blot tilføje, at jeg føler mig en tand eller fler’, mere blond og fin, end jeg har gjort de sidste par måneder med udvoksning. Det er nu fem måneder siden jeg også fik lavet hamrende flot hår i Køge, som var hele turen værd til vegnegnen. 

Tiden flyver, og mit hår vokser, som min utætte vandhane drypper. Det går stærkt med manken, her i Sydhavnen! Derfor fik jeg lavet en balayage af Helen. Det gode er jo sådan set, ved balayage, som er IN IN IN (man er bare altid et skridt foran i Sydhavnen), at man ikke behøver at rende til frisøren hver 6. uge fordi det er meningen at håret skal se naturligt ud, så udvoksningen ikke ødelægger hele looket. Hos Helen betaler man for et ‘look’,  ikke bare en klipning eller farve, og hun går sattema’ meget op i at man er en tilfreds kunde, når man går. Det tar’ sin tid at blive blond, og hun tager sig den tid det tager, for at få det rigtige resultat. Og jeg fik da også lige et par herre flotte håndværkere, med sådan nogle flotte muller – I ved, dem der ikke er lavet i et fitnesscenter, men på en byggeplads –  til at pifte efter mig, da jeg cyklede med bare ben (+ åreknuder) og flagrende, meget blonde, velduftende, krøller fra København K mod børnehaven og fritten i SV.

Jeg mener bare… de der blonde lokker kan sgu da noget, selv på en 35-årig blød-mavset mor, med lange lårhår på bagbenene… sidstnævnte så håndværkerne (formodentlig) slet ikke, fordi håret skinnede sad, som havde jeg været på den røde løber til Oscar-uddeling. Ammen, Helen kan trylle. Se selv på hendes Instagram @helenlucca.

 

BLOND

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

10 ting om Sydhavnsmor

Sydhavnsmor

  • Som barn var min yndlingsfilm “Sound of Music”. Min mor lejede den i PkayTime på Hvidovre Torv, og jeg så den mindst atten gange den weekend. I dag har jeg det virkelig svært med musicals.
  • Jeg skiftede skole i 8. klasse, primært pga. mobning. Som dog var stoppet på det tidspunkt, men jeg synes ikke klassen fungere godt sammen. Jeg har mødt hele banden 20 år senere, til reunion forrige år, og alle var skide søde og rare at være sammen med.
  • Min yndlingsfarve er for tiden okkergul. Det kan ændre sig. Umiddelbart har jeg altid været til grøn, fordi der er så mange møg pæne nuancer af farven. Pt har jeg lyst til at farve alle vægge okkergule. Og petroleumsblå.
  • Jeg er the-drikker med stort T. Kaffe har jeg aldrig set fidusen i. Jeg arbejdede engang, i en kort periode i studietiden, på en pillefabrik i Kødbyen, hvor alle bællede kaffe som jeg spiser mørk chokolade (det er store mængder!). Jeg forsøgte hver morgen at skylle to kopper indenbords på at være ligeså energiske som resten af Købyen kl. 6 om morgenen, men det resulterede i tynd mave og følelsen af jeg havde taget stoffer, fordi mit hjerte hamrende så hurtigt. I chokolade og is er jeg dog fan af kaffe.
  • Mit hadefag i skolen var matematik. Jeg kunne bare ikke fatte systemet. Interessen var større for drenge og diktat. Jeg var god til dansk, det var her jeg hev gennemsnittet op til middel.
  • Jeg har altid troet jeg havde sprogøre, efter min mor, der kan snakke (i hvert fald mere eller mindre) 13 sprog. Det viste jeg, efter jeg startede til italiensk på aftenskole, at italieneren jeg fik undervisning af, var mere interesseret i at lære mig noget helt andet, end sproget. Jeg stoppede efter et par måneder, og nogle få gloser rigere, efter han foreslog undevisning i sit eget hjem.
  • Jeg fik min første tatovering i 2009, i Australien. Jeg rejste dertil for at være i praktik, under min uddannelse, men det helte endte ret kaotisk, uden nogen praktisk, til gengæld med en tatoo på foden, af en dame, som jeg kalder Ulla.
  • Det første land jeg rejste til, udenfor Europa, var USA. Det var i 1995, sammen med min mor, hendes veninde og venindes søn, som er min ven, Silas. Silas er født præcist et år efter mig, d. 2. oktober 1983 (jeg er fra den lille årgang 82′), og vi er stadig gode venner.
  • Hvis du skal gøre mig lykkelig skal du servere vin eller mojitos for mig.
  • Jeg har aldrig spist bedre, og mere lækkert end jeg gør nu, efter jeg er startet på senseprincipperne. Læs her, hvordan det går med vægttabet efter 8 uger.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Min bloggerløn

 

 

Bloggerløn

Billedet er taget i Irland, i sidste uge

 

Jeg forstår det jo godt. Hvorfor så mange er nysgerrige på hvorfra de penge vi bloggere kan tjene, kommer fra. Når jeg skriver “kan” er det fordi det er langt fra alle bloggere der tjener penge på deres skriv. Og langt fra de fleste indlæg, vi der gør, får vi ikke en krone for. At man kan tjene penge på at blogge, er mange uforståeligt. Hvor kommer pengene fra, fra reklamerne på siden, samarbejdspartnerne jeg samarbejder med, eller…?

Det har jeg før skrevet om her. Jeg ved at mange af os indenfor det her fag får nogle over næsen, for at reklamere, og jeg forstår godt hvorfor man som læser kan blive rigtig træt i hoved af at skulle forholde sig til marketing, når nu man bare gerne vil ha’ grabberne i dén opskrift, eller tippes om Budapest.

Ikke desto mindre tager det meget tid (for mig, i hvert fald) at skrive, redigere, opsøge, netværke og udvikle. Og jeg elsker det! Derfor er jeg også, ærligt – stolt, og skide hamrende glad, for at det er lykkes mig at gøre det jeg holder aller mest af – at formidle, skrive og netværke (med bl.a. jer!) på fuldtid. Jeg har en stor frihed i mit job, men jeg er også altid på arbejde. Jeg har aldrig helt fri – heller ikke når jeg fx ferierer i Amsterdam eller skal på denne eksotiske rejse til efteråret, som jeg slet ikke kan vente på! Men jeg kan ikke arbejde fuldtid gratis. Jeg har jo også børn og mand, og en andelslejlighed der sluger mine penge hver måned. Og ingen betaler for at læse med – det er ganske gratis.

Jeg klager, eller jamrer ikke. Det kan jeg slet ikke tillade mig, for jeg har det godt! Men fordi jeg dagligt bliver spurgt til det – eller fordi jeg nogle gange får et par (smalskuldrede) bemærkninger fra folk, der ikke helt forstår hvordan, eller hvorfor, at nogle af vi bloggere tjener penge på at skrive, tænkte jeg at jeg ville flette et bette indlæg sammen om emnet.

Man kan vel godt sammenligne en blog med et magasin. Et personligt magasin, skrevet af én mand. Eller kvinde, som tilfældet er her. Vi publicerer, på et domæne, en masse stof, som vi bruger en given tid på, nogle læser med, hvis det finder dem interessant, og andre skøjter henover. For at denne produktion kan fortsætte, i et større omfang, bliver manden eller kvinden bag domænet, hvis der er læsere til det, betalt for at skrive om nogle produkter/oplevelser mm., af samarbejdspartnere. Personligt – bryder jeg mig ikke om om brandet, der vil lave et samarbejdet med mig, takker jeg aldrig ja, for det er enormt vigtigt som blogger at bevare troværdigheden overfor sine læsere. Det er jo det, det handler om. Det er MINE tanker, holdninger, opskrifter mv., der bliver delt her på bloggen. Jeg kunne aldrig finde på at lave et samarbejde med et brand jeg ikke kan stå inde for. Et brand jeg ikke vil anbefale mine venner eller familie, vil aldrig anbefales herinde.

Og nu til det (knap så) sjove. Min bloggerløn. Hvad fa’en får man egentlig af løn som blogger? To be honest, vil de fleste firmaer helst betale os i produkter. Men det gir’ jo ikke noget brød på bordet, tvært i mod, da SKAT kræver skat af alt der ryger ind i hytten. Om det er cool cash eller en øjenskygge fra Normal. Så skal der fandme gås nogle raske ture i Valbyparken for at samle flasker, for at betale skat af øjenskygger og glidecreme. Men selvfølgelig er der også mange store firmaer, der har fanget, at bloggerbranchen er det bedste sted at lægge sit marketingsbudget. Og mange har fundet ud af, at det kræver sit at bygge en stor læserskare op, holde den ved lige, at holde gryderne i kog med nyt, spændende og velskrevet stof. Det koster selvfølgelig, som ovre hos de landsdækkende magasiner, som ofte har samme læsertal som flere af os bloggere har på månedbasis Alle skal kunne overleve, jo!

Ingen vil rigtig frem med tallene, og for mig handler det udelukkende om, at priserne er meget varierende. Hvad skal contentet indebære; deling på mine sociale medier som min Instagram og Facebook, hvor mange indlæg handler det om osv. Priserne kan altså variere markant. Men lad mig bare sige, at på et gennemsnitligt årligt plan, er jeg ikke rigere end gennemsnitlig arbejdende kvinde. Jeg klarer mig, nogle måneder med lidt mere uro i maven end andre, og jeg er ikke i gang med at spare op til den store, fede pension, eller hytten i Hellerup. Jeg satser på at være heldig og erhverve mig en lille billig knaldhytte med en frimærke græs indenfor en årrække, som supplement til Sydhavnshytten.

Løn er for mange et tabu. Måske fordi man synes det fortæller noget om succes? Jeg er ærlig, hvis nogen spørger mig, hvad jeg fik udbetalt i denne måned. Lillemor, der foruden at være en af Danmarks sjoveste bloggere, er en badass-jordmoder i det offentlige, offentliggjorde for nylig sin lønseddel her. Det kom der mange spændende diskussioner ud af.

Jeg vil gerne afsløre, at min lønseddel er en del kedeligere at kaste blikket på i denne måned, til trods for at jeg indtil jeg forlader Bloggers Delight og går solo (med hjælp fra en latterlig sej agent) den 1. august, har et vikarjob.  

Selvom jeg nok aldrig bliver rig, så føler jeg mig rig. Rig på en dejlig familie, de bedste venner og søde læsere på min blog. Rig på oplevelser, livsnyderi og et grønnere liv i Sydhavnen. Hvad lønsedlen siger er ikke afgørende for om jeg har det godt eller ej. Det kan hjælpe lidt på humøret, men det handler i bund og grund om at få det bedste ud af det vi har.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Slip af med hård hud på fødderne

Ingen synes det er lækkert med hård hud på fødderne. Hverken at se på, eller selv være indehaveren af. Jeg er ærligt, virkelig dårlig til at pleje mine fødder. Jeg får ordnet dem får sjældent og bliver også altid jaloux når jeg ser andre kvinders velplejede fødder, fordi det lige rammer mig – jeg kunne i det mindste bare have taget noget neglelak på neglene, det gør meget. Alligevel kan fødder næsten slippe afsted med alt, hvis bare huden på fødderne er blød og pæn. Ikke hård og tyk, sprækket og klam.

Læs også DIY: Ansigts – og bodyscrub på under et minut!

Og her er det så at puddernedåserne.dk lige reddede min dag! For selvom jeg netop har fået filet fusser i Budapest, og de er jævn pæne og lækre at røre ved pt, så begik jeg endnu engang en kæmpe fejl – filen! Pigerne bag det geniale shønhedsdomæne, fortæller (fordi de ved alt om den slags!), at det gir’ mere hård hud at file eller bruge pimpsten, fordi den hårde hud bare gendannes. Så det kan godt være at mine fødder er okay lige nu, men snart er de… endnu værre, end da jeg fløj ind forbi foddamen i Budapest for at fixe fusserne!

Pigerne, der sælger deres eget mærke Pudderdåserne i fx Magasin og Matas har udviklet en ny creme, som hedder ALT I EN FODCREME, som indeholder fem aktive ingredienser, der tilsammen blødgør, heler og genopbygger huden, binder fugt og modvirker uønsket duft. Cremen er til os der har hård hud, tør hud og/eller revnet hud på fødder og hæle. Til dig der har sure og/eller svedige tæer. Cremen skulle efter sigende være VIRKELIG effektiv, og bruger du den jævnligt undgår du ovenstående problemer. UDEN at file! Pigerne råder os til at smide file og pimpsten ud asap!

Desuden fraråder de også at man tager fodbad – det udtørrer huden yderligere, så man skal ikke gøre det for at få pænere fødder – udelukkende for nydelsens skyld, hvis du er dén type 😉

Cremen kan købes HER (affiliatelink).

PS BLÆR: Da jeg postede følgende billede på min Instagram @sydhavnsmor.dk, kommenterede selveste Heidi Klum på billedet!!! Jeg tænker hun godt kan lide mine fusser, selvom de hverken er smurt ind i neglelak eller Pudderdåsernes fodcreme ENDNU! 😉

Sådan undgår du hård hud på fødderne

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂