Hvad dem fra klassen blev

Det er ikke længe siden jeg skrev et indlæg om alle mine tidligere jobs. Vejen til mine 35 år. Jeg elsker at høre om folks uddannelser, jobs og liv. Det fortæller meget om personen hvilke steder de har været og hvilke valg de har truffet. Selv var jeg, da jeg som 21-årig skulle tage et valg, usikker på hvad jeg gerne ville arbejde som. “Noget med mennesker”, eller “indenfor mediebranchen”. Tar’ man et kig tilbage har jeg duftet til begge områder og har stadig en særlig passion for begge.

Trimm Copenhagen

For knap to år siden var jeg til gammel elevfest med klassekammerater jeg ikke havde mødt i 20 år. Pludselig lyder jeg gammel, hvilket nok kan undre jer en del, når I ser hvor hamrende ung og lækker jeg rent faktisk er 😉 Ikke desto mindre var det skide sjovt at gense folk. Folk jeg havde blandede minder om – mobning, gode venskaber og meget mere. Hvor var mine gamle klassekammerater endt i dag? Havde de formeret sig, var de gift, boede de (stadig) i forstanden (jeg er fra Hvidovre), og hvad arbejdede de med?

Selvfølgelig var vi alle forskellige steder i livet. Få havde ingen børn (endnu). Nogle havde lavet familie nummer to, og var gift i anden omgang og havde børn med forskellige partnere. Nogle havde lange uddannelser, nogle havde ingen. Men fælles for os alle var de oplevelser vi havde sammen fra fortiden – som i dén grad var af forskellig opfattelse.

Jeg skiftede skole i 8. klasse. Der havde jeg fået nok. Efter 8 år på en folkeskole i Hvidovre hvor jeg var inkluderet i en del mobning, tog jeg et valg, der ændrede hele mit liv – fra en være en usikker pige, til at få enormt mange gode venner og en selvtillid der fik mig til at rette ryggen, trods for jeg var en af de højeste piger i klassen. To folkeskoler i samme by, der var så markant forskellige. Jeg vil ikke sige noget dårligt om dem jeg gik i klasse med på min første skole – jeg mødte dem jo igen 20 år efter, og hold kæft de var søde og dejlige at snakke med. Jeg vil elske at se dem igen. Men dengang … var det hele anderledes, i hvert fald med mine øjne. 20 år efter mødte jeg konsulenter, håndværkere, automekaniker-receptionist og alt muligt andet fint jeg ikke kan huske titlerne på. I dag er vi alle voksne, har dannet vores eget liv. Dengang var det vores forældre der var de voksne og vi ‘underlagde’ os deres liv og det de havde skabt. Som for alle der gik i min klasse, ikke altid var nemt at bo i. Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, i et trygt villakvarter med en blomstrende have, omsorgsfulde forældre med et hav af venner der dagligt kom forbi vores åbne døre, tænker jeg på min barndom som meget rosenrød og god. Det var den også når jeg havde fri fra skole. Men i skolen sortnede det hele somme tider. Nogle gange var jeg ‘inde’ andre gange var jeg ‘ude’. Og man vidste aldrig helt hvornår og hvordan. Til gengæld husker jeg trøsten ved ikke at være det eneste mobbeoffer. At jeg selv kunne finde på at grine med de andre, af en pige fra klassen der bestemt ikke havde det nemt derhjemme, med forældre der var retarderede. Stakkels pige, at jeg også hoppede med på den, når jeg endelig var ‘inde’. Børn er ikke onde, men børn ved ikke bedre, og tænker sig ikke altid om. Dét kan man godt få lidt mavepine over i dag. Særligt fordi jeg selv har følt klumpen i maven over ikke at være “en af seje”, i de mindre klasser.

Uanset hvad dem fra klassen er blevet, kan jeg her – nu 22 år efter – glæde mig over at det ser ud til mine gamle klassekammerater, uanset hvad de nu engang (også) har måtte kæmpe med, har fået en masse god kærlighed ind i deres liv. Det var hvad jeg så. Hvad dem fra klassen blev – i mine øjne – er gode mennesker, uanset profession og baggrund. Og ærligt talt, så synes jeg, at det er ski’ hamrende lige meget hvad fanden du arbejder med, eller hvor du kommer fra, hvis du bare er rigtig rar at være sammen med!

REKLAME

Har I stadig venner fra folkeskolen, og hvordan tænker I tilbage på tiden? Min datter startede i 0. klasse i dag, og har GLÆDET sig helt enormt meget! Hun har lavet lister med nedtælling, håber på at komme i A-klassen (fordi B går med ble ;)) og så har hun fortalt ALLE og enhver om hendes nye skoletaske fra Jeva – en Beginners Bubbles model. 

Dengang jeg gik i skole, i slut 80’erne/start 90’erne hed det Eastpack & Salomon, foruden Jeva – som altid har været et godt valg. Kan I huske jeres (første) skoletaske?  Nu ønsker jeg mig en fra YSL 😉 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Min vægt

De sidste snart fire måneder er jeg hver tirsdag blevet vejet af Sensekonsulenten Soraya her i Sydhavnen. Hun har et lille, eller efterhånden, større hold, hvor vi er en flok kvinder der gerne vil tabe os/lære at holde vægten, uden at være på kur. Hun inspirerer os med Sensekost, som i bund og grund bare er helt almindelig kost i rette portionsstørrelser, og så snakker vi, hygger os – og bliver vejet, hvis vi har lyst til dét.

Første gang jeg steg på vægten i april, var jeg ærligt ikke stolt over tallet. Jeg var ikke flov, men jeg pralede heller ikke. Jeg var ikke overvægtig ift min BMI, men jeg havde en god del fedt på sidebenene, som man så kan diskutere om var nødvendige at komme af med eller ej. For mig var de. For de irriterede mig, når jeg så mig i spejlet og på billeder så jeg altid dobbelthagen, de kraftige overarme og topmaven. Det er sådan set helt underordnet hvad andre mente om min krop. Om de synes den var fin nok eller ej, for det var mig der bar rundt på den, og skulle forholde mig til den 24/7. Derfor tog jeg en beslutning om at få gjort noget ved det. Jeg elsker at ligge på den lade, men ingen andre end jeg kunne gøre noget ved det. Så det gjorde jeg.

 

Vægttab

 

Det har ikke været svært. Beslutningen var nem, og ‘rejsen’ hertil – en del kilo lettere, har været det samme. Jeg ved hvad jeg har tabt i kilo, flere af mine forsvundne kilo er fedt (og bryster, hehe), men der er også svundet en del i muskelmasse. For træningen har ikke været min bedste ven. Jeg har dog med hjælp fra min skridttæller (affiliatelink) fået nogle gode kilometer i benene, som man siger 😉 Jeg har sat mit daglige mål til 12.000 skridt, hvilket jeg de fleste dage opnår uden at prøve ihærdigt. Det er altså ikke svært at få trasket nogle skridt rundt i en lejlighed, når man har to unger der konstant kræver vand og is i varmen. Men et par gange om ugen gør jeg mig et ihærdigt forsøg på at komme op på det dobbelte, hvor jeg vader København tynd sammen med min far, så jeg kan tillade mig at flade foran skærmen de dage hvor jeg ser for meget Netflix, eller arbejder – med en plade chokolade – foran computeren.

Langsomt, hvor jeg er begyndt at nå en figur jeg er tilfreds med, har jeg fundet ud af at min vægt – altså tallet der står på maskinen jeg træder op på, ikke længere er så afgørende for mig. For jeg har det virkelig godt med min (mor)krop nu. Den er stadig blød, absolut ikke stram (dét gad jeg dog godt gøre et bitte lille forsøg på at gøre noget ved. Er det Reformer der er the shit i 2018?), og der er stadig masser af ‘donut’s’, som ungerne kalder det fedt der sidder rundt min mavse. Som man siger “der er stadig en god portion nødration”, hvilket jeg egentlig godt kan lide at der er, for runde røve giver bredere smil, har jeg hørt 😉

Jeg vil blankt indrømme at jeg går op i min vægt – forstået på den måde, at jeg ikke gider at veje ‘for meget’, eller føle at jeg gør, når jeg kryber i klunset. Hvad for meget er, er kun noget jeg kan afgøre. Men at min BodyAge næsten svarede til halvdelen af mit fødselsår (82´) da jeg startede mit vægttab, synes jeg ikke var specielt sejt, eftersom jeg ikke ligefrem gider være ældre end jeg rent faktisk er. Det var engang sejt at blive spurgt om man var 23, da man var 18. Nu bliver jeg RÅLYKKELIG, når folk spørger mig om jeg er 33 (jeg fylder 36 om to måneder).

Jeg er virkelig glad for at have taget den beslutning om at lære om den nyere livsstil, Sense. Om at forandre bare en lille smule på mit ellers fornuftige spisemønster (som inkluderede for store portioner før), for selvom slankere ikke (nødvendigvis) gør én mere lykkelig, så giver det én mindre bekymring, at man bare hopper i tøjet uden at føle sig som en flodhest med kalkunhals og mormorarme. Mine kan stadig dingle, og det bliver de helt sikkert ved med at gøre, for jeg bliver aldrig sådan en motherfucker trænings-healthjunkie, men jeg gider godt at være sund og få rørt mig lidt mere end jeg før har gjort. At kan også noget. Du behøver ikke at løbe et marathon for at være med. Man behøver heller ikke at undvære sin rødvin, lidt slik og chips, og fløden på jordbærerne for at være sund. Jeg har levet livet hele sommeren med  flydende procenter og masser af god mad, uden at føle mig snydt eller føle jeg har manglet noget. Alt imens jeg stille og roligt har gået et par tøjstørrelser ned. Dét er livet for mig – at have det godt med mig selv. Jeg kan ikke lave om på mine øjne, næse og hage – uden hjælp fra en kirurg, hvilket jeg ikke har lyst til at eksperimentere med. Men jeg kan lave om på så meget andet, og det har jeg gjort – og selvom jeg ikke er blevet mere lykkelig af det, så har det gjort at jeg har en bekymring mindre, som jeg rent faktisk – hver dag – glæder mig over. Jeg lever (overvejende) sundt og godt, men jeg elsker altså også at give den fuld skrald på den lokale kineser, med fritter og en halv pumpet slave-grillkylling, uden at få dårlig samvittighed.

Flere har spurgt til hvordan jeg har tabt mig -altså hvad jeg spiser. Og den slags kan se mere af på min Instagram @sydhavnsmor.dk, hvor jeg deler lidt mere fra hverdagen. Desuden har jeg gang i et mere omfattende skriv, som fortæller hvor nemt det faktisk er det her, og hvor lidt tid jeg rent faktisk bruger på at lave mad, hvad jeg spiser, og det dér med at have børn og leve efter nogle principper… om lidt skal jeg på La Glace og spise flødeskumskage. Det kan man nemlig også på Sense. Med helt, helt god samvittighed <3

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Massere af gode, nyere film du kan streame gratis

I får mig lige heeeelt au natural. Altså ikke nøgen, vel. Bare sminkefri. Jeg kan jo godt være fascineret af alt det fake, men samtidigt er jeg også bange for det. Og ønsker ikke selv at hoppe med på dén med kunstige bryster og den slags, selvom mine helt sikkert har set bedre dage. Jeg fordømmer ingen andre, jeg har det nu bare bedst med at mine er som de er, selvom det godt kan være en kende kedeligt at se på, hvis jeg ikke får god hjælp fra noget understøttende. Alligevel kan jeg godt overtales til at være en snydepels, når det gælder mine vipper.

Jeg stod ikke forrest i køen da der blev delt lange vipper ud til folket. Mine er blondere og kan dårligt ses med mindre jeg smører dem ind i mascara. Og eftersom jeg har fået bevilget tungere øjenlåg fra naturens side, siddder mascaraen ofte over- eller under mine vipper, i stedet for at sidde på dem. Irriterende. Derfor har jeg somme tider fået forlænget mine vipper med nogle få mm, senest af vippeladyen Julie, der har hjemmeklinik, LashPit By Julie, på Teglholmen, her i Sydhavnen. Hun er ikke bare hamrende sød, men selvfølgelig også rigtig dygtig til det hun laver. Første gang man får dem lavet tager det halvanden time at få single lashes, som jeg har fået. Jeg synes det ser mest naturligt ud, og eftersom jeg godt kan lide naturlig, selvom jeg er en snydepels. De fleste skal tilbage hver anden til tredje uge, afhængig af vippecyklus og’fyldes op’, hvis man vil have lange vipper konstant. De vipper der naturligt forgår mister nemlig de påsatte vipper, og for at man konstant skal have fyldige, flotte, sorte vipper – som altså ikke skal tilføjes mascara – skal man forbi Julie hver anden til tredje uge til en genopfyldning. Det tager ikke så lang tid, og koster også langt mindre. Det er forskelligt hvor lang tid det holder på én, pga. mine lidt tungere låg, mister jeg en del hår (og det er ikke Julies skyld – sådan har det været alle de gange jeg har fået det lavet forskellige steder) efter en uge. Min veninde kan have sine i en måned før der skal sættes nye vipper på.

 

FØR-BILLEDE (UDEN SINGLE LASHES)

EFTER-BILLEDER (MED SINGLE LASHES)

 

Jeg har fået lov til at give jer 20 % rabat hos Julie, første gang I kommer, hvis I skriver “Sydhavnsmor” i kommentarfeltet på hendes hjemmeside, hvor man booker tider, som I kan finde HER.

Man blir’ lissom bare lidt afhængig af sine dådyrvipper, og så er det bare så skide bekvemt ikke at skulle bruge tid om morgenen på at se godt ud, når man også skal smøre madpakker, vaske børnerumper og servere morgenmad til avlet, inden man vælter ud af døren for at nå børnehave og fritidshjem/skole, og undgå en skideballe fra læreren.

Jeg får til gengæld flashet vipperne for sjældent for tiden. Martin arbejder meget, og jeg er ofte stavsbundet til hjemmet. Det lyder hårdere end det er, for jeg er nu også ret tosset med en sofaflader efter ungernes sengetid, hvor jeg gerne streamer en serie eller film, mens jeg ligger på langs og kører chokolade ned med mint- eller appelsinsmag. Ja, faktisk spiser jeg ofte nærmest en hel plade chokolade ned på en dag, selvom jeg går og taber mig på Sense. 

Jeg har hørt om Filmstriben før, men jeg havde glemt alt om den fine service, vores biblioteker udbyder helt gratis. Den anden dag så jeg “Stille Hjerte” med Ghita Nørby og Morten Grunwald – den var virkelig god og rørende, og jeg har længe ville se den, og blev noget så glad, da jeg opdagede at den lå på Filmstriben og kunne ses uden at jeg skulle punge en rød reje op. Det er knagme en god service!

Det eneste man skal gøre for at se filmen er at klikke ind på Filmstriben, og indtaste sit kodeord og password til biblioteket, dvs. dit CPR-nr og det password du bruger, når du låner bøger på biblioteket. Så får du adgang til et hav af gode film. Jeg kan fx fortælle at storsuccesen The Square med supersnacken Claes Bang og verdens sejeste Elisabeth Moss, der har hovedrollen i The Handmaids Tale,  kan ses derinde. Ligesom fx Django og mange andre nyere film… Jeg synes I er så søde til at tippe mig om gode fund, og derfor synes jeg dælme også I skulle kende til denne suveræne tjeneste, hvis ikke I allerede kender den?

Jeg er jo kæmpe fan af både Netflix og HBO Nordic, men det er ikke alle film der ligger derinde. Desuden bruger vi meget Min Bio herhjemme til ungerne, som ungerne elsker, og som jeg nogle gange også kan ærgre mig over vi har, fordi jeg sjældent har min telefon i fred 😉 Men inde på Filmstriben ligger der en masse film og venter på at blive set af mig… og dig…, jeg har jo fx aldrig set Swinger og All Inclusive – to danske film der er lavet for et par år siden. Har I set dem, og er de værd at se? Jeg fornemmer lidt at Django og The Square måske er smartere at bruge sin tid på?! Uanset hvad man er til, er der i hvert fald rig mulighed for at finde en masse gratis film på sitet, og jeg håber I bliver lige så glade for kendskabet, som jeg har været indtil nu.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

DIY: Naturlig effektiv deodorant af 2 ingredienser

I weekenden delte jeg indlægget med alle de gode husmoderråd man kan bruge natron til. Og hér kommer I fantastiske læsere på banen! For I tippede om en genial ting, jeg nu selv har lavet – og prøvet af. Og som virker! En hjemmelavet, naturlig deodorant af to ingredienser, som holder svedlugten væk. Jeg vågner sågar op om morgenen, badet i nattens 21-graders hedebølge, uden at lugte!

Nu venter I spændt på ingredienserne? Det er to ingredienser, de fleste jeg kender, allerede har hjemme i køkkenskabet: kokosolie og natron!

Læs også… Ansigts- og bodyscrub på under 1 minut 

 

DIY: Naturlig deodorant

Det skal du bruge til din hjemmelavede, naturlige deodorant

2 spsk kokosolie

1 spsk natron med top

Evt. en duft fra æteriske olier, fx lavendel, eucalyptus eller lign.

DIY: Naturlig deodorant

Sådan gør du

Mix! Voilá!

I det varme vejr vi har nu, er kokosolien helt smeltet i de flestes hjem, så den er nem at mixe. Når du har lavet deodoranten – hælder du den flydende væske i en beholder, fx en lille gammelt cremedåse eller hotel-shampoo, som jeg har gjort (se billede). Jeg opbevarer den bare i flasken på badeværelset. Hver dag ryster jeg flasken, og så tager jeg en bette klat og dupper under mine arme, efter bad/trucker. Vent gerne et par minutter med at tage tøj på, hvis det er meget tætsiddende, men har ikke oplevet pletter på tøjet.

Er det ikke nemt? God fornøjelse med projektet, og skriv endelig, hvis du er den store DIY-tryllekunstner, som ryster alt muligt sejt ud af ærmerne, som vi andre bør kende til.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

De sidste 5 serier og film jeg har streamet

Fem nye anbefalinger fra Sydhavnshytten til jer!

Sharp objects

Sharp Objects

En af de nyeste serier på HBO Nordic, som jeg har vist jeg skulle kaste mig over, da de begyndte at reklamere for den. Hvorfor? Fordi den lød så hamrende spændende! Serien er på i alt 8 afsnit og jeg har set de første to. Jeg er afhængig. Serien handler om den amerikanske journalist Camille, der vender tilbage til hendes fødeby og familie, en lille by, hvor der er sket flere drab. For nyligt er to piger forsvundet, og den ene er fundet død. Man følger Camille gennem hendes søgen på hvad der er sket, og hendes flashbacks til hendes traumatiske barndom, hvor hun selv mistede en af sine små søstre. SE DEN på HBO Nordic nu!

The Tale

The Tale

Jeg streamer (alt for) sjældent film. Det vil jeg nu lave om på, for der ligger flere gode og venter på os. The Tale er én af bedste jeg har set for nyligt. Filmen fortæller historien om Jennifer, spillet af Laura Dern, som vi kender fra den geniale serie, Big Little Liars (HBO Nordic). Jennifer lever et godt liv med hende flotte kæreste, seje karriere som journalist og underviser. Men da hendes mor opdager en historie, Jennifer har skrevet i sin dagbog som 13-årig, graver Jennifer selv i sagen – hvad var det egentlig der skete dengang, hun havde et særligt forhold til to voksne personer? … se filmen på HBO Nordic, den er bedre end god!

 

Læs også 5 serier du skal se på HBO Nordic

 

The Crown

The Crown

Jeg elsker at smide mig i min sofa, efter ungernes sengetid og tjekke ind på én af mine favoritstreamingstjenester, men jeg har længe ikke kunne finde noget jeg blev sådan rigtig bidt af. Men efter utallige anbefalinger af The Crown, som jeg synes lød en smule tør og kedelig, fordi jeg godt kan synes sådan noget royalt glam, kan være en anelse kedeligt, er jeg alligevel blevet afhængig. Serien er overraskende (for mig) virkelig fængende fra første afsnit. Skuespillet er så eminent, og billederne er smukke. I det hele taget er det bare en serie der er værd at se, også fordi den giver et godt indblik i den britiske historie. Så hop forbi Netflix og zoom ind på The Crown, hvis du mangler god underholdning.

 

The Affair, sæson 4

the affair

The affair er en af de mest spændende serier jeg har brugt tid på, de senere år. Den kører lige nu på HBO Nordic, på fjerde sæson. Og selvom historien er en helt anden, end den startede med, er jeg stadig totalt vild med den. Husker du Dawsons Creek? Så husker du nok også Cole fra The Affair, Joshue Jackson?! Jeg kan ikke finde ud af hvem jeg ‘skal holde med’, hvem der egentlig er ‘de gode’ og ‘de mindre gode’. På en eller anden måde er jeg forelsket i alle karakterne, og har også medlidenhed med dem alle på hver deres måde. Hvis I er til et spændende drama, så skal I helt sikkert se The Affair!

 

Læs også 3 skidegode tidsrøvere

Divatvillingerne 

divatvillingerne

 

Divatvillingerne er egentlig en dokumentarserie, til gengæld kan den ses kvit og frit på dr.dk, og indeholder 7 afsnit, som jeg slugte råt en aften i sofaen. Her møder du norske Wanda og Vita, med iranskfødte forældre. De har hele deres barndom været mobbet og fået så mange grimme ting at vide om deres udseende, særligt deres næser, som deres klassekammerater mente var usædvanlig store. Derfor har pigerne, efter de er blevet voksne, fået nogle operationer, som de giver udtryk for har givet dem mere selvtillid og et bedre udseende. Vurdér selv, hvad du synes. Du kan se dokumentarserien HER. 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Older posts